Forbidden Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Venus er den kloge pige i skolen og har altid været alene hele hendes liv indtil hun møder Aria. Aria kommer fra en rig familie og har også altid følt sig alene selvom der altid har været en masse mennesker rundt om hende, hun har aldrig haft en rigtig ven. Venus og Aria er to modsætninger der mødes og bliver bedste veninder, det skal vise sig at vende om på alt i deres liv, på både godt og ondt.

0Likes
0Kommentarer
466Visninger
AA

9. Hvem er min mor?

Anders og jeg var kommet hjem til ham igen, det var lørdag morgen og tid til jeg skulle ringe til min far.

"Hej far, jeg tænkte på at komme hjem i aften, så kunne vi måske spise aftensmad sammen?" Jeg spurgte meget forsigtigt for jeg havde ikke set ham i noget tid.

"Du er velkommen når som helst lille skat." Han lød meget glad for jeg havde ringet.

"Tak far." 

"Venus? Jeg har hørt noget med du har fået dig en kæreste, hvorfor ikke invitere ham over? Eller vi kunne tage ud at spise." Når han inviterede mig ud at spise betød det at han vil gøre noget ud af det, han havde ikke så mange penge.
"Jo, men far vi behøves ikke tage ud at spise." Jeg vil ikke have han skulle bruge de få penge han havde på mig.

"Jeg vil gerne møde din kæreste og du er min lille skat så det skal være en aften vi skal kunne huske." 

"Far, min kæreste vil gerne lærer dig at kende, men han siger han vil vælge sted og betale." Der blev helt stille i den anden ende.

"Joh, det lyder vel fint." Min far lød ikke helt sikker.

"Vi kommer og henter dig kl halv 6. Tag noget pænt på far. Vi ses i aften." 
Vi afsluttede og jeg var helt lettet.
Min far behøvedes ikke at bruge hans penge, så han skulle et godt sted hen.
 Så slog en tanke mig. 
Hvad nu hvis han finder ud af han er min lære? Hvad vil min far gøre hvis han finder ud af det? Hvordan vil han reagere når han finder ud af, at min kæreste er 4 år ældre end mig? Jeg har altid været den eneste han har haft, han har altid været meget overbeskyttende. Far er en hård mand, han har været bandeleder, hvad vil han ikke kunne finde på? Klippe en finger af Anders?
"Hvad er der galt prinsesse?" Anders havde set skrækken i mit ansigt.

"Du ved godt min far har været med i en bande, men jeg sagde aldrig han har været bandeleder. Jeg tænkte bare på, hvad han kunne finde på at gøre, hvis han finder ud af du er min lære, 4 år ældre end mig og en D'Amore. Han har altid været meget overbeskyttende, jeg har altid været den eneste han har haft, Anders." 
Han spærrede øjnene op da han hørte bandeleder, den del havde jeg ikke sagt før. Bandeledere altid er de værste.

"Bandeleder? Så for jeg skal overleve denne aften, så skal det ikke ud jeg er din lære eller en D'Amore?"

"Netop, vi må bare sige vi mødtes til en fest, ikke andet." Anders var enig, men han så også nervøs ud.



Klokken 17:10 var vi klar til at hente min far. Anders måtte skifte to gange, nu havde han et par pæne bukser på og en skjorte. Jeg havde selv en lidt stram kjole på, den var rød og der var mønster af sten på den. 
Vi stoppede foran mit hus. Inden jeg gik ind skulle jeg lige tage mig sammen, men Anders åbnede også hans dør.

"Anders du må nok heller blive her. Jeg skal ind for at tjekke min far, så han ikke tager en af sine våben med." Han blev helt bleg.

"Du laver sjov ikke?" Jeg svarede ikke, jeg vil ikke gøre ham nervøs.

Jeg gik ind i huset, alt lignede sig selv. Der stod en stor muskuløs mand og smilede til mig.

"Hej lille skat, hvor er du pæn. Vil du hjælpe din gamle far med at vælge en jakke?" Han krammede mig.

"Tag den sorte. Far, du har ikke taget noget ulovligt med vel?" Mit blik var strengt.

"Nej, bare rolig, ikke når du er der." Han kyssede mig på håret. Ikke når jeg er der? Mente han seriøst det der?

Vi gik ud til Anders sammen, min far stoppede op et øjeblik da han se den store sorte bil. 

