da skyggen mistede sit lys - skyggens lærling fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
en fanfiction oneshot fra den fantastiske Joh Flanagans serie, Skyggens Lærling. Den fortæller historien om dagen hvor Will får at vide, at Alyss er død. p.s. hvis du er en fantasy-elsker er skyggens lærling med garanti noget for dig!

0Likes
0Kommentarer
118Visninger
AA

1. en gylden morgenstund

Solens første milde stråler skinnede allerede gennem løvtræernes grønne løv, da Will trådte ud ad døren med et saligt ansigtsudtryk. Solen havde endnu ikke været fremme længe nok til at jage fugten på flugt, og man kunne endnu skimte dugdråberne ligge som perler på de lange græsstrå. Fra stalden vrinskede Tug en morgenhilsen, som Will svarede med et smil. 

"godmorgen, gamle dreng. har du sovet godt?" 

Tug vrinskede endnu engang, men denne gang var lyden hårde samt højere. hvem kalder du gammel? Hvis der er nogen her med titlen "gamle dreng" så er det dig! Will rystede smilende på hovedet. Hvorvidt Tug vitterlig lige havde svaret ham igen, eller om det bare var noget han opfandt i sit hoved, havde Will aldrig fundet ud af. og, gjorde han op med sig selv, det ville han nok aldrig. Efter at have kastet et sidste blik ud over lysningen, fik Will sadlet sin hest op, og red snart afsted mens solen steg højere på himlen.

Den dag havde Will ingen egentlige gøremål. Halt og Pauline havde dog inviteret han til at spise frokost sammen med dem, men det var der en del timer til. Han besluttede, at bruge formiddagen på at observere. At holde sig informeret om lenets tilstand var en af Will´s vigtigste opgaver og noget han vægtede højt. Mens minutterne langsomt sneg sig afsted samtidig med at solen fortsatte sin vandring over himlen, vandrede Will´s tanker også længere væk. Det havde nu været nogle uger siden hans kone var rejst afsted på en mission nede syd på. Will accepterede dette fuldstændigt. Da de blev gift, havde det stået klart at deres respektive professesoner kunne føre dem langt væk fra hinanden. Samtidig var det en lettelse for Will, at han vidste at Alyss forstod det faktum, og altid støttede ham. Det var noget han elskede hende højt for. Men efter at være adskilt så længe, var han begyndt at længdes efter hende. Heldigvis var en brevdue ankommet for nogle dage siden, med bud om Alyss´snarende tilbagevenden; et faktum der gjorde denne dag det bedre. Med et lille smil om læben satte Will af Tug. Få sekunder efter var hans skikkelse flimlet sammen muren bag ham som en skygge.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...