Forbidden Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Venus er den kloge pige i skolen og har altid været alene hele hendes liv indtil hun møder Aria. Aria kommer fra en rig familie og har også altid følt sig alene selvom der altid har været en masse mennesker rundt om hende, hun har aldrig haft en rigtig ven. Venus og Aria er to modsætninger der mødes og bliver bedste veninder, det skal vise sig at vende om på alt i deres liv, på både godt og ondt.

0Likes
0Kommentarer
473Visninger
AA

19. Badass

Anders og jeg trænede lidt, men han var ikke den bedste til det. Han turde ikke prøve, at slå hårdere eller sparke hårdere, han var bange for jeg vil komme til skade. Uanset hvor mange gange jeg prøvede på, at sige han ikke skulle være bange for mig, så turde han stadig ikke. Så fik jeg idé til, hvordan han turde slå og sparke til.
"Vent her Anders, jeg er tilbage lige om lidt." 
Jeg løb hen til porten og fandt Tiger, lige ham jeg ledte efter.
"Tiger, vil du hjælpe mig? Jeg er i gang med at træne Anders, men han tror han kommer til at skade mig. Vil du ikke lige hjælpe lidt?" 
"Jo, det gør jeg gerne." 
Vi løb hen til Anders.
"Anders du tør ikke kæmpe med mig, så nu skal du kæmpe med Tiger. Ham tør du godt at slå til, han går ikke i stykker og han kan forsvarer sig." 
"Er du sindsyg, Belle? Han flår jo hovedet af mig." Var Anders nu bange for Tiger?
"Tag en slapper Anders, jeg skal nok være sød. Jeg flår ikke hovedet af dig, medmindre du såre Fire. Altså ikke fysisk, for det kan du ikke, men sårer hendes følelser." Tiger prøvede på at tirre ham, til at slås.
"Anders, Tiger gør dig ikke noget. Du skal bare prøve at slå og sparke lidt på ham, han kommer ikke til skade, han forsvare sig." 
"Bare slå og sparke lidt på ham? Syntes du ikke selv det lyder lidt voldsomt?" 
"Fire, Anders er bange, jeg tror vi skal vise ham, hvordan man gør." Tiger havde en pointe. "Du starter."
Jeg nikkede og gjorde mig så klar. Tiger tog hans jakke af og viste så han var klar. Jeg sparkede og Tiger forsvarede sig, ved at bruge sine arme som skjold. Det gjorde vi i noget tid, jeg skiftede lidt mellem at slå og sparke. 
"Ser det farligt ud Anders?" Jeg sagde det mens jeg fik et spark ind på Tiger, han nåede ikke at forsvare sig. "Det sker kun for den der forsvarer sig, ikke dig Anders."
"Jeg kan godt prøve, hvis det er ham der skal forsvare sig." Anders stillede sig klar og begyndte så.
Det gik faktisk meget bedre, Anders var ikke bange for at bruge kræfter.
"Hvorfor tør du ikke overfor Fire? Hun er meget bedre end os alle sammen, hun er den bedste." Tiger spurgte da Anders tog en pause. 
"Jeg er bange for, at gøre hende ondt." Både Tiger og jeg grinede.
"Tiger nu prøver vi to, men bytter så jeg forsvarer mig. Så kan vi vise ham, han ikke skal være bange." Jeg stillede mig klar.
"Han skal ikke være bange for at skade dig, han skal være bange for, at han ikke bliver skadet." Tiger grinede lidt og gjorde sig så klar. 
Han prøvede på at få nogen spark og slag ind, men han fik ikke nogen ind. Nogengange væltede han og andre fik han selv slag ind. Tiger lå på jorden, efter han prøvede på at få et slag ind.
"Jeg tror han har fattet du er bedre end mig. Måske vi skulle lade ham prøve?" Tiger rejste sig ikke.
"Er du bange Tiger?" Jeg grinede lidt af ham. "Nå Anders, vil du prøve nu?"
