The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

28Likes
25Kommentarer
20227Visninger
AA

24. Kapitel 22: Harry Styles

And if you like cameras flashing every time we go out,
Oh, yeah

- Perfect, One Direction

 


Jeg sad overfor Selena og ved siden af Niall.
Selvfølgelig sad Louis ved siden af Selena. Ikke at det var et problem...
Jeg glædede mig virkelig til den dag, hvor jeg kunne se bort fra Selena og Louis' forhold, også bare respektere dem. 
Becky og Niall sad og kiggede ned i bordet med røde kinder, og hverken Selena eller jeg kunne holde et fnis inde. 
Det var da lidt komisk. Men de var vel forelskede, fair nok.
Louis og Selena kørte en intern samtale, så jeg ignorerede dem, og forsøgte at hoppe ind i en med Liam.
Vi nåede det bare ikke.
Godt nok have paparazzierne været efter os hele dagen, men nu blev det rigtig slemt. Blitzer skar mig i øjnene fra siden, og Liam var nødt til at holde sin arm oppe, for at skærme sit ansigt. 
På det her tidspunkt, håbede jeg at Selena var okay. Hun var overhovedet ikke vant til det her. 
Faktisk glemte jeg lidt Becky, men Selena var trods alt min søster. 
Jeg løftede blikket, og så Louis med en arm om hende. Hun lå med sit hoved trygt mod hans skulderblad, og kiggede nervøst ned i bordet. Jeg kunne høre råbene og bankede mod ruden.
Det var det rene ragnarok.
Men hvorfor forfulgte de os nu? De gjorde det ikke lige så meget før...
Før jeg blev klippet.
What.
Hold nu op, altså. Godt, hele verden har fundet ud af, at jeg har en tvilling. Min tvilling er tilfældigvis kærester med min bedste ven. 
Og de render først efter os, når jeg er blevet klippet.
"Vi må ud herfra," sagde jeg højt.
Selena kiggede op på mig med et panisk udtryk i øjnene.
"Det kan vi da ikke! Vi bliver trampet ned derude!" 
Jeg vidste hun måske havde ret. Alligevel rejste jeg mig op.
Liam og Niall gjorde det samme. "Vi kan ikke blive her. Kom nu," jeg rakte en hånd til hende. Hun kiggede tøvende på den, også hen på Louis der gav hende et nik. Selena rejste sig nervøst fra stolen samtidigt med Louis og Becky.
Tjenerne kom med det samme løbende hen til os.
De forsøgte febrilsk at få os til at blive. De tænkte virkelig ikke på andet end kunder. Men det var jo også det en restauration gik ud på.
Liam forklarede dem roligt situationen, og fik dem til at forstå at vi gik. Jeg gik med det samme hen til Selena.
Jeg kendte godt det rådvilde, nervøse blik hun havde i øjnene. Jeg havde det selv. "Rolig," sagde jeg og fik fat i hendes hånd. "Der kommer ikke til at ske noget." Jeg smilede skævt til hende. Hun kiggede ned i jorden og op på Louis igen. 
"Hvordan kommer vi så væk? Vi gik jo herned," sagde hun. Louis gav hende et lille kys på kinden. "Der kommer nogen og henter os." Han flettede deres fingre sammen, hvilket betød at Selena havde fat i os begge to. Selena klemte hårdt mine fingre. Jeg tog et skidt tættere på hende. "Selena der kommer virkelig ikke til at ske noget. De kan ik-" "det har ikke noget at gøre med, at blive trampet ned af dem," hun bed sig i læben.
"Jeg er bare bange for, hvordan de vil reagere."
Reagere på hvad? Vi havde altid haft svært ved at udtrykke os med ord. Det samme med Gemma.
Det var derfor jeg var sangskriver og Gemma journalist. For så kunne vi jo skrive vores tanker. Men Selena havde ikke samme mulighed.
"Reagere?" Spurgte Louis. Selena nikkede og kiggede hen på ham. "På at Harry er min bror og du min kæreste. De flipper jo vildt ud," "men det ved de jo allerede," sagde jeg betrykkeligt. Selena nikkede. "Ja, så nu har de chancen for at lade det gå ud over mig." Jeg rystede på hovedet.
"Den chance får de aldrig. Det lover jeg," jeg klemte blidt hendes hånd. Hun nikkede bekymret.
"Vi mener det, Selena. Jeg ved at det ser skræmmende ud, men der sker ikke noget. Men man kan da altid prøve at ødelægge deres kameraer," grinede Louis. Selena kvalte et fnis.
Det gode ved Louis var, at han altid forsøgte at vende den negative situation, til en god en. Hans humør og personlighed havde hjulpet mig rigtig meget, og det var også derfor at jeg vidste at han ville passe godt på Selena.
Selena sendte os begge et lille smil. 
