En datter af Jorden

Cara er en forvirret og indadvendt pige. Hun er meget stille og bryder sig ikke om opmærksomhed. Samtidig har hun et rigtigt stort temperament, og man vil ikke have hende som fjende. Når hun så kommer i Halvblodslejren, og et tegn, der aldrig før er set, viser sig over hendes hoved, begynder opmærksomheden. Pludselig er hun så på vej til en mission.

3Likes
2Kommentarer
367Visninger
AA

1. Prolog

Grotten var mørk. Mørkere end mørket selv. Man vidste, at hvis man gik derind, kom man aldrig ud igen. Man vidste, at hvis man gik derind var ens sjæl fortabt, og man ville være tættere på de døde end de levende. Man vidste, at kampen ikke kunne vindes, hvis først ens skosål havde ramt grottens slimede gulv. Selv ude fra grotten kunne man mærke ondskaben derinde fra. Man kunne mærke, at noget ondt, noget virkelig ondt, rumsterede derinde. Noget så ondt, at hvis det var i aktion, ville hele verden gå under. Den onde eksistens kunne føles på afstand, ens sjæl var allerede klar på at forlade kroppen, allerede ude for grotten. Den var næsten allerede fortabt.

”Hvorfor fanger I hende ikke?” lød en raspende ond kvindestemme. Stemme lød urgammel, som om, at stemmebåndet endnu ikke var færdiggjort, da hun kom til. Hendes stemme lød som sandpapir mod sandpapir. Som sten mod sten. ”Vi p-prøver… M-men hun u-udsender energi… E-energi som er l-langt større end nogen a-anden halvguds…” lyder det fra en bange og lav stemme. ”I skal have hende inden lejren! Hvis lejren først får fingrene i hende, er spillet på forhånd tabt! Kom så i gang!” Man kunne tydeligt høre at hun var sur. Man kunne tydeligt høre, at hun havde lyst til at kvase den mand, der stod foran hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...