Kærlighed glemmer aldrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2016
  • Opdateret: 2 maj 2016
  • Status: Igang
Denne historie handler om en uvelkommen kærlighed som er svær at acceptere. Jeg skrev den i anledning af en opgave om homoseksualitet

1Likes
0Kommentarer
37Visninger
AA

1. Kærlighed glemmer aldrig

Kære Henrik.   Du må undskylde hvis du finder dette brev ubelejligt, men jeg har nu i årevis gået og tænkt på dig. Jeg har aldrig haft modet til det, men nu har jeg på baggrund af en højst melankolsk begivenhed indset at jeg bliver nødt til at skrive dette brev til dig.   Hanne og jeg skal til at flytte, og har i den anledning ryddet op på loftet. Da jeg gik mellem alle de støvede kasser og viftede spindelvæv væk, kunne jeg pludselig se en kasse, som jeg ikke har lagt mærke før. Jeg gøs, og tog kassen med ned i stuen. Kassen viste sig at indeholde min gamle skoletaske. Jeg tog den op i mine hænder og indsnusede dens duft, jeg kunne svagt mærke en dunst af deodorant og gamle underbukser. Selvom lugten ikke just var rar var der alligevel noget genkendeligt over den, noget hjemligt. Jeg lirkede forsigtigt lynlåsen op og fandt et par sokker der lugtede som en gammel blåskimmel, et gammelt og nu ulæseligt magasin, et par glaskugler og i bunden en cd. Jeg undrede mig over cd'en og kunne ikke, lige meget hvor meget jeg prøvede, hitte ud af hvad den kunne indeholde.  Dagen efter, under morgenkaffen, besluttede jeg mig for at lytte til cd'en. Jeg satte mig til rette i min læderstol og sippede lidt til min kaffe. Jeg tog en dyb indånding og startede cd'en. Allerede da de første toner kom listende blev jeg som forstenet. Det var vores cd. Alle sangene var der, selv "Noget om helte". Alt jeg kunne tænke på var de dage vi skulkede, og cyklede hen til engen, lod det høje græs kærtegne os, og kigge hinanden så dybt i øjnene at ikke engang at være nøgen kunne føles mere sårbart end disse momenter. Det var den lykkeligste tid i mit liv. Jeg husker stadigvæk tydeligt dengang du stjal et kys foran Brugsen, dengang du reddede mig fra slag fra Vilde Victor, og da du ihærdigt lærte mig at sy. Da cd'en var ved at være ved vejs ende, kom Hanne ind i stuen. Alt lykken blev suget ud af mig, som havde jeg fået et slag i maven af Vilde Victor. Dér indså jeg hvor stor en fejl jeg har begået. Jeg vil gerne undskylde overfor dig Henrik! Jeg troede at hvad vi gjorde var forkert, jeg troede at det var en synd. Men hvordan kan lykke være forkert? Hvordan kan følelsen af at elske et andet menneske højere end dig selv være en synd? Jeg vidste at min far aldrig ville have accepteret os, jeg hørte jo på hans prædiker hver søndag om hvordan mand og kvinde er skabt for hinanden. Men hvilken far var han også, ikke at acceptere sin søn, på grund af hvem han elsker? Jeg indser nu at jeg skulle have set bort fra hans mening, jeg skulle have lyttet til dig Henrik! Dine blide kys, betyder langt mere for mig end at "være rigtig", og på grund af min stolthed er disse kys nu blot minder. Jeg elsker jo Hanne, men jeg er ikke lykkelig. Det forstod jeg i går, jeg har gået og bildt mig selv en løgn ind. Hun er min bedsteven, men du, ja du er mit livs lys Henrik.    Jeg håber at du er lykkelig hvor du end er, jeg elsker dig for evigt.  Din Lars
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...