The Secret Twin // Harry Styles

Han sagde at det var okay at jeg sagde farvel. Jeg kunne se på ham at han var alt andet. Han sagde det var okay, og han forstod mit valg. Men jeg kunne se det gjorde ondt på ham. Han sagde jeg skulle følge mine drømme, jeg nikkede, som han ville følge hans - men hvordan skulle jeg bakke det op, når jeg hadede hvad det ville gøre ved ham. Det sidste han sagde at vi altid ville være de bedste venner, men det ændret sig da jeg mødte ham.

28Likes
25Kommentarer
19847Visninger
AA

15. Kapitel 13: Selena Sayers(Styles)

Why do I let the pressure take over my mind?
When I know the truth is never wrong
I'm alright, this is right where I belong

- Tori Kelly Where I Belong

Der var gået nogle timer hvor vi havde gået igennem Los Angels gader. Jeg kunne bestemt sige at Louis var mere speciel ind de andre drenge jeg havde datet. Louis var så mærkelig, men fantastisk. Jeg kan godt forstå at Harry og Louis er bedstevenner, de er begge lige fantastisk men på hver deres egen måde. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg nervøs for hvordan Harry har det. Jeg tager altid de dummeste beslutninger, især når jeg har mine følelser med.

Jeg lod mit blik ramme Louis der allerede kiggede ned på mig. Ja jeg ved at der ikke er stor forskel, men del er der vel.

”Hvad kigger du på?” jeg kunne ikke lade være med at grine at den grimasse han havde valgt at sende mig.

”Jeg ser på Harry. Altså” jeg slog en høj latter op. Jeg kan godt se hvad folk mener. ”Det håber jeg så sandlig ikke. Så er der noget helt galt” jeg kiggede smilende på ham. Jeg nåede dog aldrig rigtig at høre hans svar før der lød skrig fra hver hjørne.

 

”OMG det er jo Louis Tomlinson” jeg måtte anskaffe mig nogle ørepropper. ”Skal vi løbe” jeg grinede kort, inden jeg rystet smilende på hovedet. ”Det er dine fans Louis. Det kan du ikke gøre mod dem” jeg lod mit blik lande på nogen af pigerne. Deres tårer løb ned af deres kinder, deres hiksende gjorde at de havde sværere ved at trække vejret optimalt.

”Er det virkelig altid sådan” jeg hvisket det kort inden jeg gav hans hånd et kram. Jeg behøvede vel ikke at stå i rampelyset, det havde jeg ingen ret til.
”Miss?” en lille pige på vel omkring de ti år kiggede på mig. Hendes store øjne gjorde det mere tydelig at se hun var fan. Hendes væremåde viste tydelig hun ikke var tryg ved situationen hun stod i.
”Hvad kan jeg hjælpe dig med” jeg bukkede mig ned, så vi stod i øjenhøjde.

”Er du Harrys Styles søster. I ligner hinanden utrolig meget.” jeg bed min nervøs i kødet ved min kind. ”Ja er du?” Louis smilede lumsk til mig. Kald eller fald.

”ja det er jeg” jeg lagde først mærke til at alles øjne lå på mig. Jeg kunne da ligeså godt indrømme det, jeg skulle ikke udstilles som pigen som har noget med de to bedstevenner. ”Vent hvad?” skreg en meget skringere stemme. Det gjorde for at være ærlig ondt mine øre. ”Nu kan du ikke tage det tilbage” Louis krammede mig imens hans ord gav genlyd. Havde jeg egentlig talt før jeg tænkte.

”Men i ligner så meget hinanden. Er i tvillinger?” den tiårige pige fik min opmærksomhed, tildel.

”Vi er tvillinger” ordene der kom ud, gjorde min utryg. Måske var det fordi jeg ikke var parat til at hele verden kendte til Harrys og jegs allerstørste hemmelighed.

”OMG. Hvorfor har vi ikke hørt noget om dig, hvor er det sygt at Harry har en tvilling” hvad jeg regnet med var begyndelsen til at hun ville flippe fuldstændig ud. Det gjorde hun bestemt også.

 

”Selena, vi må heller gå” Louis skubbede mig blidt væk fra pigerne der hurtig havde udgjort en større del af befolkningen her. ”Tak” jeg hvisket det kort inden jeg greb fat i hans hånd. Nu måtte vi se hvad det indebærer at være Harrys søster, Louis flirt, eller hvad man kan kalde det.  

”Selena, er du virkelig parat til alt det her?” Louis kiggede omsorgsfuldt på mig. Jeg kiggede kort ned i gulvet der tilhørte den taxa vi havde taget. Jeg viste det virkelig ikke, men jeg havde ikke noget andet valg.

”Det ved jeg ikke. Men jeg havde ikke noget valg” den første tårer ramme min håndoverflade. Louis fjernede den, men flere fulgte bare efter den første.

”Der er altid et valg” han hvisket det ned i håret på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det. Nu havde jeg så bare to problemer. Det første var at jeg havde lige fortalt hele verden om mig, uden Harrys samtykke. Det andet var hvordan havde Harry det med Louis og mine følelser, for hinanden.

