The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

27Likes
25Kommentarer
19725Visninger
AA

18. Kapitel 16: Louis Tomlinson


I ain't never met a girl, like you
And you'll never find a man, like me
Walking out the door, with you on my arm
You can hit me on my phone anytime you want

- Like That, Jack And Jack

 

 

 

 

 

For ikke at gøre Selena mere flov rakte jeg hurtigt ud efter mine boxershorts og min t-shirt. Selena farede i stedet ind på vores værelse, der lå fra stuen og ind, og lukkede døren efter sig. 
Jeg sukkede blidt med et smil på læben. Hun var virkelig noget af det dejligste. Okay, det var måske lidt pinligt at Harry var kommet netop nu, men det var jo en af ulemperne ved at give ham en nøgle til min lejlighed. Alligevel var der intet han ikke havde set. Også selvom vi havde ligget splitternøgen uden noget til at dække os, overhovedet, gjorde det mig ikke det værste. Altså, uden at pakke det helt ind, havde jeg selv set ham nøgen et par gange. 
Men hvem havde ikke set sin bedste ven nøgen? Eller sin søster? Okay, han havde nok ikke ligefrem set på Selena nøgen, de sidste mange, mange år, men da de var helt små, må det da have været sket. Jeg trak et par bukser på, som jeg hurtigt fik lukket, og klappede et par gange på sofapuderne. Jeg kunne nok godt forstå, at det måtte være slemt, at se sin søster og sin bedste ven nøgen, sammen. 
Efter hvad han vidste vi havde lavet.
"Må jeg vende mig om nu?" Spurgte Harry med et grin.
"Der var sådan set ingen der sagde du ikke skulle," sagde jeg kækt.
"Helt ærligt Louis," vrissede han. Jeg grinede højt. "Okay, okay. Bare vend dig om, faren er ovre."
Harry vendte sig om og kiggede på mig med løftede øjenbryn.
"Du kan bare ikke holde dig fra hende, vel?" Spurgte han. Selvom jeg kendte Harry ud og ind, havde jeg aldrig lært hvornår han virkelig bebrejdede mig, eller bare gjorde grin med mig. 
Jeg kiggede nervøst ned i mit skød.
"Ehm... Det kan jeg vel ikke," sagde jeg forsigtigt.
"I kan da godt forholde jer lidt til jer selv, kan i ikke? Altså, du glemmer lidt vi også er andre her." 
Jeg bed mig i læben. Jeg vidste ikke at det havde taget så hårdt på ham, at Selena helst ville bo hos mig.
"Harry hun valgte selv. Du bliver nødt-" "vent, vent, vent." Harry holdte sine hænder fladt op. 
"Du troede da ikke helt seriøst, at jeg var sur vel?" Han sparkede sine sko af, og gik ind i stuen til mig.
Ærligt, jo. Jeg troede han var parat til at skære mig over og putte mig i skraldespanden. 
Og ærligt, så tror jeg Selena med vilje havde gået ind i soveværelset, fordi hun ville smuglytte til vores samtale.
Hold kæft hvor var sådan noget typisk Harry. Og faktisk også Gemma. Også selvom jeg måtte indrømme at jeg nok kendte 94' tvillingerne bedst.
Harry grinede og satte sig i lænestolen overfor mig.
"Var du ikke sur?" Spurgte jeg. Jeg lød nok temmelig forvirret og overrasket. Harry rystede grinende på hovedet. "Lidt i starten. Jeg følte at hun satte mig til side, hvilket skuffede mig, når hun lige var kommet tilbage. Men hun bestemmer jo selv. Jeg vil ikke være den der irriterende bror, der vil nægte hende alt muligt."
