The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

27Likes
25Kommentarer
19686Visninger
AA

19. Kapitel 17: Selena Styles


Love can be amazing
So let me start by saying
Just let me start by giving all the love I have

- Cody Simpson Love

Ordene der lige havde forladt mine læber, gav mig en vidunderlig følelse i maven. Louis kysset mig blidt på hagen. Jeg kiggede forelsket ned på ham, hans skæve smil var til at finde på hans ansigt.
”Louis?” jeg kiggede opgivende på ham da han blev med at kysse mig langs min hals.

”Mhm” hans læber der lå ved min hals kildet. Jeg grinede kort inden jeg lod mine finger køre rundt i hans nakkehår.

”Harry, kan komme når som helst” jeg fniste ned i mellem hans skulder og hans hals.
”Mhm” jeg fniste kort af hans måde at slippe for tænke på det. Jeg trak hans ansigt op til mig imens jeg lod mine læber smelte sammen med hans. Jeg kunne ikke lade være med at smile imens vi havde vores læber smeltet sammen.

 

”Guys jeg er hj…” jeg kunne fornemme at Harry var trådt ind i køkkenet. Måske var han forfærdet over hvad han havde været vidne til.
”Hej” jeg trak mig forpustet væk fra Louis, kiggede smilende hen på Harry.
”Gud i har ikke lavet noget her?” jeg havde ret, han var overrasket over synet. ”Med mindre du mener at kysse. Så ja?” mine kinder var blevet en svag lyserød farve.

”Ej” jeg slog en falsk latter op, jeg viste ikke hvordan jeg stadige helt skulle reagere. Jeg rejste mig endelig op fra Louis skød imens jeg klappede ham kærlig på låret.
”Hvad?” jeg kiggede på Harry, som havde vendt sig om og satte varende ind de rigtige steder.  ”Først opdager jeg jer hjemme ved Louis, og nu her?” han vendte sig med et smørret smil på læben.

”Kunne du ikke klare synet Styles?” jeg vendte mig halvt om. Louis smørret smil var også at finde, var jeg den eneste der faktisk synes det var pinlig?

”Hun er min søster” han slog hans øjne helt op, han lignede ærlig en der var chokeret.

”Og?” Louis trak vejret kort. ”Hun er min kæreste” jeg blev helt blød i knæene. Det havde jeg ikke troede jeg skulle høre nogensinde.

”Er vi kærester?” jeg kiggede forelsket på Louis, jeg ville være helt sikker og at det bare ikke var noget han slynget ud.

”Hvis du vil?” han kiggede flovt ned på hans sammenkrøllede hænder. Jeg gik med bestemte skridt hen til ham, lod mine læber ramme hård hans. Jeg trak mig kort lidt tid efter væk.

”Var det svar nok?” jeg kiggede drillende på ham. Louis kinder blev svag røde, og det gjorde bare mig endnu mere forelsket.

”Egentlig ikke? jeg vil gerne lige have det bekræftet igen” han kiggede drillende på mig, jeg rakte tunge af ham.

”Du må vente. Jeg er jo ikke billig” det fik de to unge herre til at grine voldsomt. Jeg rystet kort på hovedet, lod mine ben bevæge sig over til vasken for at få noget vand.

”Jeg vil ikke vendte” et par hænder lagde sig på mine hofter. Jeg vendte mig halvfems grader om, kiggede på Louis ansigt der kun var få centimeter fra mig. Hans læber ramte mine, smældet fra kysset fik min mave til at slå koldbøtter en par gange.

”Hallo, venner. Jeg er her stadige” Harry brokkede sig for sjovt. Det fik os til at trække os væk grinende.
”Virkelig Harry?” jeg løftet det ene øjenbryn, kiggede drillende på ham.

”Gud Harry, hvad med at invitere de andre over” Louis kommentar kom bag på både jeg og Harry.

”Hvorfor?” han kiggede undrende på Louis.

”Privatliv, kender du til det?” Louis smilede utrolig flabet tilbage til Harry.
”Er det fordi i vil… Ej det har jeg simpel hen ikke lyst til at tænke på” han mukkede surt, men smilet i øjet var ikke til at fjerne.

”Du må da også kigge på” jeg slog Louis på skulder.

”Det kommer ikke til at ske” jeg sendte ham et smil. På ingen måder skulle jeg lave noget med Louis, imens Harry var her. Det lille sammenstød for nogle timer siden, det havde gjort mig utrolig pinlig berørt. Jeg viste godt at Harry og jeg havde været nøgne da vi var små tumlinger, men vi havde altså havde det ikke været i lang tid.

”Øv. Kom nu” Louis stak sig underlæbe ud, signaleret at han var meget utilfreds. Hans utilfredshed holdte dog kun i få sekunder inden han brød ud i en høj latter. Harry og jeg kiggede på hinanden, jeg tro ingen af os viste hvorfor Louis grinede. Det var nok sandt det fansene sagde, han er den sjove i det band der nu var på pause.

”To bad, my love” grinede jeg svagt inden jeg kysset hans kind.

”Hvor er du kedelig” mukkede han igen for sjovt.

 

Jeg kunne mærke min telefon vibrere i min bukselomme. Jeg kiggede undskyldende på Louis og Harry inden jeg trak den op og gik ud.