"Hej Hr. King, jeg er Anders, Venus's kæreste." Anders rakte hånden frem og min far tog den.

"Kald mig Will, jeg hedder ikke King." Min far opførte sig faktisk pænt.

Vi kørte hen til restauranten og gik ind. 
Der blev ikke sagt særlig meget til at starte med. Det var min far der brød tavsheden.

"Nå Anders, nu behandler du vel min lille pige ordenligt, ikke?" Min fars blik var følelsesløst.

"Jo, hun er det dyrebareste der er i mit liv." Anders var tydeligvis nervøs.

"Det er hun også i mit liv, men at dømme ud fra din bil så har du vidst mange dyrebare ting." Og så var min far begyndt med at krydsforhører Anders.

"Ja, men der er intet jeg heller vil have end Venus." God redning. Jeg var helt lettet.

Min far grinede og smilede nu, Anders havde gjort et godt indtryk.

"Will, der er noget jeg har undret mig over. Hvordan kan det være Venus hedder King og du ikke gør?" Var Anders SINDSYG!? 

"Det er fra hendes mor, jeg har bare ikke ville tage det fra hende." Min fra tog det pænt, men jeg var stadig på vagt overfor min far.

"Hvordan kom i på sådan et smukt navn som Venus Isabelle King? Det er så unikt." Jeg borede mine negle ned i Anders's ben, han var åbenbart sindsyg.

"Venus's mor syntes hun skulle opkaldes efter Venus's mormor." 

"Hed hun det samme?" Nu kunne Anders godt kysse sit liv farvel.

"Ja det gjorde hun." Min far var begyndt at blive skeptisk.

Anders holdte heldigvis op efter det, men noget gik ham på. Vi kørte min far hjem inden vi kørte hjem til ham.


"Er du fuldstændig sindsyg?" Jeg var stadig sur. 

"Venus, din far skjuler noget og det er helt sikkert at du er fra en af de største familier." 

"Når min far siger det hænger sådan sammen, så hænger det sådan sammen Anders!" Jeg var meget mere end bare sur nu!

"Fint hvis du tror det, så lad os få fat i din fødselsattest. Sig du skal bruge den til et kørekort." Anders vil virkelig gerne bevise han havde ret.

"Fint, men bagefter lader du det så også ligge!" Jeg gik min vej, jeg gik ind på et værelse, smækkede med døren og lagde mig på sengen.



Jeg vågnede søndag morgen til duften af nybagt brød. Der stod en bakke foran mig med morgenmad på. Jeg var faldet i søvn på sengen i går, men jeg vågnede op i Anders's værelse med nattøj på. Havde han mon båret mig og givet mig nattøj på? Der var et lille kort på bakken og en rose, jeg åbnede kortet og læste det.

"GODMORGEN PINSESSE, JEG FANDT DIG SOVENDE I DET VÆRELSE DU GIK IND I. DA JEG SÅ DIG BAR JEG DIG IND OG GAV DIG NATTØJ PÅ. 

JEG HAR LAVET MORGENMAD TIL DIG. NÅR DU ER KLAR SÅ HÆNGER DER NOGET TØJ VED SPEJLET, KOM NED TIL MIG NÅR DU ER KLAR. TÆNKTE DU VIL VÆRE SUR PÅ MIG HER TIL MORGEN, SÅ JEG GIVER DIG DEN TID DU VIL HAVE. JEG ER NEDE I DEN LILLE STUE MED ALLE BØGERNE OG VENTER PÅ DIG.

JEG ER KED AF HVIS JEG GIK FOR LANGT I GÅR.

DIN ANDERS."

Han afsluttede den med "din Anders" det var et sødt kort, han skrev også han var ked af det. Jeg skyldte mig at spise og tage tøjet på. Da jeg skulle til at gå ud af døren så jeg en lille æske på sengen, den var aflang og sort. Inden i var der en lille note, hvor der stod:
 
"JEG ELSKER DIG PRINSESSE."
 Elsker mig? Det var et stenbesat armbånd, det skinnede så meget. Inden i stod der "ISABELLE VENUS KING," der var byttet om på Venus og Isabelle.

Jeg gik ned til Anders og blev mødt med et smil, nej tre smil. Aria og Kevin var der også, hvad lavede Aria her?
"Godmorgen smukke." Anders gik hen til mig og gav mig et kys. "Kunne du lide armbåndet?" 