"Gudskelov, at du ikke er sur på mig," Selena tørrede nogle få tårer væk fra sine kinder. 
"Selena," sagde jeg overrasket, overrasket på grund af tårerne. Harry rejste sig op og smilede bredt til hende.
Han havde regnet hende ud. Han vidste hun lyttede efter.
"Selvfølgelig er jeg ikke sur." Han kiggede sig hen over skulderen, over på mig. "Og gå så hen og kys din kæreste." Han gav hende et blidt puf i ryggen. Selena vaklede et skridt frem, men stirrede stadig overrasket på ham.
Se sagde ikke noget. Det var lidt som om at de diskuterede et eller andet med tankerne. Lidt skræmmende måske.
Mine søstre, Phoebe og Daisy var enæggede tvillinger og ligenede hinanden som dug. Jeg kunne knap nok se forskel på dem. De havde overbevist mig om, at man altså ikke havde en speciel 'tvillingekraft' som gjorde at man kunne kommunikere på andre måder. Men de tænkte tit det samme, og det var ikke overraskende, hvis de også sagde de samme ord, samtidigt. Måske var det også sådan Harry og Selena var?
"Sig mig, er i ved at teleportere tanker til hinanden eller sådan noget? I skræmmer jo livet af mig," mukkede jeg fjollet.
Harry og Selena brød ud i det højeste, voldsomste grineflip, som bare fortsatte og fortsatte. Til sidst væltede Selena ned i sofaen ved siden af mig og gav mig et tungt kys på kinden.
"Det troede du lige, hvad?" Drillede hun. Jeg kiggede med åben mund op på Harry, der prøvede at lade være med at grine. 
"Var det med vilje?" Spurgte jeg chokeret. Harry nikkede med sammenrullede læber. "Det var et trick vi brugte som børn. Du kan tro vi har bildt mange mennesker ting ind." Jeg lagde armene over kors. "Hvor er i onde. Jeg hader jer faktisk. Det er fordi i hedder Styles, det er så," sagde jeg og skubbede underlæben ud.
Selena ved siden af mig stivnede kort. Hun kiggede op på Harry.
"Hvad så med Sayers?" Spurgte hun ham. Harry satte sig ned i stolen igen.
"Jeg ville foreslå, at du glemte alt om Selena Sayers, og gik tilbage til at være Selena Styles," sagde han forsigtigt. Jeg lagde en hånd på hendes ryg.
"Hvis det virkelig er svært for dig, så bare kald dig Selena Tomlinson," jeg sendte hende et smørret smil. Hun kiggede på mig med det dér opgivende blik, Harry alt for tit sendte mig.
Det lod til, at jeg ikke slap af med det blik lige foreløbigt. 
"Skulle du ikke være den der støttende, sympatigivende kæreste? Eller er du ved at fri til mig?" Spurgte hun. Jeg kiggede hen på Harry med et skævt smil.
"Hvad plejer du at gøre ved hende?" 
Harry brød ud i grin, men fik hurtigt den seriøse mine på igen. "Jeg mente det faktisk. Selena," han lagde tryk på hendes navn.
"Jeg vil gerne gå tilbage til Styles," sagde hun langsomt. Harry lænede sig frem i stolen. 
"Men vil jeg så ikke få meget omtale?" Spurgte hun stille.
Harry kiggede ud i luften. "Jeg ville ønske jeg kunne sige nej," sagde han sørgmodigt. "Men det er desværre blevet en del af mig nu. Det er noget jeg vi er tvunget til at acceptere," sagde han med hovedet på skrå.
"Så længe jeg har jer," smilede hun. Jeg placerede et lille kys på hendes tinding.
"Mig slipper du ihvertfald ikke så let fra." Jeg svang armene om hende. "Og den anden gut der kan vist heller ikke undgå." 