"Nå. Hold fast i hinanden," Niall greb med det samme Beckys hånd og førte trop hen imod udgangen. Jeg kom nok til at grine lidt for meget, men helt ærligt.
Niall+Becky = dingdingdingding
Liam gik sammen med mig ( dog uden at holde fast i mig), bag ved Louis og Selena. Louis holdte stramt en arm om Selena. Jeg kunne se hende ligge sit hoved tættere ind til hans skulder.
Det her var en af ulemperne ved mit arbejde. Jeg prøvede at få det til, ikke at gå udover min familie, of slet ikke i denne grad. Men nu skulle det gå over Selena.
Jeg måtte huske at sige undskyld til hende. Jeg havde faktisk dårlig samvittighed. For jeg kunne pludselig godt se hendes pointe fra dengang hun tog afsted, for fire år siden.
Dengang vi begge var atten. To år efter det hele startede. For hun havde holdt sig inden døre, og gemt sig. Til sidst var hun blevet bange, og træt af det hele og rejst.
Avs gjorde det. 
Vi kom ud i virvaret af fotografer og journalister. Især Selena og Louis, men også jeg blev råbt ufattelig meget af. Louis hviskede et eller andet til Selena som fik hende til at nikke.
Måske at hun skulle lade være med at svare?
Kun små halvtreds meter eller lignende, hev en hånd hårdt fat i min arm. 
"Harry Styles!" Råbte en ung journalist, hende der havde fat i mig.
Overrasket og vredt trak jeg min arm til mig, og forsøgte at komme videre. Denne gang blev jeg taget fat i igen. Meget hårdere end før, hendes negle borede sig ind i min hud. Jeg skar tænder.
"Harry, er det din søster der går deroppe?" 
Jeg mumlede et eller andet irriteret. Hvor var vagterne, i denne situation.
"Vi skal videre," sagde jeg henkastet, og prøvede at lyde tilfreds, trods min irritation og vrede. Hvis jeg blev for alvor sur nu, ville jeg få problemer med pressen, og det ville i værste fald gå udover Selena. 
"Er det din søster? Eller skal jeg sige din tvilling?"
De samme spørgsmål omkring Selena og jeg blev kastet rundt om mig. Blitzerne skar i mine øjne, og jeg blev trykket mod hegnet, af alle kameraerne. 
Liam stod dog kun en lille meter fra mig, men han stod der bare.
Sig mig hvor var min opbakning?!
"Er det din søster? Selena Styles? Hvorfor er hun blevet holdt skjult?" 
De blev ved og ved. Mit hoved snurrede voldsomt. Aldrig havde jeg oplevet sådan noget før.
"Ja, det er min søster, Selena. Min tvilling," jeg sendte dem et falskt smil og skyndte mig hen til Liam. Jeg fik skubbet alle fotografiapparaterne væk, og forsøgte hastigt at gå videre, da endnu en mikrofon, og tusindvis af skærme blev stukket op i næsen på mig.
"Er hun i et forhold med Louis? Hvad siger man så om det? Hvad er din mening? Er det hårdt at acceptere?"
Jeg nægtede simpelthen at svare. Jeg skubbede arrigt til dem, og gik med halvløbende skridt videre.
Har de ingen respekt?
Hold kæft nogle svin.
"Harry! Styles! Selena!" 
Og der gik stregen. De skulle under ingen omstændigheder blande Selena ind i der her virvar. Louis havde nok problemer med at få dem igennem. Jeg gik med vilje hen til en mikrofon.
"Ja, Selena er min søster og hun har et forhold til Louis! Og nu går i fandme væk!" Råbte jeg vredt. Jeg styrtede udenom de chokerede journalister.
Jeg kunne se Selena og Louis, samt Becky og Niall stoppe overrasket op. Det var ikke meningen at skulle flippe ud, men jeg havde for fanden da ikke andre muligheder!
Jeg gik op til Selena og Louis, med hurtige vrede skridt. Jeg tog hårdt fat i Selenas underarm og fik hevet hende og Louis med mig, hurtigere hen imod bilen. Jeg var ærligtalt ved at sprænge i luften, og jeg havde nok problemer med pressen i forvejen.
Jeg fik med hjælp fra Louis, Selena først ind i bilen, efterfulgt af Louis og Liam.
"Hvad gik der af dig?!" Råbte Niall, da døren blev lukket. 
Det eneste jeg kunne fokusere på, var dog at Selena tog sig til sin røde arm. Jeg var kommet til at stramme mit greb lidt for meget om hende.
"Jeg blev overfaldet, Niall! Så du det ikke?" "Jo, men du skabte en krisesituation derude, hvorfor lod du ikke vagterne styre det?" 
"Der var ingen vagter, Niall! Så hold dog kæft," råbte jeg og slog mig hårdt tilbage i sædet og trak selen arrigt på.
Der var stilhed resten af vejen hjem.

