Lemonade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2016
  • Opdateret: 9 maj 2016
  • Status: Igang
I tried to change. Closed my mouth more. Tried to be softer, prettier, less awake. Fasted for sixty days, wore white, abstained from mirrors, abstained from sex, slowly did not speak another word. I grew thickened skin on my feet, I bathed in bleach and plugged my menses with pages from the Holy Book but still inside me, coiled deep, was the need to know: Are you cheating on me?

3Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

2. Intuition


Endnu en morgen befandt hun sig alene i sengen. Hun havde ikke lyst til at rejse sig up. Hun ville bare ligge hele dagen, men det vidste hun, at hun ikke kunne gøre. Der var en masse pligter, ting og aftaler, der skulle holdes. Hun kunne ikke lide tanken om endnu en dag uden at se hans ansigt. Han kom hjem en gang om dagen, og det var kun i få timer. Engang imellem kom han om natten og sov hjemme, men det skete knap så meget på det seneste. Hans undskyldning var arbejde. Næsten hver dag sendte han en besked om at han kom hjem sent. Nogen gange sendte han slet ikke en besked. Nogen gange dukkede han slet ikke op.

Hun savnede ham lidt. Hans smil, hans øjne, hans læber - alt ved ham. Hun ville ønske, at han var hjemme noget oftere. Hun vidste godt, at det ikke altid var arbejde. Hun vidste, at han lavede noget bag hendes ryg, og hun var for bange til at sige noget om det. Hun var bange for at hun måske ikke havde ret, og så ville han bare smutte fra hende. Hun ville ikke miste ham, men hun vidste også, at hun fortjente bedre. Det var det, hendes far altid havde sagt; at hun fortjente det bedste. Det troede hun på, men hun var ikke klar til en stor forandring lige nu. Hun kunne ikke lade ham gå.

Det føltes som om han hviskede bag hendes ryg. Han hviskede, og hun prøvede at lytte. Hun ville ønske, at han fangede hende i at lytte. Det ville være meget lettere end at spørge selv. Hun kunne mærke, at det var begyndt at blive for meget. Det var som om hun havde boet i et helt hus alene i lang tid nu, og den følelse kunne hun ikke lide. Hun havde overvejet at flytte hjem til sine forældre, men hun ville ikke diskutere dette med dem - særligt sin far, så hun lod som om det hele var fint.

Hun huskede den dag, det gik op for hende, at der var noget galt. Han havde ikke været hjemme i et par dage. Han sagde, at han sov på et hotel fordi han kom så sent ud fra arbejde og ikke ville vække hende ved at komme hjem midt om natten. Hun var naiv i starten; det var hun i hvert fald. Han kom hjem den nat, og hun ville kysse ham. Hun ville vise ham, hvor meget hun havde savnet ham på det seneste, men hans kys var ikke det samme. Det var ændret. Den måde han kyssede på og smagen på hans læber. Det var bare ikke det samme. Hun kunne smage løgnene på dem. Hun kunne høre ham hviske, når hun kiggede ham i øjnene.

Hun vidste, at han ville komme hjem igen. Hun var sikker på, at han ville komme. Hun vidste ikke hvornår eller hvordan, men hun var sikker. Hver dag spurgte hun sig selv, ”skal jeg vente? Er det, det værd?” og hver gang endte hun med at sidde på sofaen til klokken blev alt for mange, og hver gang gik hun skuffet i seng, men det skulle nok blive bedre; det vidste hun. Hun havde givet ham alt, og han var den mest rare og omsorgsfulde person, hun kendte. Hun vidste, at han aldrig ville tilgive sig selv, hvis han lavede noget, han ikke burde. Han skulle nok komme og forklare hende alt snart, og hun ville glemme det og tilgive ham, og de vil fortsætte med at leve deres lykkelige liv sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...