”Nej jeg har ej Louis. Enten er jeg ond mod Harry, ellers er jeg det mod dig. Sådan vil medierne altid udstille det. Denne gang får de ikke lov” jeg lod mit blik ramme Louis, mit blik viste ikke andet ind jeg var fast besluttet. Så måtte det briste eller bærer.

”Jo…” Louis viste tydelig ikke hvad han skulle sige, så han åbnede munden bare for at lukke den igen.

”Jeg har altid ret” jeg skubbede ham blidt med min skulder.
 

”Vi er fremme” taxachaufføren skubbede vinduet til passagersædet mod venstre. Han nævnte kort beløbet. Mine finger ledte efter pengene, men inden jeg havde set mig om havde Louis allerede betalt.

”My lady” han bukkede fornemt imens han stod og holdte døren. Jeg grinede kort. ”Jamen tak, frøken” jeg jokkede med ham, jeg kunne virkelig ikke lade være. ”Hey!” han kiggede forfærdet på mig, men et smil havde hurtig formede sig på hans læber.

”Jeg tro nok godt du hørte mig” jeg hvinede kort inden jeg blev svunget rundt.

”Louis, sæt mig ned” jeg kunne ikke lade være med at grine igen, hvor var han dog en skøn dreng.

”er du parat?” han havde sat mig ned, kiggede bekymrede på mig. Jeg nikkede med sammenrullede læber. Det skulle jo ske på et tidspunkt, så vi kunne ligeså godt overstå det. ”Helt sikker?” vi var nåede hen til elevatoren. Jeg kiggede undrende på ham, havde jeg ikke lige nikkede.

”Helt sikker” jeg bed mig nervøs i læben. Et træk både Harry og jeg led af, for der kendte os viste at det var en nervøs træk.

”Det skal nok gå Selena” Louis hev mig ind til sig. Hans parfume rev i min næse. ”Hvad?” jeg mumlede det ned i hans trøje. ”Du har de samme træk som Harry. Så jeg kan se du er nervøs” jeg hev mig lige akkurat ud til at kunne se på ham. Sammenlignet han mig lige med min bror?

”men det er kun en jeg kan elske som jeg gør” han hvisket det ned i min hovedbund. Jeg tror aldrig jeg havde været så glad for at være dækket af hans trøje. Han kunne mulig se at mit hoved lignet en fuldvoksende tomat.

 

Nyt afsnit

 

Jeg sad inde i sofaen med alle de andre drenge. Jeg kiggede nervøst ned på mine hænder jeg kørte rundt med. Ingen af os havde sagt noget endnu, så der var en akavede og utrolig ubehagelig stemning.

”Selena. Kig på mig” Harrys stemme var mere grødet ind sidst. Havde han grædt på grund af mig. Jeg lystrede modvilligt, jeg ville virkelig ikke kigge på den person jeg havde såret mest i dag.

”Harry” jeg kunne fornemme at Louis blik lå på Harry, som kiggede på mig. ”Du skal slet ikke snakke til mig Louis” han gad ikke at skænke Louis et eneste blik, havde vi sårede ham så meget?

”Harry” jeg bed mig hårdt i læben. Jeg ville ikke græde, det havde jeg ingen ret til. Retten mistede jeg da jeg gik i seng med Harrys bedste ven.

”Selena. Vil du ikke forklare mig dine tanker” hans kiggede med røde øjne på mig. Tårerne gled allerede ned af hans kinder, og det stak langt ind i mit hjerte. ”Hvad skal jeg sige Harry” min stemme knækkede over til sidst.

”Sig mig hvorfor du gjorde det” han trak vejret besværet. ”Hvordan kunne du gøre det mod mig” jeg blikkede en masse gange, men tårerne faldt alligevel ned af mine kinder.

”Jeg gjorde det fordi” jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. Tænk hvis jeg sårede Harry endnu mere.

”Hvorfor Selena. Det er virkelig det eneste jeg beder om” jeg bed mig i læben. Mit blik lå igen på Harry, Harry havde ikke fjernet blikket fra mig endnu.

”For det første troede jeg at det aldrig skulle komme til det. Men jeg kunne ikke modstå det” jeg bed mig i kinden.

”Troede hvad?” hans stemme var denne gang mere kontrolleret. Det gjorde mig dog mere nervøs.
”At jeg ville forelske mig i ham.” jeg trak vejret hårdt ind. ”Han er for fanden din bedste ven, hvordan tro du jeg følte mig” min stemme dirret imens tårerne løb ukontrolleret ned af mine kinder.
”Hvad?” hans stemme fortalt hvor overrasket han var.

”Jeg er forelsket i Louis. Og jeg gjorde det af lyst til ham, ikke som hævn” pause. ”eller for at sårer dig Harry” min stemme havde knækket op til mange gange.

Harry lod hans mund åbnes for bare at lukke den igen. Han viste ikke hvad han skulle sige. ”Jeg kan ikke gøre for hvordan jeg føler for ham. Jeg bestemmer ikke hvem jeg forelsker mig i”  jeg rejste mig op imens jeg løb grædende ind på værelset. Faldt sammen i fosterstilling efter jeg havde låst døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...