The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

28Likes
25Kommentarer
20227Visninger
AA

11. Kapitel 9: Selena Sayers(Styles)

I keep my eyes wide open
Bless this ground, unbroken
I'm about to make my way
Heaven help me keep my faith
And my eyes wide open

- Sabrina Carpent Eyes Wide Open

Jeg var taget tilbage til det faldefærdige hotel, hvem ville bor her gratis viste jeg ikke. Justin stod og ventet på mig i lobbyen, og ud fra hans udtryk så han meget vred ud. Jeg nærmede mig ham svagt, bange for hans reaktion. Jeg havde set et helt andet billede af ham da jeg mødte Harry for første gang. Det syn behaget mig ikke.

”Justin?” jeg var nået over til ham, efter hvad der føltes som flere år. ”Hvordan kunne du?” okay, han gik lige til sagen. Hvorfor undrede det mig ikke. Jeg kiggede kort væk, jeg ville ikke såre ham mere end højst nødvendig. Jeg viste jeg ville komme til at sårer ham, uanset hvordan jeg drejede det.

”Justin, jeg havde helt glemt det” latterlig undskyld, det viste jeg godt. Men det var sandheden. Og på en mærkelig måde betaget drengene mig, de var helt anderledes. ”Glemte du det? Det var sku verdens dårligste undskyldning” han trak vejret hårdt ind. ”Du var sammen med en eller anden klam kendis. Da du skulle være ved mig!” han skreg mig lige i hovedet, det skræmte mig. Jeg veg forskrækket væk. Han havde en ubehagelig side.

”Justin, hvem?” jeg ville have forsvaret mig bedre, men jeg var altså alt for skræmt. ”En med langt krøllet hår!” okay, så han havde forfulgt mig. Hvor uhyggelig. ”Han er ikke klam på nogen måder” jeg kunne ikke få mig selv til at sige at han var min bror. Der var jeg ikke noget til endnu. Jeg mærket hvordan tyngekraften hev fat i mig imens et ordentlig smæld ramte min ryg. Jeg åbnede øjne. Jeg kiggede på mod Justin, denne gang lyste skrækken ud af mig. Jeg var bange for ham.

 

”Justin!” vores mandlige lærer kiggede strengt på ham imens han fik hjulpet mig op. Ligeså snart jeg stod på mine ben måtte jeg bukke mig ned igen, min ryg gjorde forfærdelig ondt. Men det var nok bare overraskelsen og slaget. ”Selena er du okay” vores mandlig lærer kiggede omsorgsfuldt på mig. ”Ja. Jeg er bare chorkeret” jeg måtte bide tænderne sammen. For jeg var alt andet ind okay, og det pinte mig.

”Op på værelset Justin. Og der bliver du indtil jeg kommer” jeg havde aldrig hørt ham være så vred, han havde altid et smil på læberne.

”Selena, kan du rejse dig” Justin var gået op på værelset i protest. Jeg sad på gulvet, det gjorde ikke nær så ondt mere. ”Ja.” jeg kvalte et skrig, men det var nok mere på grund af den kolde væg mod min ryg.

”Kom” vores lærer Jeppe, hjalp mig op. ”Vi ligger dig ind i sengen. Så bliver du bare her resten af dagen” jeg nikkede imens jeg bed smerten i mig. Ingen andre skulle vide noget om det her, og især ikke Harry. Jeg havde udsat ham for nok.

 

”Jeppe, hvornår tager vi hjem?” vi stod i elevatoren. Jeg holdte mig oppe, men det gjorde ondt. ”På fredag” i dag var det onsdag, så tre dage til. ”Okay. Jeppe, kan man godt blive forflyttet til en anden universitet?” han kiggede undrende på mig. Han rystet på hovedet.

”Hvis det du mener er at om man kan flyttes til et andet universitet i et andet land. Så er svaret nej” hvordan viste han dog det. ”Du må vente og tage året om, når du igen kan ansøge” Jeg nikkede sammenbidt. Hvor var det dog ikke sjovt. Men jeg havde lovet Harry det, og jeg skulle ikke nærme mig Justin. Jeg var decideret bange for ham.

”Klare du den her fra?” vi stod ved døren, jeg nikkede med et prøvende smil.

 

Jeg lå i min seng. Med maven nedad, prøv at forstille jeg den akavede stilling. Jeg mærket hvordan min låne telefon ringede på sengen, men den lå selvfølge ved mine fødder. ”Becky, min telefon” jeg var håbeløs, og Becky grinede bare af det inden hun gav mig telefonen. Hun havde fået historien til hvorfor jeg lå som jeg lå.

”Selena her” jeg måtte bide mig i læben for ikke at klynke.