Selena sad inderst overfor Harry. Jeg sad ved siden af hende. Vi prøvede at ignorere alle paparazzierne, der tog billederne af os.
Restauranten prøvede at holde dem væk. Alligevel var et glas vin og et godt grin nok til at glemme det. 
"Kan du huske dengang vi gemte os for vores forældre og Gemma, og vi så var væk så længe at vi blev efterlyst i højtalerne i centeret?" Grinede Harry. Selena slog selv et grin op. 
"Hold kæft hvor blev de sure," grinede hun. Jeg smilede bare over dem. Det betød meget for Harry at Selena var her sammen med ham. Det var længe siden jeg havde set ham så glad.
Jeg lagde min hånd på Selenas lår, og lænede mig lidt frem i stolen.
"Hvilken uddannelse skal du så tage nu?" Spurgte jeg hende om. Selena snerpede sine læber sammen og kiggede ud i luften.
"I må ikke grine, vel?" Spurgte hun. Harry rystede hurtigt på hovedet med et lille smil, og jeg gav hendes lår et lille klem.
"Jeg har altid gerne villet være læge. Det lyder sikkert vildt skørt, men det var altid det jeg tænkte på, da jeg gik i gymnasiet." 
Den tid havde Harry 'sluppet' for. Jeg nåede et enkelt år af high school. Det var skam også helt, helt fint for mig. Måske vi ikke havde fået viden, og teknik på verbale punkter, men til gengæld havde vi penge til resten af livet.
Harry drejede på en af sine mandelige ringe. "Så skal man have et højt snit. Du kan jo ikke bare komme ind på et lægestudie," "mhm, men den forskel der altid har været mellem dig og mig, har været vores intelligens." Selena smilede flabet. Harry kiggede forskrækket op. "Det er ikke rigtigt. Jeg fik faktisk gode karakterer i " "folkeskolen," sagde de i munden på hinanden.
Jeg var ved at vænne mig til det. Også selvom det var temmelig svært.
Hold nu op, min kæreste har en tvilling, som er min bedste ven, og så taler se også i munden på hinanden.
Det var ikke kun Harry der havde noget at tilpasse. 
"Ja, men du har ikke et snit fra gymnasiet, på 11,3." 
Harry kiggede chokeret på hende. 
"11,3?!" Han rystede på hovedet og lagde armene over kors. "Det tror jeg ikke på."
"Det gør jeg," sagde jeg i stedet. Selena smilede takkende til mig. "Se dér er min sympatiske kæreste. Tak, Lou," hun kyssede min kind. Harry himlede med øjnene. 
"Men hvorfor tilsluttede du dig så ikke lægestudiet noget før?" Spurgte han forvirret. "Fordi jeg vidste, at jeg manglede nogen til at holde mig i ryggen, så jeg ikke tabte det hele." Hun smilede forsigtigt. 
"Men det har du jo nu," smilede Harry. 
"Du har da ihvertfald ikke spildt tiden derovre," sagde jeg stolt. 
Hallo, et snit på 11,3 er jo nærmest umuligt. I det mindste var det ikke et snit på 12, or something. 
"Jeg har da spildt to år på det lorte universitet, hvor jeg ikke lærte en skid. Jeg havde det højeste snit, of jeg ventede egentlig bare på, at blive godt nok etableret nok til, at jeg kan blive læge, som jeg gerne vil." Harry smilede stolt. "Jeg er meget stolt af dig. Jeg -" han kiggede hen på mig. "Vi skal nok hjælpe dig. Også selvom vores snit mindst ville have været 6. Eller måske 5." Harry rynkede på næsen. "Det tror jeg nu ikke," sagde Selena, og kiggede hen på mig. "Du er da ikke dum overhovedet. Du ville da sagtens få scoret nogle point." Jeg trak på skuldrene. "Det ligger nok mere til Styles, at være intelligente. Gemma havde jo også et højt snit," sagde jeg. Harry nikkede. 
"9,4"
"Så la' da' være!" Udbrød jeg. De kan da godt sige et tal, uden at skulle sige det samtidigt, kan de ikke?
"Undskyld," Selena stak underlæben ud. "Jeg skal nok lade være næste gang," hviskede hun og strakte sig op til mine læber i et kort kys.
Jeg nåede lige nøjagtig at smage den halvkraftige vin fra hendes underlæbe, og mærke suset i min mave.
Jeg var splitterragende forelsket. Fedt, fedt, fedt.
Harry smilede stort til os.
"Men så må vi jo hen og søge ind. Vi kan ikke have at du bliver hængende hernede meget længere." 
"Hernede?" Spurgte Selena forvirret. 
"Det var en talemåde," brummede Harry. Selena fnes.
"Jeg bruger da ikke talemåder." 
"Det gør du da." "Det ved du jo ikke," cuttede jeg Harry af. Harry kiggede overrasket hen på mig.
"Ja undskyld, men det ved du jo slet ikke. Du har ikke snakket med hende i fire år. Du vidste ikke engang hvad hendes karaktergennemsnit var." 
Harry kiggede en anelse såret ned. Selena sendte mig et tomt blik. Jeg trak lidt på skuldrene. Jeg følte lidt, at jeg havde været med til at ødelægge stemningen. 
"Ja," sagde Harry bare. "Det har du sådan set ret i." Han kiggede op på Selena. "Jeg syntes ikke du skulle have holdt dig tilbage, med hensyn til det med at blive læge." 
Selena smilede skævt. "Men det gjorde jeg. For jeg manglede dig. Og jeg manglede vist nok også Louis, som jeg aldrig havde mødt." Hun smilede strålende op til mig. Jeg kom måske til at rødme lidt, hvilket fik Harry til at grine. 