"Ja, men der er byttet om på mine navne og det ved du godt." 

"Nej, det var det du hed indtil du blev 2 år. Du blev døbt Isabelle Venus King." Aria vidste det også? Hun rakte mig et stykke papir, min fødselsattest, der stod "VENUS ISABELLE KING."

"Hvor har du fået det fra? Og hvad har Anders fortalt jer?" Det var virkelig forvirrende. 

"Jeg tog hen til din far og spurgte om han havde din fødselsattest. Han gav mig en som kun var 16 år gammel og hvor der stod Venus Isabelle King, den du står med. Der stod heller ikke noget navn under mor, kun under far." Hun gav mig endnu et stykke papir. "Anders har fortalt alt, så jeg handlede ud fra det. Din far er rigtig sød." 
Både Anders og jeg gloede åndsvagt på hende. SØD? 

"Hvordan fik du så fat i dem fra min far?" Jeg var helt målløs.

"Jeg sagde du skulle starte på kørekort, så jeg har meldt dig til så du faktisk kunne tage det. Han gav mig kun den der var 16 år gammel." Skal jeg starte på kørekort? Var det lige det hun sagde?

"Kørekort? Det har jeg ikke råd til Aria. Men det forklarer ikke, hvordan du har fået fat i den gamle?"

"Jeg betaler dit kørekort." Anders var også med i det her? 

"Efter jeg havde fået den nye, så brød Kevin ind i dit.." Længere kom hun ikke.

"BØD IND I MIT HUS? Er i fuldstændige SINDSYGE? Min far er gammel bandeleder!" Hvad skete der lige for dem? Anders vidste jo godt han var gammel bandeleder..

"Det sagde Anders bagefter, men der skete ikke noget og vi tog ikke noget." Hvad? Jeg kunne da se de havde taget min gamle fødselsattest.

"I tog min gamle fødselsattest, det opdager han sikkert." Havde de alle sammen slået hovedet?

"Nej, vi fandt den ikke, så vi bad Anders om at bruge nogen af hans kilder i systemerne til at finde den, men den var der heller ikke. Den var blevet stjålet. Så Anders hackede sig ind i din fil og.." Igen afbrød jeg hende.

"Anders gjorde HVAD?" Nu var jeg virkelig sur!

"Anders hackede sig ind i din fil, men den var hemmeligholdt og det er meget sjældent. Det er typisk kun noget der sker når personen skal holde sig under jorden, eller andre ikke må vide personen er i live. Men Anders kunne heldigvis komme igennem i 2 minutter, inden der var nogen der opdagede det. Så vi fandt den originale." Aria lød meget glad og stolt, men det syntes jeg ikke der var nogen grund til.

"Kan de ikke spore det?" Jeg havde ikke fået bearbejdet alt det andet endnu
.
"Jo derfor destuerede Kevin computeren." Anede Aria ikke at det var ulovligt?

"Hvorfor skulle i hacke jer ind? Kunne jeg ikke bare sige jeg vil se mine filer og så lod de mig se det?" 

"Nej, det er kun den person som der har gjort filerne hemmelige, der kan få lov til det. Ikke engang den person det handler om kan se det. Vi ved ikke hvem der har gjort dem hemmelige, men se på den gamle, se hvem der står som din mor prinsesse." Kunne jeg ikke engang se dem? Lavede Anders sjov?

Jeg kiggede på den 18 år gamle fødselsattest, under far stod der min far, under mor stod der "E. VICTORIA KING." 
"E? Eugenie eller Ellenora?" Jeg var forvirret nu. "Jeg er en King!" 

"Ja det er du, din familie har ligeså høj en rank som D'Amore blandt de mægtigste familier i verden." Aria vidste omkring rank?

"Min far har løjet for mig?" Den sandhed gjorde virkelig ondt. Tårerne trillede ned af mine kinder nu. Anders satte sig i sofaen og trak mig ned til ham, jeg sad i hans skød.
"Han havde nok en god grund prinsesse. Uanset hvem af dem der er din mor havde de været meget unge da de fik dig." Anders prøvede på at gøre det nemmere for mig, men det gjorde ondt.



Jeg havde ikke sagt noget i næsten 2 timer, jeg havde kun kigget på det stykke papir hvor der stod hvem min mor var.
"Jeg vil gerne snakke med min far." Det kom bag på dem da jeg pludselig sagde noget.

