The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

28Likes
25Kommentarer
19860Visninger
AA

25. Kapitel 23: Selena Styles

Keep on whispering in my ear
Tell me all the things that I wanna hear
'Cause it's true, that's what I like about you

- 5 seconds of summer - want i like about you

Jeg var så vred og skuffet over både Harry og Louis. Jeg gled ned af døren imens jeg snøftet, jeg gjorde alt for ikke at skrige af vrede. Jeg løftede mit hoved, lod den ramme døren med et smæld. Jeg kiggede direkte op i værelsets hvide loft.

”Selena?” Jeg kunne høre Louis stemme. Jeg blikkede nogle gange imens jeg trak vejret dybt ind. Jeg kiggede denne gang med tårefyldte øjne på væggen foran mig. Det var egentlig ikke fordi jeg var trist, eller måske en smule.

”Selena, åben døren” Louis trykkede ned i håndtaget uden held. Jeg fnøs irriteret.
”Hvorfor skulle jeg det Louis?” jeg viste at min stemme var spydig, men havde trodsalt også lige slået min bror.

”Selena, det var jo ikke med vilje” jeg kunne høre at hans ryg var gledet ned af døren. Præcis som jeg havde gjort, vi sad begge med ryggen mod døren.

”Sig det til Harrys kind” jeg legede blidt med mit hår. ”Jeg har sagt undskyld” jeg kunne høre at han mente det, men det gjorde ikke det hele bedre.

”Til Harry. Den har jeg meget svært ved at tro på” jeg rejste mig op, mine snøft havde mistede lyden.

”Ja Selena. Det var aldrig mening at såre dig eller Harry.” jeg kunne høre hans inderlig suk, selv igennem den tykke dør. Jeg drejede nervøst nøglen om imens jeg kiggede på døren der nu kunne åbnes. Jeg mærkede kort efter nogle arme omkring min krop. Jeg mærkede hvordan små kys landede sig på min pande. Jeg trak mig svagt væk, kiggede direkte op på Louis. Jeg var trodsalt stadige få centimeter lavere ind Louis. 

”Jeg elsker dig” han kiggede mig dybt i øjne. Jeg kunne ikke lade være med at sende ham et svagt smil.

”Jeg elsker også dig” jeg grinede svagt. ”Men det retfærdiggøre ikke det du gjorde” jeg pointerede det med sammenrullede læber.

”Det ved jeg Selena. Jeg mente det ikke” jeg kysset ham svagt på kinden.

”Det du sagde om os, eller at du slog Harry” jeg kunne ikke lade med at kysse ham svagt på munden, op til flere gange.

”Begge dele Sel” jeg kiggede kort på ham. ”Hvad ser der med at du kalder mig Sel?” jeg kunne ikke lade være med at fnise kort. Louis hev mig ind til sig, jeg tro ikke vi kunne stå tættere.

”Fordi jeg elsker det, og så er det tilfældigvis dit kælenavn” han grinede ned mod mit hår. Jeg kunne ikke selv lade være med at grine af hans kommentar.

”Okay” fniste jeg svagt mod hans bryst.

 

”Selena!” jeg trak mig forvirrede væk. Harrys blik så rimelig frustreret ud. ”Hvad?” jeg trak mig denne gang helt væk fra Louis.

”Jeg skal snakke med dig nu!” han kiggede direkte på mig, lod ikke hans blik ramme Louis. ”Okay. Hvor vi du snakke henne så?” jeg smilede svagt til ham. Han vendte sig kort om imens han viftede med armen, han ville tydelig have mig til at følge med.

”Harry, ikke så hurtig” jeg gik med hurtigere skridt hen til ham. Harry drejede sig mod haven, stoppede op ligeså snart han kom ud. Jeg stod denne gang foran ham, kiggede undrende på ham.

”Hvordan kan du tilgive ham Selena?” han lod tydelig bebrejdende. Jeg kiggede kort ned i jorden.

”Han sagde, at han havde sagt undskyld til dig” jeg kiggede nervøs på Harry. Jeg kunne se han rystede frustreret på hovedet, hev sig irritereret i håret.

”Og du troede på ham?” han trak mig hen til sig, holdte godt fast i mine arme. ”Han er min kæreste” jeg prøvede at rive mig fri fra Harrys greb. Jeg sukkede irriteret da han stadige havde fat om mig.