”Selena” Jeg kunne høre det var Harry. Men hvad ville han mig. ”Hvad så?” jeg lagde mit hoved ned i puden. ”Hvornår tager i af sted?” jeg glemte et kort sekund jeg havde hoved nede i puden. Så mine ord blev efterfølgende noget utydelig.

”Hvad?” hans grin ville smitte af på mig hvis jeg ikke lå med hovedet ned i puden. ”På fredag” jeg havde nøjagtig løftet mit hovedet så jeg kunne formulere mine ord. ”Godt så kommer jeg og henter dig fredag” jeg kunne høre at han var ved at ligge på.

”Hey! Jeg skal følges med min klasse. Har du glemt hvordan det er at gå i skole” jeg grinede kort, jeg viste jeg havde ramt ham et sted. Men jeg viste også han ikke tog det personlig, i en vis grad.

”Der er andre der har et talent” jeg smilede af hans flabet svar. ”Men andre har hjernen” hans grin kunne høres hele vejen igennem telefonen. ”Den var god Selena” vent var det ham der Liam? ”Vent, Harry er jeg på højtaler” jeg vendte mig i smerter. Lod min ryg ramme den varme seng.

”Busted” Denne gang var det Niall. Var de drenge altid sammen?

”Harry, hvad skal jeg gøre når jeg flytter tilbage?” jeg lod mit blik ramme underdelen til sengen over mig. Havde jeg sagt jeg hadet at ligge i underkøjen. Tænk hvis en havde dårlig mave?

”Så bor du ved mig indtil vi finder et sted til dig” Jeg lod et suk forme sig på mine læber. ”Hvad er der galt med det Selena” jeg kunne mærke at der var blevet helt stille i det anden ende.

”Skal jeg virkelig høre på fire drenges samtaler, konstant?” jeg kunne ikke holde smilet tilbage længere. ”Du kan da også bo ved mig” Louis stemme var drillende. ”Av” var det Louis. ”Hun skal ikke bo ved andre ind mig. Jeg stoler ikke på jer” Harrys stemme var drillende.

”Stoler du så heller ikke på mig?” jeg lød fornærmet, men for sjovt.

”Nop.” grinede han svagt, men usikker. Ja, jeg viste vi havde lang vej igen, vi havde ikke set hinanden i fire år altså, sådan rigtig. Jeg havde været egocentrisk, så hvordan Harry skulle tilgive mig viste jeg ikke. Men jeg håbede inderlige at han gjorde.

 

 

Becky havde tvunget mig med i byen, det var vores sidste aften inde vi skulle hjem. Og hun mente det ville være oplagt at bruge den i byen. ”Becky, jeg ved ikke hvad jeg ligner” jeg brokkede mig imens vi stod foran det eneste spejl på vores værelse. ”Du er smuk. Du skal score jo” jeg grinede kort. Hun havde fået af vide jeg ville flytte tilbage til England, og jeg bare skulle pakke sammen i Amerika og så tilbage igen. Hun var blevet trist, men glad på mine vegne.

”Hvad så vis jeg har scoret en” jeg grinede af min platte joke, for hvem ville dog være sammen med en der havde været så egocentrisk. Og for resten hun viste det også det med Harry og jeg, og hun havde lovet at holde det for sig selv.

”Hvem dog?” jeg grinede stort af hende, tænk hun hopper i med begge ben. ”Ingen Becky. Du er så let at drille” hun rakte tunge imens hun lod sin perlelatter ramme rummets fire vægge.

”Selena, du kan jo bare score en af dine brors overlækker venner” jeg spærrede øjne op, på hvid gab. Hvordan kunne hun sige det. ”Altså personlig ville jeg helst have Harry. Men hvis du skulle score nogen, kunne det være Louis” jeg kunne ikke tro mine egen øre. Min bedste veninde ville være sammen med min bror. Okay, årene havde også været gode mod ham, i modsætning mig. ”Det mener du ikke” hun nikkede kort inden hun rev mig ud af døren og ned til en stort og proppede natklub.

”Selena, hvor er du kedelig” hun var alt for fuld. Og det var jeg ikke, jeg gad ikke have tømmermænd imens jeg skulle op og flyve. ”Becky, du har fået alt for meget at drikke” jeg råbte til hende, da musikken var utrolig høj. ”Så du også få drukket noget mere” jeg rystet irriteret på hovedet. Jeg ville ikke være stang stiv. Jeg bevægede mig dog derimod ud på dansegulvet og lod min krop danse i takt med musikken. Jeg lod et grin fylde rummet imens et par fyre danset ved siden af mig. Havde jeg sagt hvor meget jeg elsket at danse, få drengenes opmærksomhed.

”Hvad hedder du?” en af drengene havde læberne tæt mod mit øre. ”Selena. Hvad med dig?” jeg havde altid lært at være høflige, men det irriteret mig grænseløs. Jeg ville bare gerne danse. ”Skal vi danse?” jeg rystet bare på hovedet imens jeg begyndte igen.

