Hummingbird

Da Christopher en dag forsvinder, bliver hans tre venner taget til forhør, da de var tilstede, da det skete. Politiet kan dog ikke finde noget på dem. De kan faktisk ikke finde nogen spor overhovedet. Men har det noget at gøre med, at èn af vennerne har taget sporene? 3. plads vinder af skriv en thriller konkurrencen. Valgmulighed 3

2Likes
7Kommentarer
252Visninger
AA

2. Den 3. Dag

 

"Har du hørt fra Frederik? "

"Nej, han svare stadig ikke på mine sms´er eller opkald. Jeg håber virkelig ikke, at han også er blevet kidnappet. " 

"Det er ikke engang sjovt, Sara. Vi står i en meget alvorlig situation. " 

"Jeg ved det, jeg ved det. Undskyld. Du ved, at det er sådan her, jeg håndterer det. "

"Ja, undskyld, det ved jeg godt, men mine forældre stresser mig virkelig. Det er som om, de også tror, at det var os der kidnappede ham. Er vi overhovedet sikre på, at han er blevet kidnappet? "

"Amalie, det her har vi snakket om. Der er ingen måde, han - "

"Sara? " 

"Undskyld, jeg er nødt til at smutte. Ses. " 

...

Sara lå og stirrede op i loftet. Amalies ord hjemsøgte hendes tanker. Er vi overhovedet sikre på, at han er blevet kidnappet? Hun havde været så sikker på det, at det var først, da det blev sagt højt, at det blev en mulighed, at han rent faktisk ikke var blevet kidnappet. Men det var jo også typisk Amalie at sætte perspektiv på tingene. Hun så altid flere vinkler end andre - selv Sara og Frederik. Sara misundte hende den gave, for hun kastede sig altid selv overilet ind i tingene uden at tænke sig om, og det var som regel Amalie, der rodede hende ud af dem igen.

Det bankede på hendes dør, og Frederik trådte ind og lukkede døren efter sig. Hurtigt rullede de gardinerne for og slukkede deres mobiler. Sara var alene hjemme, hvilket var godt. De ville får store problemer, hvis der var nogen, der hørte, hvad de skulle snakke om. 

De satte sig i Saras seng. 

"Hvor har du været i dag? Hvorfor svare du ikke? " Sara talte dæmpet. 

"Beklager, men politiet hev mig ind igen. De tror ikke på, at jeg har fortalt alt, hvad jeg ved. "

"Har du? " 

"Selvfølgelig ikke. Politiet skal ikke have det brev. Hvis de vidste, hvad det sagde, ville vi med det samme blive spærret inde indtil han var blevet fundet. Tro mig, det ville være trist. Desuden, så ville det også stå på vores straffeattest, at vi havde været så dybt involveret i en forsvinding. "

"Okay. Vil Amalie få noget at vide? " 

"Nej. Vi kan ligeså godt spare hende for så meget smuds så muligt. Hun skal ikke klandres unødvendigt med noget, hun ikke ved noget om eller har med at gøre. Men jeg er nødt til at tage hjem. " 

"Fint, fint. Vi ses i morgen. " 

"Vi ses. " 

Sara stirrede på døren i et stykke tid efter Frederik havde lukket den. Han havde naturligvis ret. Hvis de kunne rede Amalie for en plettet straffeattest ville de havde vundet lidt. Selv hvis Christopher ikke blev fundet. Men hvis alt gik som de ville, ville det slet ikke blive noget problem, om hvorvidt de holdte Amalie udenfor det. De skulle bare finde Christopher inden for ni dage. 

Sara sukkede og gjorde sig klar til at gå i seng, selv om det stadig var rimelig tidligt. Hendes familie ville nok først komme hjem om et par timer. Netop som hun lagde under dynen, slog en tanke ned i hende. De ville om nødvendigt blive nødt til at trække Amalie med ind. Hvis de skulle bruge mere end ét synspunkt på sagen, måtte de have hjælp, og hun var den eneste, de kunne stole på. 

Jo mere hun tænkte over det, jo klarere blev det. Hvis de var heldige, kunne de undgå det, men som det så ud nu, ville der ikke gå lang tid, før Amalie vidste en masse. Og det ville helt og holdent være Saras og Frederiks skyld. hvis det gik galt. Hun bad til, at det ikke ville.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...