The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

27Likes
25Kommentarer
19689Visninger
AA

17. Kapitel 15: Selena Sayers(Styles)

Everything is new to me.
You know I can't fight the feeling.
And every night I feel it.

- One Direction Right Now

Vi var lige kommet ud af flyet. Utrolig nok var der nok flere hundrede fans som stod og skreg på drenge, nogen af dem græd endda. Jeg kiggede op Harry, som allerede kiggede ned på mig. Hans smil var fyld med bekymring, bange for at det her ville blive for meget og flygte igen. Jeg greb fat i hans hånd, hvilket vil sige at flere af pigerne begyndte at græde hysterisk.
”Harry. Jeg forlader dig ikke igen” jeg trykkede blidt hans hånd som var i min. Hans blik blødte svagt op inden han sendte mig et omsorgsfuldt blik.

”Det får du heller ikke lov til. Selv hvis du prøver!” jeg grinede bare højt, det var typisk ham.

”Og nu har du også mig” Louis kom bagfra imens han lod små kys lande sig som dug på en varm sommerdag.

”Det siger du så sandlig ikke” jeg vendte mig om, så jeg stod med front til Louis.

”Gud din søster er flabet” han snakkede mig over hoved. Jeg grinede kort inden jeg hev hans hoved ned mod mit, lod hårdt mine læber ramme hans. Jeg tro i det øjeblik var jeg ligeglad med alt og alle.

Til sidst blev skrigene for meget så jeg hev mig irriteret tilbage. Gud kan man ikke bare få lov til at kysse den fyr man godt kan lide.

”Hvad så Selena. Er skrigene for meget?” Liam skubbede mig blidt ved skulderen inden han gik hen til bilerne som holdte for at køre os hver sin vej. Jeg valgte dog bare at gå muggen efter ham, gud hvordan har de kunne klare det i seks hele år.

”Selena. Hvor vil du bo?” vi stod henne ved bilerne. Både Harry og Louis kiggede nysgerrig på mig. Er mit svar virkelig så spændende?

”Helst ved Louis. Hvis det er okay med alle” jeg kiggede flovt ned på mine sammenrullede hænder. ”Det vil være mig en ære” hvisket Louis, hans læber ramte min hals i små men varme kys.

”Så det afgjort” Jeg ignorerede Louis for en kort stund. Jeg kiggede intens på Harry, som kiggede ned i jorden.

Var min beslutning forkert?

Var han sårede over min beslutning? 

”Håber i kommer til at nyde hinanden” Harrys ord var spydige, og det gjorde ondt på mig. Så det var rigtig, min beslutning havde sårede ham.

”Harry, hun bestemmer det vel selv” jeg kunne se at Louis ord havde sårede Harry. Han rystede kort med hovedet inden han satte sig ind i bilen og kørte væk fra os. Jeg kiggede efter bilen. Tårerne blev hurtig efterfulgt at små hulk. Jeg forstod ham ikke, var han ikke glad på mine vegne?

”Sel. Han skal nok blive okay igen” Louis lod hans arme omfavne min spinkle krop. Jeg rystede ham af mig imens jeg kiggede med tårerne trillende ned af kinderne.

”Det da ligegyldig. Jeg sårede ham” jeg satte mig hurtig ind i bilen og håbede inderlig at Louis gad skynde sig ind så vi kunne køre.

”Sel?” jeg vendte mig vredt om imens jeg kiggede på Louis der havde sat sig bag rattet.

”Gider du stoppe med at kalde mig Sel” jeg vendte mig irritereret om. Jeg lod mit blik ramme vinduet.

”Undskyld Selena” han mumlede kort ordene inden han begyndte at køre. Selv det gjorde at mine tårer blev ved med at pible ud, helt ukontrollerede.

 

Vi var nået til hans lejlighed, og lige nu holdte vi foran hans lejlighedskompleks. Jeg kiggede kort ud af vinduet inden jeg skubbede døren op. Jeg var træt og frustreret.  

”Selena.” Louis greb fat om mine arme da jeg skulle til at åbne bagdøren.

”Hvad Louis?” jeg vrisset jeg surt. Det var egentlig ikke fordi jeg var sur på ham, jeg var mere sur på mig selv.  

”Lad være med at bebrejde dig selv” han hev mig ind i hans favn. Det gjorde bare at jeg begyndte at græde endnu mere. ”Louis” min stemme var grødkvalt. Han nusset mig på hovedet imens han mumlede en masse sh lyde.

 

”Louis, tror du Harry kan tilgive mig?” vi sad oppe i hans lejlighed, i hans sofa. ”Selena. Han er ikke sur på dig” han hvisket det ned i min hovedbund. ”Jeg ved godt han ikke er sur” mere nåede jeg ikke før han afbrød mig. ”Hvad så?” jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Louis. Hvis du havde lidt mere tålmodighed. Havde jeg sagt at han var skuffet” det gjorde næsten ondt at tænke på, hvis jeg ikke sad ved Louis.  

”Han har aldrig været skuffet” mumlede han ned i håret på mig.

 

---

 

Resten af dagen var gået med at vi lå og så fjernsyn. Det gav mig flashback, til da vi var sammen første gang, og for håbelig ikke sidste gang.

 

”Selena hvad tænker du på?” han hvisket det i mit øre, hvilket fik det til at lyde mere forførende ind det egentlig var.

”Vores første gang” jeg lod blidt min finger køre langs hans arm. Jeg kunne se hvordan det påvirkede ham, men jeg ville ikke sige at det ikke gjorde underværker på mig.

”Selena” han lod ordene forme sig på hans læber, så tæt på mig at jeg kunne mærke hans varme ånde. Jeg smilede kort. Jeg lod vores læber ramme hinanden, i et mere lidenskabelig kys ind første gang. Men første gang havde vi heller ikke sagt hvad vi følte til hinanden.

 

”Louis” jeg sukkede mod hans overkrop imens jeg lod mine hænder glide ned af hans veltrænet overkrop.

”Du gør et eller andet ved mig” jeg fnes kort inden jeg presset mine læber mod hans. Mine hænder var gået på opdagelse imens jeg kiggede ham dybt i øjne.

Da jeg nåede til hans kant på T-shirten, lå jeg bare stille og legede med den imens jeg lod små kys ramme hans spændte krop.
”Selena” han rejste sig halvt op imens han vendte sig om så jeg lå nederst. Da han skulle til at sige noget igen lod jeg mine hænder hive fat i hans T-shirt og hev den hurtig af.

 

---

 

”Jøsses, få noget tøj på” vi åbnede begge forskrækket øjne, kiggende på ingen andre ind Harry. For fanden, jeg kiggede panisk på Louis, der bare havde et flabet smil på læberne. ”Gider du godt kigge væk” jeg kiggede flovt på Harry, der mere ind gerne havde vendt sig om.

Jeg skyndte mig noget tøj, men det gjorde Louis ikke.

”Louis, tag dit tøj på” jeg kiggede bedende på ham, det her var pinlig nok i forvejen, han behøver ikke at rode mere i det.
”Hvorfor?” jeg slog ham blidt imens jeg grinede.

”Fordi Harry stadige er her” jeg lod små kys nå hans skægstubbe.

”Men det burde han ikke være” han kiggede mig dybt i øjne. ”Guys, jeg er her stadige” Harry vinkede akavede med hånden, han stod dog stadige med ryggen til os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...