Secret Styles Breakdown |One Direction| Victoria Justice|

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2016
  • Opdateret: 21 feb. 2018
  • Status: Igang
~| 3'eren til Secret Styles Sister og Secret Styles Baby|~
Det er 3 år efter brylluppet og nu kan de alle sammen endelig slappe af. Victorious er endelig færdig efter 4 sæsoner og drengene tager det mere Chill nu hvor både Louis og Harry er blevet forældre. Og de andre går måske med samme planer...? Alting køre på skinner.
Nye film og serie, photoshoots og shows, men lige pludselig går det galt. Madison bliver påvirket af alt det der sker omkring hende. Louis vil nu gøre alt for Stephanie ikke bliver påvirket af hendes mors nederlag som Louis for alt i verden prøver at hjælpe hende over, samtidig med han selv kæmper for at holde hovedet højt i hans mørke tider!
"Stay Strong! For us!"

*Nummer 2 i Prequel/Sequel konkurrencen 2016*

HUSK AT SE TRAILEREN!

35Likes
74Kommentarer
18812Visninger
AA

19. | Never Forget | One Last Time |

 


 

Lokation: Maddie og Louis' hus, London, England. Dato: Torsdag d. 3. September 2020.

 

Jeg vågnede ved lyden af min mobils ringetone. Jeg var faldet i søvn i Louis’ skød mens vi havde set film i stuen. Jeg rakte hurtigt ud efter den for at tage telefonen. “Hej?” Sagde jeg søvndrukken mens jeg rejste hovedet fra Louis’ ben og gned mig i øjet. “Hej, Madison. Det er fra hospitalet. Jeg ville bare sige at Vanessas tilstand er blevet forværret… Hvis du gerne vil sige farvel så er det nu” Sagde sygeplejersken roligt.

“Tak, jeg køre nu” Svarede jeg lettere koldt og chokeret. Jeg kiggede over på Louis som jeg hurtigt vækkede. “Skat! Det er nu” Sagde jeg en smule højt og hårdt. Jeg tastede hurtigt en sms til Anne om hun ville tage Stephanie her i nat mens vi var på sygehuset, jeg ved Louis kunne også blive her, men jeg ved han skal hente og bringe mig, jeg ville ikke selv være i stand til at køre bil bagefter. Jeg løb ovenpå for at hente en sweater og en jakke til mig og en hottie til Louis så vi kunne komme afsted med det samme. Da jeg kom ned igen stod Louis i hoveddøren med sine bilnøgler, jeg kastede hans hottie til ham og hev min sweater over hovedet inden jeg fik krængede jakken på. Jeg skyndte mig ud i bilen imens Louis fik låst af, Anne havde hendes egen nøgle og hun kunne også koden til porten.

Vi bakkede ud af porten og satte retningen mod hospitalet.

 

Lokation: The Royal London Hospital, London, England. Dato: Torsdag d. 3. September 2020.

 

Louis sad lige nu hos sin mor nu hvor de kunne snakke sammen alene. Jeg stod sammen med Zack og kiggede på Vanessa hun holde let min hånd, hendes hånd var kold og knogleagtig… Hun var ligbleg og nærmest gennemsigtig. Jeg sad på en stol og kiggede på hendes mens jeg let nussede hendes hånd. Zack sad på den anden side af hende og nussede hendes skulder mens han holde hendes hånd.

Jeg kiggede op fra Vanessas indsungne ansigt og over på Zack hvis tåre løb i blide strømme ned over hans ansigt og dumpede let ned på de grå hvide hospitals lagner. Han prøvede at smile lettere opmuntrende til mig.  