"Jeg har en badass kæreste, som snart giver mig en røvfuld." Anders stillede sig foran mig. "Er du klar prinsesse?" 
"Du begynder bare når du er klar." Anders tøvede lidt, men gik så tættere på mig.
Han prøvede med et spark, men han lagde ikke alle sin kræfter i. Jeg tog fat i hans fod, så han kun stod på en fod.
"Næste gang du prøver, uden at lægge alle dine kræfter i, så bliver du vippet bagover, Anders." Jeg gav slip på hans fod igen.
"Okay, men sig hvis det gør ondt." Jeg grinede lidt. Så han slet ikke, hvordan Tiger prøvede lige før?
Anders prøvede igen, denne gang var der mere fart og kræft på. Der var ikke nok, så jeg tog fat i hans fod og vippede ham bagover. 
"Mere fart og kræft." Han rejste sig, uden at sige noget. Igen prøvede han, denne gang var der meget mere fart og kræft på. "Ja det var bedre og denne gang endte du ikke på røven. Når du laver et ordenligt spark, så ender du ikke på røven." 
"Er det virkelig sådan du træner?" 
"Når man har været på røven nok gange, så lærer man det til sidst Anders." Han gav mig bare et eller andet underligt blik. "Skal vi fortsætte?" Anders nikkede og jeg viste ham, hvordan han skulle få et slag ind.
Han prøvede, men jeg daskede bare hans hånd væk. Det tog ham nogen gange inden han fandt ud af, hvordan han skulle gøre. Igen prøvede han, denne gang fik jeg fat i hans håndled og holdte det ned mod jorden.
"Næste gang du ikke har nok kræfter i, ender du enden nede på jorden eller jeg tager din hånd, om på ryggen af dig."
Han prøvede, men ikke nok, så jeg fastlåste hans arm omme på hans ryg. Jeg skiftede lidt, om han røg ned på jorden eller om hans arm skulle om på ryggen.
"Hvorfor straffer du mig, fordi jeg ikke får nok kræft på, Belle?"
"Fordi, hvis du står overfor en rigtig modstander, vil du være slået ud. Man lærer det faktisk også bedre, når man mærker om man gør det rigtig eller forkert." 
"God pointe." 
Vi blev ved lidt tid endnu, det tog ham lang tid at lærer, men han fandt ud af det. Da han have gjort det rigtigt nogen gange, så skiftede vi imellem det og spark. 

Da vi havde gjort det i noget tid, kom Aria ud til os. 
"Der er mad nu, det er ved at blive serveret." Aria og lave mad?
"Har du lavet mad?" Anders så meget overrasket ud. "Jeg tror kun jeg har set dig i et køkken, for at spise."
"Haha. Tak Anders, men nej jeg har ikke lavet mad. Jeg har bestilt mad." Typisk Aria.
"Så tør jeg godt, at spise maden." Anders så lettet ud.
"Har du så fået nogen tæsk, Anders?" 
"Meget morsomt Aria. Lad os nu gå ind for, at spise." Anders begyndte at gå, Aria og jeg fulgte med.
Sally og Kevin sad der allerede. De havde bestilt 3 store familiepizzaer. 
"Hva´ så storebror, har du fået tæsk?" Kevin så ud til at more sig. "Du er lidt grøn på ryggen og i ansigtet. Har du været nede og ligge mange gange?"
"Prøv du at træne med hende. Hun kan lægge en ned, uden næsten at gøre noget." Anders tog en serviet og tørrede noget at græsset af.
"Ja det kunne vi se. Jeg var så klog, at filme det lidt, det så så sjovt ud." Kevin sagde det mens han grinede.
"Slet den video lillebror." Anders grinede slet ikke.
"Hvorfor skulle jeg?" 
"Fordi jeg siger det." 