"Jeg ringer til ham og siger jeg henter ham om 20 minutter prinsesse." Anders gik ud for at ringe. Han kom ind og sagde han kørte hen for at hente ham.

"Anders vent. Hvad havde familien King typisk på?" Han spærrede øjnene op og skulle til at svare da Kevin afbrød før han kunne sige noget.

"Anders henter din far og imens viser jeg dig det. Der hænger en af den slags kjoler oppe i skabet på en af værelserne."

Kevin fandt hurtigt en hvid kjole, der var lang og elegant. Den sad tæt på overkroppen og fortsatte så løst ned. Mine fødder var dækket af kjolens hvide stof. Den var stropløs og passede mig rigtig godt. Der var nogen forskellige lag af tyndt, næsten gennemsigtigt, hvidt stof ovenpå det hvide, lidt tykkere stof der kunne ses igennem det tynde. Det hvide tynde stof fik kjolen til at se levende ud, da det gik indover hinanden og så kom der så et nyt stykke. De høje hæle vi faldt var også hvide, men med nogen sten på. Aria flettede to små fletninger, der startede fra hver sin side af mit hovede og sluttede så inden under noget af mit hår, bag til. 

Jeg gik ned af trappen og så min far spærre øjnene op.

"Victoria?" Hvorfor kaldte han mig Victoria? Min mor? Men hvem af dem?

"Jeg ved mit navn er Isabelle Venus King, hvorfor har du ikke sagt det?" 

"Venus? Hvad snakker du om?" Han så forvirret du.

"Min mor hedder E. Victoria King, jeg vil vide om det er Eugenie eller Ellenora? Og jeg ved også godt jeg er opkaldt efter min mormor, Isabella Venus King." Jeg var virkelig sur på ham.

Anders gav ham min gamle fødselsattest. Da han så den kunne man se overraskelsen i hans ansigt.

"Hvor har du den fra? Dine filer er hemmelige også for dig!" 

"Du vidste de var hemmelige? Var det dig der gjorde dem hemmelige?"

"Nej, det kan en almindelig person som jeg ikke bare gøre."

"Men det kan en King. Hvem er min mor? Og hvor er hun henne?" Jeg kunne næsten ikke holde vreden tilbage.

"Din mor hedder Victoria, jeg ved ikke hvem af dem det er. Jeg ved ikke hvor hun er henne, men du må ikke være sur på mig." Jeg gad ikke høre mere på ham, så jeg gik min vej.
 


"Prinsesse, hvis du gerne vil vide hvem din mor er så har jeg en idé der måske kan få hende frem." Anders havde kørt min far hjem igen og var kommet ind til mig.

"Hvad taler du om?" 

"Jeg tror ikke vi kan finde din mor og hendes søster, med mindre de lader os finde dem, eller de finder os."

"Hvad er din idé så Anders?" Det lød meget rigtigt det han sagde.

"Min mor og far holder en stor fest i morgen aften, der vil være journalister. Hvis vi to kom sammen vil de skrive om dig og du vil være over alt." Det var en rigtig god idé, jeg kunne godt lide den.

"Anders, det kan hun ikke, journalister skriver ikke bare om en ny person uden at søge på dem. Venus's filer er hemmelige så det vil ligne hun opdigtede det." Aria var kommet ind til os.

"Du har ret Aria, det vil aldrig gå." Igen mærkede jeg mit hjerte gøre ondt.

"Ikke med dit navn, men med din mors navn. Din far troede du var Victoria, hvis han ikke kan se forskel, hvem skal så kunne kende forskel? Det vil kun være din egen mor der vil kunne vide, du ikke er hende." Aria var genial! "Du siger ikke Eugenie eller Ellenora, det eneste du siger er E. Victoria King. De ved godt det er en af King søstrene, men ikke hvem. Du kommer sammen med Anders som ikke er Anders, men D'Amore, ingen fra skolen kan genkende Anders for de har ikke engang samme hårfarve."' 

Vi snakkede hele planen igennem og var med på den.

Jeg vil blive til E. Victoria King.

Anders til D'Amore.

Kevin og Aria vil bare være sig selv. 

Ellen og Marc var med på den. Så vi tog ud for at shoppe og fandt en masse ting. Vi pakkede og gjorde os klar inden vi gik i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...