Selvom jeg i løbet af aften havde indtaget noget alkohol, var jeg ikke nær så fuld som drengen som danset tæt op af mig. Det var for at være ærlig ubehagelig.

”Må jeg bede om denne dans” jeg kiggede op på Louis, hans skæve smil, var perfekt til hans markante ansigtstræk. ”Hellere ind gerne” grinede jeg imens Louis hurtig rev mig væk. ”Hvad laver en ung dame i byen, så sent” hans stemme var forførende, og han var fuldstændig ædru. Vil jeg tro, det virkede sådan. ”Hvad laver sådan en ung herre her” jeg lod blidt mine læber ramme hans hals, havde jeg sagt at alkoholen havde sat nogen tanker i gang ved mig. ”Selena. Du er utrolig fuld” han havde trukket mig om til bagsiden, hvor folk stod og røg. Jeg rystet bestemt på hovedet. ”Ikke mere end du er” fniste jeg imens mine læber igen ramte hans hals. Havde jeg sagt jeg elsket opmærksomhed?

”Selena, lad mig følge dig hjem til dit hotel” han kysset mig blidt bag øret. ”Kun hvis du bliver, så” okay, alkoholen havde overtaget min rationelle tanker. Jeg var alt for fuld, det havde han ret i, men helt ærlig. Jeg må godt nyde det, og så med Louis. Vent hvad?

”Selena” 

 

 

Vi stod nu og ventet på vi kunne komme hen til lufthaven, alle havde de voldsomste tømmermænd. Men jeg ville sige jeg havde de værste, for jeg kunne ikke huske hvad der var sket i går. Kun at jeg vågnet ved siden af Louis, gud jeg måtte ikke have lavet noget med ham, så var jeg da virkelig færdig. Jeg kunne da ikke gøre det mod Harry, selvom jeg må sige Louis så utrolig tiltrækkende ud i går. Det var også det eneste jeg rigtig kunne huske fra i går nat.

Justin var allerede blevet sendt hjem før os andre, så han havde ikke været med i byen – heldigvis.
”Selena, hvorfor holder der en sort bil foran hotellet” Jeppe vores lærer kiggede undrende på mig, hvordan skulle jeg vide det? Gud hvor har jeg ikke overskud til det, mit hovedet brænder. ”Det ved jeg da ikke Jeppe” det var måske et provokerende svar, men når jeg har tømmermænd er jeg ikke den sødeste. Og tømmermændene er ikke særlige søde mod mig, men hvem er de søde mod?

”Det burde du, de spørg efter dig” jeg kiggede undrende på ham med ham med hånden holdende på mit hoved. Det her havde jeg ikke overskud til. Mon det kunne det være Harry? ”Må jeg gå hen til dem så” han nikkede inden han bevægede sig væk. Jeg gik så hen til dem, med de værste tømmermænd. De ville gå over i historiebøgerne.

 

”Harry?” jeg stod henne ved bilen og havde hovedet ind i bilen, mit hoved dunket. Det var forfærdelig. ”Hej Selena. Har dine tømmermænd det godt?” Louis grinede lumsk. Hvad er det han kan huske som jeg ikke kan. Men for at være ærlig, ville jeg heller ikke ønske at vide det. ”Hvad lavet vi?” ups… Havde jeg sagt min hjerne ikke fungere når den har besøg af tømmermændene.

”Hvad lavet i” Harry så ikke spor glad ud, ups igen.

”Det er ikke godt af vide” Louis for fanden. ”Louis sig det nu, jeg magter ikke det her” jeg sukkede træt.

”Vi hygge os bare lidt” hvis det var løgn, var han en god skuespiller.

”Hvad?” Harry og jeg, råbte det i munden på hinanden, de andre grinet stort. Hvad var der sjovt ved det. Harry så ud til han kunne eksplodere når som helst. Det Louis sagde, var vel løgn. Det håber jeg da inderlig. ”Ej selvfølgelig lavet vi ikke noget Harry. Hun er din søster” det lignede at Louis ikke var tilfreds men hvorfor vidste jeg ikke.

”Det er ikke sådan du ser hende” Nialls ord gjorde mig underlig til mode, ellers var det fordi Louis ikke proteseret.

”Louis” Harry stemme var trist. Var jeg virkelig den eneste der ikke forstod et hak af det her? En, to, tre jeg vendte hovedet ud af bilen inden jeg måtte bukke hovedet og kaste alt alkoholen op igen. Nej hvor det her klamt.

”Louis, gå” Harrys stemme var skarp og bebrejdende. Jeg stod stadige og kastet op. Gud hvor er det her pinligt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...