"Det er ikke en grund. Hvad vil du gøre, hvis jeg ikke sletter den?" Kevin rejste sig op med sin mobil drillende i hånden, mens han grinede. "Vil du komme efter mig? Efter hvad jeg har set, så er det vidst ikke nogen trussel."
Jeg gik om bag ved ham mens han sagde det, uden han opdagede det. Jeg tog fat i det håndled, han havde sin mobil i.
"Nej, men jeg vil komme efter dig." Jeg lagde ham hurtigt ned og tog mobilen. "Tak fordi du er så sød, at aflevere din mobil." Jeg gav Anders mobilen og han slettede den.
Jeg satte mig ned igen og gav Kevin hans mobil igen.
"Det er snyd, at du bruger din kæreste." Kevin tog sin mobil igen.
"Nej for hun var også på den video. Desuden så er det ikke snyd, du må også få hjælp fra din kæreste." Anders tog sin arm rundt om mig. "Kærester holder sammen."
"Hvordan kan du bare tage din arm rundt om hende? Hun har lige sparket din røv en million gange." Kevin gloede på os som om vi var åndsvage.
"Fordi jeg elsker hende og fordi hun ikke mente det ondt. Det er vel lidt det samme, når jeg er hendes lære og jeg giver hende lektier for, heller ikke sødt." Anders kiggede på mig og smilede. "Bare fordi man er kærester, så betyder det ikke man skal have særregler." Anders kyssede mig. "Skal du have et stykke?" 
"Ja tak." Han tog et stykke til mig. "Lige det jeg havde lyst til. Det er næsten som om du kan læse mine tanker."
Vi grinede lidt, de andre sad bare og gloede åndsvagt på os. 
"Sally og jeg har inviteret din far, Venus. Vi kom jo ikke hen til ham i dag, så vi tænkte han kunne komme her hen. Er det i orden med dig, Anders?" Aria vidste udemærket, at Anders ikke kunne sige nej.
"Ja, vi har nok et værelse til ham. Hvornår kommer han så?" Anders tog det helt roligt. 
"Han kan faktisk være her hvert minut." 
"Belle og jeg skulle også ud at træne, så kunne dig og Sally jo træne med Will." Det kom bag på Aria, at Anders foreslog det. "Så kan Will se hans datter sparke min røv." 
"Det vil jeg glæde mig til at se, D'Amore." Min far stod bag ved os. "Min datter får lov til, at sparke en D'Amore's røv, sin læres røv, kærestes røv og hendes forlovedes røv. Det er et sjældent syn."
"Du har vidst hørt det hele." Anders vendte sig om i stolen.
"Ja, det har jeg, men selvom du er en D'Amore, så ved jeg ikke, hvor du har fået fat i hendes rigtige fødselsattest. Det kan ikke engang Venus selv." Jeg kunne se på min far, at han var nysgerrig omkring det.
"Jeg stoler på dig, så det kan jeg godt sige til dig. Faktisk, så kunne jeg ikke få den, heller ikke ved at bestikke nogen eller ved at kontakte mine magtfulde kilder i systemet. Den er blevet stjålet. De havde taget en kopi, så jeg hackede mig ind og tog den." Min far spærrede øjnene op.
"Du hackede dig ind i systemet? Det troede jeg ikke du gjorde sådan noget, altså noget så ulovligt. Ærligtalt, så troede jeg ikke du kunne finde på noget ulovligt." 
"Jeg troede også han var en kedelig lækker lære, men han er faktisk en bad boy." Aria behøvedes ikke kalde min kæreste for en 'bad boy'.
"Tak Aria, så behøves du ikke sige mere resten af aften." Jeg gav hende et strengt blik.
Anders's mobil ringede og han tog den, men så ikke for glad ud. 
"Martin og Henrik står ved porten, de vil ikke gå." Anders rejste sig og gik ud, vi fulgte alle sammen med.

Ude ved porten stod Martin og Henrik, men de kunne ikke komme ind for Tiger og Leo.