”Selena” jeg satte mig sukkende ned i sofaen, jeg var træt.

”Selena” jeg kunne tydelig høre at det var Becky. Hendes stemme havde sådan en stor karaktertræk at det umulig kunne være andre.

”Becky, Becky hvad sker der?” jeg grinede af hendes måde at sige mit navn på.
”Jeg gider ikke være her, uden dig. Hvor er det uretfærdig” jeg mærkede nogle læber ramme min nøgne skulder.
”Hvorfor dog ikke, du havde det da skønt?” jeg vendte mit hoved. Jeg kiggede på Louis, eller var det Louis der kiggede på jeg.

”Drengene er umulig, pigerne er falske. Du var den eneste der var virkelig” hun holdte en pause. ”Selvom du holdte mig ude, tænk du ikke sagde at du var familie med Harry” jeg kunne fornemme hendes smil der nok ville udvikle sig til et grin.

”Er man lidt jaloux?” grinede jeg. Jeg lod blidt min frie hånd tegne cirkler på Louis overkrop. Jeg havde for resten lagt mig ned til Louis der allerede lå faldt ned på sofaen.

”Ej Selena. Jeg mener det faktisk” jeg åbnede munden, kun for at lukke den.

”Hvad skal jeg gøre ved det?” jeg løftet kort mit hovedet for at se Harry sætte sig ned i stolen overfor os.
”Er det ikke mulig at jeg kan komme hen til dig. Jeg savner dig” hendes stemme var grødet. Græd hun på grund af jeg var flyttet til London.

”Becky. Jeg kan ikke love dig noget, men jeg vil gerne snakke om det med drengene” jeg kiggede på de to drenge ved min side, de kiggede begge undrende på mig. Jeg mimede kort at det var Becky, men det viste de nok.

”Tak Selena. Vil du ikke ringe til mig når du har gjort det” hendes snøft var tydelig at høre.

”Jo, vi snakkes Becky” jeg lagde kort på imens drengene kiggede opmærksomt på mig.

 

 

Drengene havde ringede de to andre op. De sad nu her og kiggede på mig, registreret hver bevægelse jeg lavede. Jeg savnede faktisk Becky, men hvordan skulle jeg fortælle dem at hun gerne ville bo her. Det er trodsalt kun mig der kender hende rigtig godt, Harry og Louis havde kun mødt hende kort.

”Hvad ville du gerne snakke med os om?” deres interesseret blik, lå limet til hver bevægelse jeg lavede.

”Ehm” jeg kiggede ned på mine sammenkrøllede hænder.

”Det har noget med Becky at gøre” Jeg slog blikket hen på Louis der havde sat sig op imens. ”Ja. Der er det at Becky er min bedste veninde” de nikkede alle på samme tid, faktisk var det en anelse uhyggelig.

”Hun har det ikke godt hvor hun er” jeg kiggede igen nervøs ned på mine hænder. Louis lagde sin hånd ovenpå min, det var beroligende.

”vil hun hen til dig Selena?” Liam kiggede omsorgsfuldt på mig. Harry der havde møvede sig ind på pladsen ved siden af mig. Lod hans stryg ramme min ryg.

”Ja” jeg pippede det svagt, jeg var utrolig nervøs for deres svar.

”Hvor vil hun så godt være” Harry tvang mit hovedet op, vi kiggede intens på hinanden.
”Hun vil gerne bo med dig?” Harry fik de to andre til at åbne munden i ren overraskelse. Jeg er meget overbevist i at Louis var ved at blive vant til det, siden han ikke så overrasket ud.

 

Jeg nikkede med sammenrullede læber. Gid de ville give mig et hurtig svar.

”Vi finder ud af det Sel. Vi kunne vel ikke forvente at du efterladte hele dit liv” jeg kiggede med åben mund på Liams ord, det samme gjorde Harry. Det var kun Harry der nogensinde havde kaldt mig Sel, det var et mærkelig kælenavn.

”Men, er det okay med alle?” jeg kiggede rundt på alle. De smilede stort til mig, hvorfor viste jeg ikke.

”Vi finder ud af det” Harrys ord var tøvende, men jeg forstod ham godt. Han var vel bange for hvordan jeg ville reagere når hun kom, ville jeg være anderledes.

”Vil du ikke sige hvad du virkelig mener Harry” jeg kiggede på ham. De andre sad igen med åben mund og var tydelig chokeret.  Enhver ville da kunne regne ud af der var noget galt, når man tøver.

”Jeg har bare lige fået dig tilbage Selena” hans stemme lød oprigtig sårede.

”Kig på mig Harry” hans kiggede på mig igen. ”Harry, jeg vil altid være din søster. Men jeg er også en veninde for nogle” jeg trak vejret kort. ”Og som veninde hjælper man hinanden” jeg kiggede med et svag smil på ham.

”Jeg ved det Selena. Det er bare hårdt” jeg nikkede kort.

”Men sådan er livet. Jeg har også brug for Becky, og hun er brug for mig” jeg trak ham ind i et varmt kram.

Hans arme strammede om mit liv.

”Jeg vil gøre alt for at gøre dig glad” han hvisket det, ingen af de andre kunne umulig høre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...