”Jeg er din bror” han kiggede bebrejde på mig. Jeg kunne se hvordan stedet han holdte blev mere og mere rød. ”Harry. Det gør ondt” jeg kiggede henkastende ned på mine arme. Han slap mig med det samme, men hans blik var stadige koldt. Jeg kiggede træt op på ham.

”tænk du stoler på ham” han satte sig frustreret ned på græsset. Jeg lukkede øjne kort, inden jeg dumpede ned ved siden af ham.

”Harry. Hvad sker der?” jeg aede ham, op og ned af arm. Han trak sig væk fra mig, jeg kiggede sårede på ham.

”Hvordan kan du stole på Louis. Når du ikke stoler på mig?” hans læber dirrede. Jeg bed mig svagt i læben. ”Det kan vel ikke være det du er ked af det over?” jeg trak mine ben op under mig.

”Jo” han træk vejret, kiggede ned i jorden.

”Stop med at lyv Harry. Jeg kender dig bedre ind du tro” jeg lagde min hage på knæene.

”Jeg er bare skuffet” endnu en løgn. Jeg kiggede trist ned i jorden.

”Jeg gider ikke det her” jeg rejste mig op imens jeg traskede vredt ind i huset igen.

 

 

 

Jeg var stadige ikke blevet gode venner med Harry. Louis og jeg var taget hjem. Jeg lå op ad Louis imens jeg kiggede mod fjernsynet. Louis havde mange gange spurgt hvad jeg havde snakkede med Harry om, men jeg ville ikke snakke om det. Jeg var stadige skuffet over hans reaktion.

”Selena, snak til mig” han kiggede ned mod mig, jeg kiggede op på Louis. Jeg rystede dog bare på hovedet.

”Jeg gider ikke mere dårlig humør” jeg vendte blikkede igen imens jeg sukkede lydløst. Jeg kunne se at han gerne ville vide det, men han lod være med at spørge. Det kunne jeg godt lide, at jeg selv kunne få lov til bestemme.

”Skal vi ikke hente noget mad?” jeg kiggede igen på Louis. Man skulle tro at det var Niall. ”Er du allerede sulten igen?” jeg kunne ikke lade være med at fnise. ”Klokken er altså 20” hans grin, gyngede med mig. ”Så siger vi det. Hvad skal vi købe?” jeg satte mig op, med krydset ben. Jeg kiggede over mod Louis, nysgerrig havde jeg altid været.

”Pizza?” han kyssede min kind. ”Sushi?” fniste jeg. Han rystede stærkt med hovedet, han kunne ikke lade være med at grine.

”Fint, så bliver det pizza” jeg fniste kort.

 

 

Jeg lå og kiggede op i luften. Louis lå med armene omkring mig, og jeg var lige vågnet. Jeg havde dårlig samvittighed over at jeg var blevet uvenner med Harry. Jeg kunne høre min mobil ringede, så selvfølgelig tog jeg den.

”Selena, her” jeg kunne høre nogle snøft i den anden ende.

”Selena” det var Becky, det kunne jeg tydelig høre.

”Hvad sker der” jeg prøvede at komme ud af sengen uden at vække Louis. Han rykkede sig træt rundt.

”Vil du ikke komme?” jeg satte mig hurtig op i sengen, ligeglad om Louis vågnede.

”Er det sket dig noget Becky” jeg hoppede ud af sengen, Louis lå denne gang og kiggede på mig. Jeg kunne se at han havde trætte øjne.

”Please, Selena. Jeg står ude foran Nialls lejlighed.

Jeg skubbede til Louis, mimede at han skulle tage sit tøj på.

”Sig mig, har han gjort dig noget?” jeg kunne høre nogle svage snøft.

”Nej” hun hev nervøst ud i ordet. Jeg kiggede på Louis der tog sit tøj på, dog efter noget tid. Jeg tro ikke han er den bedste til at mundaflæse.

”Vi er på vej” jeg kiggede over på Louis. Tøjet var jeg mirakuløst kommet i.

”Kun dig Selena” denne gang snøftede hun tydelig. 

”Becky. Jeg kan ikke vejen til Niall. Jeg tør ikke køre i England, lige foreløbig. Tænk hvem køre i den forkerte side” jeg kunne høre Beckys svage grin.

”Han er altså kun min chauffør” jeg smilede da Louis kyssede mig. Hans arme havde strammet sig, jeg kunne ikke lade være med at tænke: hvor heldig jeg havde været.

”Bare kom” hun slukkede for samtalen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...