"Hvad laver i her?" Anders var rasende.
"Vi vil lige snakke med Venus, du ved til konkurrencen." Martin smilede et klamt smil til mig. "Vil du ikke komme her ud, så vi kan snakke lidt Venus?" 
"Hold dig væk fra min datter." Min far stod lige bag ved mig.
"Antony, jeg ser du beskytter din datter. Det er bare meget svært, at beskytte en King." Hvorfor kaldte Martin min far for Antony?
"Antony er død. Jeg har ikke haft noget med nogen King at gøre, men det havde min bror, Antony." Bror? Havde min far en bror?
"Hvis Antony er død, så er det hans datter, hun er en King og tilhører os!" Martin sagde det som om jeg var en genstand.
"Det her er min datter, hun er ikke nogen King og hun tilhører ikke nogen! Antony er død og jeg er hans bror, Will." 
"Hvis hun ikke er en King, hvad er hun så?" Martin smilede stadig.
"Det rager ikke dig, hvem jeg er! Hvorfor kan du ikke bare lade mig være?" Jeg var virkelig sur nu.
"Du er en King og du tilhører mig! Jeg kan ikke bare lade det være, fordi du tilhørere mig!" Martins smil var også væk nu.
"Jeg er virkelig træt af dit pis, så jeg siger kun det her en gang. Jeg tilhører ikke nogen og hvis du ikke snart skrider, så sparker jeg din røv væk!" Han havde virkelig pisset mig af nu.
"Du kan ikke true mig og du kan ikke gøre mig noget." Martin havde virkelig høje tanker om sig selv.
"Jeg truere ikke, jeg vil hjælpe dig på vej." Jeg gik helt hen til ham. Tiger og Leo prøvede på at stoppe mig, men de kendte mig for godt. Jeg tog hårdt fat i hans krave. "Jeg er ikke nogen genstand og jeg tilhører ikke nogen. Hvis du nogensinde kalder mig det igen, så håber jeg fandme du kan løbe hurtigt."
"Tror du jeg er bange for en lille pige som dig?" Martin grinede mig op i mit ansigt. "Jeg gør, hvad jeg vil og det kan du ikke lave om på."
"Du er selv udenom det." Jeg smed ham ned på jorden og holdte ham nede. "Hvis du gør, hvad du vil, hvorfor ligger du så der nede?" Jeg grinede hånligt.
Jeg slap ham og han kom op at stå igen. Martin prøvede på at slå mig, men jeg fik fat i hans håndled og vred hans arm om på ryggen.
"Dit slag mangler kræft og fart, svækling!" Jeg kunne høre de andre grine. "Du slår jo som en lille pige."
"Det er min datter." Min far lød helt stolt. "Giv ham røvfuld, lille skat." 
Jeg vred mere i hans arm, så Martin faldt ned på jorden igen. Det lød som om Martin fik slået luften ud af sig, men jeg var ligeglad. Min far, Anders, Aria og Sally heppede på mig, som om det var en slåskamp.
"Så kom dog op at stå igen, du kan jo godt slå en lille pige som mig, ikke?" Jeg hånede ham.
"Jeg slår ikke på piger. Det vil være synd for dem." Martin var virkelig dobbeltmoralsk.
"Du har lige prøvet på at slå mig, er du dum eller hvad? Du endte der nede, fordi jeg forsvarede mig selv." Jeg vendte ham om med foden. "Jeg foreslår i to smutter her fra, nu."
Jeg gik væk fra ham. Han rejste sig, skyndte sig ind i bilen og kørte.
"Jeg er stolt af dig, prinsesse." Anders tog sin arm rundt om mig og kyssede mig. "Du er min badass kæreste."
"Ja det er jeg." Jeg kyssede ham igen. 
Vi gik alle sammen indenfor og spiste videre. Resten af aften var meget mere rolig, vi så bare film, mens min far og Anders sad og snakkede sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...