Secret Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 apr. 2016
  • Opdateret: 7 maj 2016
  • Status: Igang
Den 14-årige pige Victoria er i et forhold med med en anden pige. De holder det top-hemmeligt da de fleste fra Victorias klasse er homofober på højeste niveau. De har holdt det hemmeligt i 6 måneder, da der pludselig sker noget, som ingen af dem havde forventet og da slet ikke håbet på...

26Likes
14Kommentarer
1522Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg vågnede ved lyden at mit fucker irriterende vækkeur der ringede. Nope. Jeg gad fandeme ikke op nu. 

Jeg lagde mig selvfølgelig bare ned igen for at sove. Men jeg nåede det ikke, da jeg fik en besked lige i det øjeblik jeg havde lagt mig ned.

"Ugghhh", vrissede jeg. Men jeg vidste hvem beskeden var fra, så det fik mig alligevel til at smile. Jeg tog min mobil ud af opladeren og låste den op.

Godmorgen smukke<3 Har du sovet godt? XX din egen Stella<3<3

Jeg smilede igen. En godmorgen-besked fra sin kæreste var altid godt. Men jeg ville selvfølgelig hellere have vågnet op ved siden af hende. Men det kunne ikke lade sig gøre lige nu. Langdistance i ved. 

Godmorgen<33 ja jeg har sovet godt, men savner at sove ved siden af dig:( Luv u bae<3<3<3

Stella boede i København og jeg boede i Aarhus.4 timers tog. Det var alligevel ret nederen. 

I det halve år vi havde været sammen, havde jeg besøgt hende i København fem gange og hun havde besøgt mig her i Aarhus seks gange. Det lyder enlig ikke som særlig meget, men vi var sammen hele efterårs-ferien, hvis det hjælper på noget.

Vi havde holdt det hemmeligt al den tid det havde varet. Vi havde ikke sagt et ord om noget til nogen. Ikke engang de få fælles veninder vi havde eller vores forældre. Men hvorfor? Fordi alle vi kender er nogle fucking homofober. Hvorfor kaldes det overhoved en 'fobi'?. De er jo ikke bange, bare nogle røvhuller. Åndssvagt. 

Jeg stod op og gik ned i køkkenet for at spise noget morgenmad. Cornflakes hvis nogen nu var nysgerrige. Og det var der ikke nogen der var eller hvad? Nej? Okay.

Efter det gjorde jeg mig klar. Tog tøj på, børstede tænder og alt det der. 

Jeg satte mig foran spejlet for at lægge makeup. Lad os bare sige at man er smuk som man er så derfor behøver jeg ikke makeup. Jk er bare for doven.

Enlig så var jeg okay med mit udseende. Jeg kunne godt have været pænere, men det kunne man selvfølgelig altid. Men på den anden side havde jeg aldrig fået at vide at, jeg var grim. Det var jeg heller ikke. Syntes jeg da selv. 

Jeg fik pludselig øje på uret over døren. Fuck.Jeg skulle møde om fem fucking minutter. 

Jeg løb ud i entreen, fik min sorte fjällräven på ryggen, stak i mine vans (som også var sorte hvis det skulle være interessant). Jeg gik altid efter et sort outfit. Jeg var ikke goth tho. Men farven sort var bare lige mig. Og hold nu kæft om at sort ikke er en farve og blah, blah, blah. JEG ER LIGEGLAD.

Jeg nåede lige præcis ind på skolen inden det ringede. Skills. Nej okay det var kikset.

Jeg kom ind i klassen og fandt mine bøger frem. Standart.

Vi havde historie. *Kaste op lyde*.

Jeg fucking hader historie. Det er nok det mest ubrulige fag af dem alle. Altså, seriously. Hvornår ville man nogensinde have brug for at vide noget om en konge slash dronning der levede i Sverige for tusind år siden? Come on. Der er vigtigere ting her i livet.

Timen gik igang, men jeg har ikke tænkt mig at beskrive den, da historietimer er motherfucker-kedelige.

