det lever i skove

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2016
  • Opdateret: 29 apr. 2016
  • Status: Igang
det bor i skove, det dør i skove, det lever i skove, kan du genkende dit eget ansigt når du farer vild?

0Likes
0Kommentarer
47Visninger

1. jeget

jeg har ikke tid til at være en skovbund, en pest af mos og gule svampe, men jeg sluger ingen piller for at undslippe den uforgivelige fugtighed, der synes at sprede sig over hele kroppen.

det er en skov mellem træer, der med stive grene river i min hud, jeg tager en dyb indånding, men ingen stemmer kan få mig ned på jorden igen. jeg tilhører vandet, og begraver mig mellem fisk og sten. ingen ser mig nu.

negle rives af med stumpe pinde, men blodet får flora til at springe ud på nu, så hånden files ned til albuen, og påføres en skinne for at holde knoglen ved lige. de kalder mig pigen uden hænder nu, jeg gemmer på hemmeligheder som blomsterne fortæller mig. 

 jeg graver min mave ud, der gror en rod dybt i pelvis, men den har slået sig fast og hårdt, kun en kniv kan påføre den smerte. jeg falder fra træer, bjerge og bakker, men roden vokser sig stærkere og vandrer ud af mit skød. jeg kan ikke huske dens øjne. 

lidelsspillet fortsætter mellem mig og bunden, men skoven har taget mig til mig, og ingen kan finde mit korpus gemt mellem rådnede stuppe og dyrekroppe, duer græder over min mistede stemme, jeg synger dem i møde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...