Købmanden

Denne historie handler om en forsømt købmand, som tager hævn over samfundet, og hævnen er sød med et hint af sindssyge.

0Likes
0Kommentarer
23Visninger

1. Købmanden

Købmanden

Regnen slår mod ruderne, væggene knirker og dørens kæder rasler.

Klokken er omkring 6.30 om morgenen, Peter Christiansen Schmidt er lige tjekket ind og forbereder sig på at åbne butikken for de godtroende tillidsfulde morgen-trætte personer, som stoler på at Peter er et ”matematisk geni”, og har kunnen til at tilbagegive de rette mængder af småpenge. Peter, som er en selvretfærdig, arrogant, racistisk, posttraumatisk-stresssyndrom-ramt 40’årig veteran, med intet andet end 1000 kroner på kreditkortet og en statsfinansieret protese iblandt sine ejendele, som har en reel økonomisk værdi, udnytter selvfølgelig denne tillid som bliver tildelt ham. Peter står ved skranken hver eneste dag, alle som køber enhver form for inventar, får en regning med 5-10 ekstra kroner. Ingen bemærker dette, og det har stået på i flere uger.

Peter som efter 3 uger har nydt godt af disse ”drikkepenge” møder mange vidt forskellige personer i sin hverdag, det er ikke unormalt at områdets alkoholikere kommer forbi med deres tydeligvis sidste sum penge, og spenderer hver eneste øre på drikkelse. Peter er ikke barmhjertig af hjerte og skåner ikke de mere lavtstående personer i samfundet, alkoholikere på deres sidste kroner, må skrive resten af deres gæld på deres tæt ved uendelige regning. En enke med 4 børn og det åbenlyse faktum at hun end ikke efter sine 3 mindsteløn-jobs har nogen form for økonomisk mulighed for at forsørge sin familie, bliver ingen nåde vist, hun må investere i Peters personlige opsparing for at få sine dagligvarer leveret, kvaliteten er tvivlsom, priserne er høje, men uden den eftertragtede bil, må hun overleve med det tildelte.
Peter udviser ingen medmenneskelighed overfor sine næste, religiøse budskaber er tydeligvis aldrig indgået i hans opdragelse. 

Efter Peters udsendelse i militæret, ændrede hans mentalitet sig drastisk, han vidnede horrible hændelser, som efterlod ar på sindet og kroppen. Tabet af sit ben ved en vejsidebombe, hjemsendte den forvandlede Peter til Danmark, men udsendte Peter til en selvdestruktiv, kleptomani-lignende, depressions-ramt, skizofren, bipolar periode med tilfældige vredesudbrud.

5 uger er nu gået, Peter har ingen skyldfølelse, samfundet skylder ham disse penge, han udviser ingen form for samvittighed, Peter er blevet mere selvsikker, og derved er priserne steget ved mange af produkterne, samt ”drikkepengene” bliver ikke formindsket. Peter bedrager ikke længere kun med småpenge som bliver tilbagegivet i forkerte mængder, men hæver større beløb fra kreditkort end beregnet.      

6 uger, længe har det stået til, men ingen fatter mistanke. En Fredag aften, 2 mænd, stinkende af sprut, bræk og en forfærdelig dunst af herreparfume, behårede ud over det normale, 3 størrelser større tøj end det passende, tatoveringer, steroidefyldte muskler, en attitude på størrelse med Mount Everest, hår som ikke længere kan defineres som hår på grund af mængden af olie, fedt og voks, samt en anden etnisk baggrund, åbner døren og kigger sig omkring. Peter bliver ekstremt nervøs, hjertet banker, adrenalinen pumper, en trækning i Peters ansigt udviser ekstrem afsky, men Peter bliver stående, dog med hånden på aluminium-baseballbattet under disken. Peter kigger nervøst på de 2 mænd, imens de gennemgår butikken for de ønskede varer. De 2 mænd stiller sig ved disken med 2 Red Bulls, 1 pakke kondomer, og 2 proteinbarer. De beder Peter om én pakke Prince og 1 flaske Jack Daniels, og betaler derefter med kontanter. Peter bedrager personerne, for 10 kroner. De 2 mænd er allerede påvirkede af alkohol, og virker ikke som matematisk-begavede personer, og forlader butikken, det lader ikke til at de har bemærket noget.    

Tættere på sine fjender, har Peter aldrig været. Denne begivenhed efterlod et aftryk på Peter som er betydeligt. Peter fortsætter sin hverdag med sine kleptomani-tendenser, og bekymrer sig ikke længere om at blive afsløret.

Peter er følelsesløs, kynisk, tæt ved selvmorderisk, egoistisk og med sociopatiske-tendenser. Dog forværres hans situation stadig. Peter får næsten ingen søvn og når han endelig gør, plages han af forfærdelige mareridt som hjemsøger hans underbevidsthed. Han indtager langt fra nok næring, og undertrykker sin tørst. De daglige kunder er Peters eneste kontakt med omverdenen.

Peters livlyst falder drastisk, og kræfterne som skal bruges til at slæbe rundt med den fordømte protese, er besværlige at fremskaffe. Migræne er nu fremtrådt i hverdagen, samt blodigt ophostet slim, pludselige besvimelser, slidgigt, feber og vægttab. 

8 uger er nu passeret. Døren til butikken åbner, en klokke for toppen af døren udsteder en yderst genkendelig lyd, fodtrin lyder højt, Peter kigger op og ser ingen ansigter, men i stedet 2 høje bredskuldrede mænd med en elefanthue over hovedet, en pistol, og en umisgenkendelig dunst af herreparfume. Peter rækker ud efter aluminium-baseballbattet under disken, men reagerer ikke hurtigt nok, før han bliver kastet ind i rækken med stærk spiritus, de 2 mænd råber og skriger efter Peter, tvinger ham til at åbne kasseapparatet, og derefter tømmer de butikken for penge, og værdifulde objekter. Peter beder til Gud, om at befri ham for hans synder, før de tager hans liv.

Peter rejser sig, en handling han vil fortryde resten af sit liv. Den ene af de 2 mænd vender sig, og siger ”Forresten, her er dine såkaldte drikkepenge”, og affyrer ét enkelt projektil mod Peters fuldt funktionelle ben, projektilet penetrerer Peters knæ, og sender Peter mod jorden.

Peter rammer jorden og besvimer.

Peter vil leve resten af sit liv, fordømt, forladt og fallit.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...