Mira

miras verden styrter i afgrunden da hendes lillebror lige pludselig er væk. han var den eneste der holdte hende nogenlunde i gang. men da han er væk, bliver hun kun efterladt med mørke tilbage. // mit bidrag til bolsjoj konkurrencen, valgmulighed tre. //

4Likes
8Kommentarer
285Visninger
AA

6. epilog

epilog, skrevet af miras lillebror.

mira holdte hvad hun lovede, og hængte sig ved midnat i et gammelt træ i skoven, med sit lyserøde bælte. ugen efter var der stadig ingen der havde fundet hendes afdøde krop. af politiet var hun blevet erklæret sporløst forvundet - ligesom hendes bror - men i modsætning til ham var han ikke død

det var hendes lillebror der først fandt den livsløse krop hænge der i det lyserøde bælte snoet rundt om en gammel gren. han havde haft lyst til at gå en tur, og var gået en tur i skoven. han havde godt nok kun tænkt sig, at være der i et par timer, men han kunne ikke finde ud, så han kom til at være der over en måned. 

lillebroren havde fundet hjem to dage efter mira begik selvmord, i troen om at sin lillebror var død. efter hendes lillebror hørte om hendes forsvinden drog han ud i skoven (igen). han brugte flere dage på at finde hende, politiet ikke kunne finde. men han elskede sin søster højere end noget andet, så det var helt sikkert det vær, hun ville have gjort det samme for ham. 

han kendte hende han vidste hvor man kunne finde hende. så da han fandt hende død, overvejede han at slutte sig til hende - i døden, men han det gjorde han ikke, for han er en fighter, den eneste ting der adskilte dem: mira var ingen fighter, men det var hendes lillebror i den grad. 

før han drog hjem med den triste, grå og rædselsfulde nyhed, analyserede han stedet en sidste gang. men det var godt at han gjorde det, får han lagde mærke til noget kun han ville ligge mærke til. mira havde presset hånden hårdt sammen til en knytnæve, som om hun når som helst kunne finde på at slå. broren havde åbnet hendes hånd og fundet de sider du har læst før denne epilog. det havde hun skrevet så folk kunne prøve at sidde samme sted. hendes bror var lige ved at overse det fordi at han kiggede så lidt på hende som overhovedet mulig. men da han tog sig sammen til at kigge ordenlig på hende opdagede han at hun hun havde skrevet en sætning i panden med en rød tus (eller blod): "mit eneste lys er gået ud" det var hendes bror hun mente, fordi at hun troede at han var død. nu kunne han ikke klare det længere, han græd for ham selv, og for alle andre der havde elsket hende, og jeg kan godt afsløre at det tog flere timer. hun vidste det ikke, der var rigtig mange der elskede hende, de havde bare aldrig fortalt hende det.

tårer trillede ned fra hans kind. og landede på skovbunden. hun havde været den vigtigste person i hans liv, men nu var hun borte. han elskede alt det hun havde elsket ved ham, hendes smil, hendes glæde, hun havde også været hans lys, ligesom han havde været hendes. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...