Der kommer en dag

"Krig er meget ligesom et kortspil. Man skal være snedig. Prøve at lure den andens kort, deres næste træk. Spille sine egne kort ud mod dem."

1Likes
2Kommentarer
237Visninger
AA

1. Der kommer en dag

Hvor skal man starte? Hvor skal man slutte? Krig virker endeløst. Et levende mareridt man ikke kan vågne fra. En pige som mig i Danmark. Hvad ved jeg overhovedet om krig? Vi lærer om krige, hører om krige. Det er ikke til at undgå. Jeg kan opremse hovedbegivenhederne i mange krige. 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, 1864, den kolde krig, for bare at nævne nogen af dem. Men jeg har jo aldrig selv været der. Oplevet det. Aldrig oplevet den håbløshed man hører om. Den sorg. Sirenen der lyder. Bomber der bliver smidt. Mænd der bliver sent i krig. Små drenge der bliver tvunget med. Bare tanken om krig får hårrene til at rejse sig og kulden til at løbe langt ned af ryggen. Angst. Angsten spirer op. Krig er som en næringsfyldig jord for angst. Den spirer op. Snor sig om os, hvisker i vores ører. Angsten for at miste. Krig kræver tab. Kræver ofre. Alt fra materielle til mennesker. Huse bliver smadret. Liv bliver smadret.


Det skaber frygt for fjenden. Men værst af alt for hinanden. Man ved ikke, hvem man kan stole på. Om ens venner tilhører fjenden. Eller stikker en i ryggen, når man kigger den anden vej. Men er der nogen anden vej? Er krigen ikke bare gentagelse på gentagelse af konflikter? Jeg mener, at der tit bliver gjort det samme igen og igen. Nogen bliver uvenner over noget. Man dasker lidt til hinanden. Pludselig er der en der slår lidt for hårdt, og den anden bliver sur. Slår igen. Så bliver den første sur og sparker nu også. Og før man ved af det, er det gået over gevind, og man har trukket mange andre med. Med i graven.


Definitionen på krig ifølge ordbogen er ”en voldsom konflikt, fx mellem to lande, hvor der anvendes militær og våben, og som ofte resulterer i mange døde og sårede, konflikt, et kortspil”
Jeg bider mærke i det sidste. Krig er meget ligesom et kortspil. Man skal være snedig. Prøve at lure den andens kort, deres næste træk. Spille sine egne kort ud mod dem. Men uden at vise dem hverken ens kort eller hensigt. Og så lidt held, naturligvis. Krig kan ikke klares uden lidt held, og det kan et kortspil heller ikke. Man skal være heldig med hvilke kort den anden spiller. Hvad de trækker.


Men nok om det. Hvad med alle de andre mennesker? Nyhederne deles, rygterne spredes som løbeild. Twitter, Facebook, google, tv. Det er nemmere end nogensinde før at dele krigen. Både billeder og tekster. Frygten spredes, frygten smitter. Vi modtager flere flygtninge end nogensinde før. De spærrer vores motorveje. Spærrer vores gode samvittighed. Det er jo kun en brøkdel, vi ser, og endda de bedst stillede.
Man siger øjnene er spejlet til sjælen. De flygtninge jeg har set, har alle haft de samme triste øjne. Triste sjæle. Så hvem er vi at sende dem tilbage? Vi kan jo ikke huse alle men at sende dem tilbage til det helvede, de kommer fra, virker umenneskeligt. Mange politikere har stillet sig selv det samme spørgsmål, diskuteret dem på tværs af nationer. Men uden reel løsning.


Man siger, at man skal finde roden til problemet. Men hvad er roden? Er det frontlinjerne, bagmændene, konflikten? Det er jo alt sammen menneskeskabt. Måske er vi roden til ondskaben. Men vi er jo også roden til kærlighed. Krig og kærlighed, som man så ofte siger. Det er os. Det er inde i os som to modstående kræfter. Nogle gange skaber de hinanden, nogle gange opløser de hinanden. Og nogle gange er de lig med hinanden


Nogen finder trøst i gud. Andre sår mere tvivl om ham. Eller dem, hvis man tror på flere. Hvem er den gud, der elsker os højt, men alligevel skaber ufred mellem mennesker? Det er ikke et nemt spørgsmål, men han har jo altid gjort det. For eksempel tester han Abrahams tro. Og det at tro på noget større, hjælper os til at se ting i perspektiv. Måske er der en større mening med det. Måske ikke. Men det er da meget rart at tænke på.


Krig er ikke noget man slipper for. Det er vores fortid, nutid og fremtid. Der vil altid være en ny konflikt. Noget nyt at føre krig over. Jeg tror heller aldrig nogensinde, verden har været uden krig. Måske før menneskerne eksisterede. Så måske er det os, der er hovedårsagen til krig. Det ligger dybt i os, et oldgammelt instinkt. Vi har altid gjort det. Selvom vi kender forskellen på godt og ondt, gælder det åbenbart ikke under krig. Men jeg tror også, at for at kende lyset, skal vi også kende mørket. Så længe mørket ikke overtager og alt bliver sort som en nat. Men selv i de mørke nætter lyser månen og stjernerne op. De viser os, at der er noget andet. Og vi ved at dagen vil gry og blive lys igen, for i morgen er der atter en dag. En ny start. En ny mulighed. Og det tror jeg er vigtigt at huske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...