da skyggen mistede sit lys - skyggens lærling fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 25 apr. 2016
  • Status: Færdig
en fanfiction oneshot fra den fantastiske Joh Flanagans serie, Skyggens Lærling. Den fortæller historien om dagen hvor Will får at vide, at Alyss er død. p.s. hvis du er en fantasy-elsker er skyggens lærling med garanti noget for dig!

0Likes
0Kommentarer
114Visninger
AA

2. at sige det usigelige

"Hvordan skal vi dog sige det til ham. Måske skal vi vente til vi ved mere om alt det her?"

Paulines stemme rystede let, og hendes ellers så milde træk var trukket sammen i sorg. Halt, som sad ved hendes side, gav hendes hånd et lille klem.

"nej kære, han har ret til at vide det. Du ønsker vel ikke at han fandt ud af det på egen hånd, vel?"

Pauline rystede tavs på hovedet, hvorefter hun hev et lille hvidt lommetørklæde ud af ærmet. Med synkede skuldre tørrede hun en tåre ud af øjenkrogen, hvorefter hun kiggede op på sin mand med våde øjne.

"han vil blive sønderknust, det ved du godt ikke? formentlig fuldstændig nedbrudt. Har du virkelig lyst til at være den person som skal...som skal fortælle at hans kone er død?"

Paulines stemme knækkede over i sorg, hvorefter hun igen sænkede hovedet. Det gav et stik i Halt´s hjerte. Endnu engang klemte han sin kones hånd, mens han med den anden hånd vredt tørrede en tåre væk. 

"Nogen må sige det. Jeg ved ik´med Will, men jeg ville ønske at få sådan noget at vide af folk jeg holder af."

Pauline rystede bare på hovedet. Endnu en tåre trak sig på, men denne gang fjernede Halt den ikke. Istedet løb den ned ad hans kind til det ramte bordpladen med et lydløst plast. Sådan sad de to og ventede på Will. Men begge ønskede de inderst inde at han aldrig ville dukke op.

Will dukkede dog op til den aftale tid på Jenny´s kro. Hurtigt fandt han det bord hvor Halt og Pauline havde sat sig, og rejste hånden til hilsen. De rejste sig begge, og iklædte sig de bedste falske smil, som de kunne mønstre. Det så ikke ud til at Will vakte nogen mistanke, for han omfavnede bare smilende de tog, og tog plads. Den unge mands muntre ansigt fik det til at kramte i Halts hjerte. Snart kom en tjener for at tage imod bestillinger. Da denne var gået kiggede Will spørgende på sine to ældre venner.

"Er der sket noget med Jenny? Hun plejer da altid at komme forbi og sige hej når vi spiser her."

Halt og Pauline sendte hinanden et hurtigt blik inden Pauline svarede.

"Jenny havde vist et ærne oppe på borgen i dag. Noget med mester Chubb, tror jeg"

Will nikkede forstående, og lænede sig lidt tilbage.

"Nårh okay. I må hilse hende fra mig hvis I ser hende."

"Det skal vi nok."

Virkeligheden var dog en lidt anden. Da Jenny havde fået at vide om Alyss´ død, var hun brudt helt sammen, og blevet sendt til slottet på en båre. 

"mmh, det er virkelig en smuk dag! Har Alyss egentlig givet mere nys om sin ankomst?"

Det gav et næsten usynligt ryk i Pauline da Alyss´navn blev nævnt. Halt håbede, at Will måske havde overset bevægelsen, men som han havde frygtet, var der ikke meget, der undgik den rangers blik. Will´s blik blev et øjeblik forvirret, men inden han kunne nå at stille nogen spørgsmål, svarede Halt hans spørgsmål.

"Ja, det har hun faktisk. Jeg kan finde beskeden efter vi har spist."

Udover et sidste mistænksomt blik lod Will til at godtage Halt´s svar. Den ældre mand sukkede indvendigt. Dette skulle gøres på den rigtige måde. Det skulle siges kærligt og roligt; ikke forhastet. Snart kom maden, og snakken gik med ligegyldigheder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...