Samme med resten af skoledagen.

Der sparede man lige noget tid, hva'?

Jeg kom hjem fra skole og gjorde det som man altid gør efter skole. Æder, ser Netflix, sover, æder, æder, æder. Nævnte jeg at æde?

Det blev sent på eftermiddagen/tidligt på aftenen, og jeg sad og ventede på at vi skulle aften-æde. -Når jeg keder mig, så æder jeg-

Og nej, jeg spiser ikke. Jeg æder. 

Jeg er et dyr.

Min mobil ringede. Jeg tog den op af lommen og tjekkede hvem det var. Det var Stella.

"Hvem ringer?", spurgte min mor der sad lige ved siden af mig. "Det er...", sagde jeg. "Det er bare en veninde, jeg går lige ud på altanen", sagde jeg og skyndte mig derud. 

Jeg trykkede hurtigt på det grønne rør og tog mobilen og til øret.

Og hvis i forresten undrer jer over at jeg gik ud på altanen for at snakke med hende, var det bare lige fordi min mor ikke skulle fatte mistanke om noget som helst.

"Hej", sagde jeg med en glad stemme."Hej skat". 

"Hvad så?"

"Ikke så meget, savner bare at høre din stemme"

*Mit hjerte smelter for groft*

"I lige måde. Savner i det hele taget bare dig"

"Ja, det er også længe siden"

"Ja... for længe siden. Kommer du ikke snart til Aarhus?", spurgte jeg, men kom pludselig til at tænke på en gang min mor var lige ved at buste os. Vi sad og kyssede og min mor brasede lige pludselig ind af døren for at hente vasketøj. Jeg fik nok det største chok nogensinde. Virkelig. Hvis hun havde fundet ud af at jeg er til piger, ville hun have troet at jeg var helt skør. Hun ville forbyde mig at ses med hende mere. Hun ville finde mig en psykolog. Ærligt, så tror jeg ikke engang at jeg overdriver.

"Din mor bustede os næsten sidste gang, haha, men jo selvfølgelig"

"Ja det tænkte jeg også lige på, men... Du kender nærmest alle i KBH, og du deler værelse med din mor.. Tror det er lidt risky hvis jeg tager over til dig".

"Jah... Det fandeme risky lige meget hvor vi er. Der vil altid være nogen til at afsløre os, ikke?".

"Jo.. Det vil der vel nok".

Jeg fik pludselig en genial idé.

"Hvad med det der kolonihavehus du har fortalt mig om? Kan vi ikke tage derud?"

"Joeh.. Det kunne vi måske godt, men der er ingen varme derude..."

"Vi tager bare en masse dyner og tæpper og så sidder vi helt tæt, er det ikke en god idé?"

"Du er fandeme genial Vic"

"Ja, det er jo lige det".

Hun grinte. Jeg elskede hendes latter. Det var nok den bedste lyd jeg nogensinde havde hørt eller ville komme til at høre. 

"Jeg griner som en flodhest, hahaha".

"Jeg elsker dit grin".

"Jeg elsker dig"

"Jeg elsker også dig Stella".

Min mor bankede på glasruden til altanen. "Hvor længe skal i lige snakke? Maden bliver kold", sagde hun og blev ved med at banke. Calm down bitch, caaalm down.

"Mor rolig, i kan bare begynde, jeg skal nok komme ind lige om lidt", sagde jeg.

"Det lyder vist som om du skal til at gå?", spurgte hun.

"Ja, sorry, men.. Ja", svarede jeg. Fucked svar. Virkelig.

"Okay, vi snakkes ved smukke. Jeg elsker dig"

"Elsker også dig skat. Vi ses snart okay?".

"Ja... Det gør vi".

Og så var der lige fire sekunders stilhed. Præcis.

Jeg kunne godt lide at lytte til hendes dybe vejrtrækninger. Det var så... Beroligende. 

"Jeg elsker dig", sagde hun en sidste gang før jeg var nødt til at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...