»‡«

Mærkeligt nok var vi endt hjemme hos mig. Becky og Niall var selvfølgelig taget hjem til dem selv, og Liam samme vej.
Men lige nu var Louis, Selena og jeg samlet hjemme hos mig.
"For helvede Harry!" Kom Louis vrissende ud til mig i køkkenet. Jeg stirrede overrasket på ham.
"Undskyld mig?" Sagde jeg målløst. 
"Hvorfor kunne du ikke bare svare normalt?" Sagde Louis irriteret.
"Så du slet ingen ting? De spærrede vejen for mig, og gjorde mig nervøs og svimmel, også blev jeg vred,"
"Det er jo løgn. Det er jo dig der nemmest med fotograferne." 
Jeg fnøs. Som om det skulle være sandt?
"Det er jo ikke rigtigt Louis. Jeg får dobbelt så meget omtale som jer andre! Især på grund af Selena!" 
"Aha! Så det er på grund af Selena nu, eller hvad?"
Jeg havde et øjeblik glemt, at Louis holdte mindst lige så meget af Selena som jeg selv gjorde. 
"Ja! Og jeg prøver bare på at beskytte hende! Det var derfor jeg ikke kunne svare på det," mukkede jeg.
"Hvorfor ikke det? Stoler du ikke på hende?" "Det har ikke noget med det at gøre! Hvis jeg fortalte alt om os tre, ville Selena blive knust af dem! De skal ikke i nærheden af hende!" "Er det ikke fordi du er bange for hende?" "Bange?" "Ja, for at hun forlader dig igen?" 
Der var stille lidt. Havde Louis fat i noget?
"Det ved jeg hun ikke gør, hun har jo også dig nu," sukkede jeg.
"Så det er det der er problemet! Du er stadig så skide vred over at Selena og jeg har følelser for hinanden, ikke?" "Nej jeg er ej Louis..." 
"Nu skal jeg fortælle dig én ting," Louis løftede truende sin finger og lod den ramme min brystkasse.
"Du kan ligeså godt stoppe, hvis du skal lyve. Vi ved begge to godt, at du har skide ondt i røven over, at jeg er blevet kærester med Selena, og hun valgte mig frem for dig! Og ved du hvad? Det er pisse klamt det du laver!"
Jeg opfattede det ikke før et skingert hyl lød fra siden af os.
Venstre side af mit ansigt var fuldkommen følelsesløst. Min kind brændte. Chokeret tog jeg min hånd op til min kind.
"Har du slået ham, Louis?" Sagde Selena skingert. Hun ignorerede Louis' mumlende lyd og gik i stedet hen til mig. Bekymret tog hun min hånd væk fra ansigtet. Vores øjne mødtes i et splitsekund. Hun så medlidende og trist på mig. Hun havde nok hørt det hele, og nu havde hun misforstået det, og blevet forvirret.
Hun bed sig hårdt i læben.
"Selena..." Sukkede Louis. Selena gav slip på mig, og vendte sig i stedet mod Louis.
"Hold kæft en nar du er! Og også dig, Harry!" 
Også vendte hun sig om og gik ind i et værelse, og skyndte sig at smække døren i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...