Selena sad med læberne snerpet sammen. Vi havde endelig fundet et universitet, hvor du kunne læse medicin. Mærkeligt nok, var vi endt i Harrys lejlighed. Efter vores aften ude, var vi taget hjem til ham, fordi han boede tættest på. Vi var kort sagt blevet angrebet af paparazzierne igår. Det at Selena var kommet frem i lyset som Harrys søster, var det hele blevet ret vildt. Især fordi Selena og jeg allerede var blevet set i offentligheden flere gange, sammen. 
Harry var ude at købe ind, og Selena og jeg, var ved at sende en tilmeldingsblanket ind. Jeg lænede mig ind mod hende, og begyndte at efterlade små kys op af hendes hals. Min skægstubbe strøg hende hen over huden, imens mine læber forsigtigt rørte dele af hendes hals og ansigt.
"Louis," mumlede hun, og skubbede mig forsigtigt væk. "Jeg skal lige sende den her ind," hun sendte mig et kærligt smil, og skrev videre. Jeg sukkede. "Men det er jo så kedeligt... Skal vi ikke lave noget andet i stedet for?" Sagde jeg lavt, med en mærkelig hæs stemme. Jeg lod mine fingre glide ned langs hendes kraveben og ned til tatoveringen med h'et.
Det fik mig til at tænkte på, at vi faktisk havde samme tatovering på anklen.
"Nu gør det ikke noget, at vi har samme tatovering. Nede ved anklen," sagde jeg med et lille smil. Selena stoppede ved tastaturet, og kiggede hen på mig. 
"Ja," hun smilede. "Nu kan den betyde flere ting." 
Den havde aldrig betydet noget for mig. Den var der bare, ligesom den bare var der for Liam.
Den havde jo så altid haft en betydning for Harry. Det var også ham der fik den først. 
"Hvad mener du?"
"Kan du ikke selv se det?" Hun fastholdte blikket på computeren. Hun havde ingen strømper på, så tatoveringen bar synlig.
"Den repræsenterer tre personer. For mig kunne det være Harry, Gemma eller. Eller det kunne være Harry, dig og mig."
Mærkeligt nok, følte jeg lidt at jeg blev sat lidt til side, idet Harry altid blev nævnt.
"Altid Harry?" Spurgte jeg derfor. 
Hun havde kun få ting at udfylde. Hun kiggede hen på mig med et sigende blik. "Han er jo min bror."
"Siger i aldrig tvilling til hinanden?" Spurgte jeg forundret. Hverken Selena eller Harry, brugte udsagnet tvillinger om dem selv. 
Selena trak på skuldrene. "Nogen gange. Det lyder bare bedre at sige 'søster' eller bror, for hvis man siger tvilling, så bliver man hurtigt nysgerrig."
Det havde hun faktisk ret i. Jeg lod hende være, så hun kunne skrive de sidste ting ind. 
Hvem af dem var egentlig ældst? Hvem blev født først? Det måtte jeg huske at spørge Harry om, det er sådan noget han har styr på.
"Så." Glad klikkede Selena på musen, og fik sendt indmeldingsblanketten afsted. 
"Tak for hjælpen," hun gav min kind et lille kys.
Det var mærkeligt at man kunne længtes mere efter en person, selvom hun sad ved siden af mig.
"Kom her," jeg trak stolen lidt ud, og klappede på mine lår. "Der?" Spurgte hun overrasket. Jeg nikkede bare. Hun satte sig overskrævs i mit skød, og slog armene om halsen på mig. Jeg kyssede hendes hals. "Det er egentlig ret godt," hviskede jeg. Jeg placerede flere kys ned ad hendes kraveben. Selena fnes, for første gang rigtig piget. Så tog hun fat i nakken på mig, og smedede vores læber sammen. Jeg smilede blidt i kysset. Jeg var virkelig blevet overbevist om, at kærlighed ikke havde nogen grænse. Nu var jeg endelig blevet virkelig forelsket igen, også i Harrys tvilling. Men det kunne være lige meget, for hun var min alligevel. 
Jeg trak mig halvgispende fra hende.
Jeg kærtegnede forsigtigt hendes kind. "Jeg elsker dig, Selena." 
Et eller andet inde i hende sprang. Det var som om at lykken bare væltede ud af hende. Hun rødmede. 
"Jeg elsker også dig Louis." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...