“Mor? Jeg har noget til dig fra Stephanie” Hviskede jeg lavt, hun åbnede blidt øjnene og kiggede op på mig. Hun sagde ikke noget, hun ventede bare på det næste jeg gjorde, jeg slap hendes hånd og tog min taske hvori der lå en lille gave som Steph synes hendes mormor skulle have inden hun døde… Jeg kunne ikke andet end smile og blive virkelig rørt da hun havde givet mig den. “Gi’ den her til mormor så hun husker mig” Jeg tog en lille æske op og lagde den på Vanessas mave. Zack slap hendes hånd mens hun let tog uden om den lille æske, hun fik den vrikket fra hinanden. Indeni den lå en fint sammen foldede tegning som hun først tog op. Hun folde den ud med rystende hænder. Stephanie havde tegnet en tændstikmand tegning af Vanessa, Zack, hende, Louis og jeg. Også havde hun med hendes store kluntede bogstaver skrevet efter hvad Louis havde skrevet først. Hendes kluntede bogstaver dannede 'I LOVE YOU GRANDMA'. Hun smilede mens en tåre trillede ned af hendes kind, over hver af os havde hun fået Louis til at hjælpe hende med at stave vores navne, eller der stod Grandma og Grandpa over Vanessa og Zack.

Tilbage i æsken lå en lang halskæde hun havde lavet sammen med mig af en masser perler da jeg var hjemme fra settet første gang. Hun tog den op og lod den let køre mellem sine fingre mens flere og flere tåre løb stille ned af hendes kinder. “Min engel” Hviskede hun lavt da perlen i midten var formet som en engel.

Jeg smilede over min mors reaktion. Jeg elskede at se hendes reaktion når det var noget Stephanie havde lavet og det her betød så meget for mig, men også for Vanessa. Og helt sikkert også Steph, 100%.

Jeg gav hende halskæden på og lagde tegningen ned i skuffen ved siden af hendes seng sammen med æsken.

~

Louis var kommet ind til os da hans mor var faldet i søvn for en halv time siden. Vi sad med hver vores kaffe og holde øje med Vanessa, hendes vejrtrækning var regelmæssig og hun var kold, men ikke iskold. Jeg holde øje med hendes brystkasse og holde roligt hendes hånd. Louis stod med en hånd på min skulder, han nussede blidt min skulder, jeg elskede den trygge følelse det gav mig at hans hånd lå på min skulder. Jeg følte ikke nogen kunne ødelægge øjeblikket, de sidste dyrebare minutter jeg måtte have med Vanessa og som jeg tænkte det åbnede hendes læber sig en smule. Hun hviskede noget utydeligt som vi ikke kunne høre. Jeg lagde mit øre ned til hendes mund. “I betyder alt. Glem mig ik’” Hviskede hun mumlende. “Vi vil aldrig glemme dig!” Svarede jeg roligt. Hun tog en dyb indånding som ikke blev pustet ud igen. Hendes hånd blev iskold og jeg syntes kroppen begynde at miste farve og blive mere grå. Zack trak hurtigt i snoren så der kom en læge, jeg dumpede tilbage i stolen mens Louis lukkede hendes øjne med to fingre, vi var ikke i tvivl.

Jeg mimede et stillede farvel mens tårerne begyndte at strømme ned af mine kinder.

__________________________________________________________________________________________

Så kom det sørgelige kapitel, sorry guys but it have to happend... </3

Datoen den 3.September betyder fucking meget for mig da det er min mormors fødselsdato og i år, er det 10 år siden jeg mistede hende så det er rigtig meget hende Vanessa er blev i hendes sygeforløb da det passer mere eller mindre perfekt sammen af hvad jeg kan huske af min mormors sygdomsforløb til allersidst. Jeg lavede også en tegning til min mormor inden hun døde som min mor havde med op på hospitalet, og jeg havde en bamse med som hun fik med i kisten. Den halskæde som Vanessa får er også en der skal med hende videre så Stephanie ved at hun har en del af Vanessa og Vanessa har en del af hende.

Håber i alle kunne lide kapitlet tros min lange skrive pause, jeg undskylder, jeg prøver at kommer så småt igang igen da jeg savner at skrive så fucking meget, men efterskolen tager virkelig meget tid :/ 

Kisses Blomme <3

__________________________________________________________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...