Haunted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Draco Malfoy, femten år og som alle andre på den alder, har han ingen forstand på ægte kærlighed. Hvordan skal man takle det, uden at kende den? Og hvad sker der hvis man takler den forkert? Spørgsmål Draco godt kender til, men også pludselig havner i. Kan man også blive forelsket bagvendt? Bagvendt... Det kan man vel godt? Det tror Draco, ihvertfald er sket for ham. Draco må lærer at balancere dette, i en verden hvor intet er nemt eller let. Dette er historien om Draco Malfoy, en dreng, der pludselig møder udfordringer, som ikke kan bortforklares med magi og han må tage kampen op mod, som alle andre drenge. [Intim scener kan forekomme!]

5Likes
24Kommentarer
3273Visninger
AA

8. Kapitel 8.

Kapitel 8. 

 

Vi var faldet i søvn, jeg vågnede først og jeg vågnede med et kæmpe smil. 

Jeg var glad for mine forældre ikke var kommet ind, for hvis det var, havde de opdaget vi nok havde haft sex, for vi var stadig nøgne. 

Mit blik søgte ned på Lydia, hvis hoved på min brystkasse og hendes højre arm snoede sig rundt om mig, imens hendes ene ben også lå hen over mit ben.

Vi var næsen blevet til en person. 

Jeg snak stille en klump, hvorefter jeg så forsigtigt som muligt lagde hendes hoved på en pude og puttede dynen godt om hende, inden jeg svang mine ben over kanten af sengen og tog mit tøj på som vi havde fået smidt på gulvet. 

Mine skridt var næsten lydløse, imens jeg sneg mig ud, da jeg ikke kunne nænne at vække Lydia. 

Så jeg lukkede døren efter mig, da jeg var kommet ud på gangen, hvorefter jeg puttede mine hænder i lommerne. 

En lykke følelse var inde i mig. 

For Lydia havde gjort mig så inderligt lykkelig, jeg havde aldrig været så lykkelig før.

Ej tag dig sammen Draco.

Du lyder som en ynkelig muggler nu.

Ad.

Fy, klamt!

Og aldrig før, puha du er jo kun femten år...

Jeg er sgu' da bare dramatisk nu... 

,,Draco?'' Min fars stemme rev mig ud af mine tanker, hvorefter jeg drejede mit hoved og fik øje på ham stående i døren ind til stuen, hvor jeg havde gået hen imod ubevidst. 

,,Ja?'' Han så meget selvhøjtidelig ud, nu hvor han stod rankrygget, med sin sorte gevandter og kiggede på mig, med et meget koldt blik. 

,,Hvor er den unge heks, du har bragt med hjem?'' Hans blik borede sig ind i mit.

,,Hun sover, hun var træt efter turen...'' Han afbrød mig:

,,Jeg ved I havde sex'' Hans stemme var iskold, så kold at den kunne skære metal.

Ej okay.

Muggler sammenligning.

Den var så mørk, som Mørkets Herres!

Ja, meget bedre sammenligning. 

,,Hvaaaad? Pft... Nej!'' Min stemme var meget lys, den lød næsten som om jeg var en lille 3-årig pige. 

Min far trådte tættere på mig, imens jeg stille sænkede blikket. 

,,Hun er fuldblods ik'?'' Hans stemme var hviskenn, hvilket indikeret, at han var kommet tæt på. 

,,Det tror jeg ikke, tror hun er halvblods...'' Jeg hævede stille blikket og så lige ind i hans, lynene blik. 

,,Så kan du ikke komme sammen med hende - en Malfoy skal ikke, komme sammen med sådan en!'' Hans stemme var sur og jeg kiggede ham lige ind i øjnene. 

,,Det kan du godt glemme far! Jeg elsker hende, og jeg ser en fremtid med hende!'' Jeg hævede min stemme.

Hvad fanden tænkte han på!
Han skulle fandme ikke sige, at Lydia ikke kunne være sammen med mig!

,,Fremtid! Draco du er en 15-årig homon-fuld dreng! Du burde ikke have en kæreste, du burde fjolle rundt med nogle piger, og når du endelig vil komme sammen med en... Så vælg da ved Mørket Herres navn en med fuldblodsstatus!'' Han råbte højt, imens han truende tog fat rundt om kraven på min trøje. 

,,Jeg vælger selv! Jeg elsker hende og hun elsker mig...'' Han afbrød mig ved at skubbe mig, væk fra ham.

,,Hvad tror du ikke, at Mørkets Herre vil sige Draco?!'' Hans blik fastholdte mit, mine øjne løb dog i vand, men jeg ville ikke tabe denne stirrekonkurrence. 

,,Han vil intet sige! For en af hendes forældre, må have været magiker!'' Jeg skreg det næsten tilbage til ham. 

Han ville da aldrig kunne finde på at sladre, det kunne han bare ikke.

Nogle gange...

Nogle gange.... Så hadede jeg ham bare!

Jeg trådte helt hen til min far og så ham direkte i øjnene, og hviskede stille:

,,Om jeg så må lyve... Og du ville ikke sladre, om din eneste søn'' Et skævt smil krydsede mine læber, og inden han kunne svare, gik jeg væk fra ham.

Jeg hader... 

Jeg har hadet...

Og vil altid hade min far.  

***

Der var stille, man kunne kun høre lyden af bestik mod tallerkenerne. 

Vi sad til julemiddag, hvor det burde være fantastisk stemning.

I stedet var stemningen....

Trykket. 

Mit blik hvilede på Lydia, hun var rigtig smuk, for hun havde sat sit hår i to franske fletninger og hun havde iført sig en rød kjole, med små hvide blomster på som gik hende til knæene og hun havde taget en hvid cardigan på. 

Hun så ikke ud til at kunne lide det.

Jeg vidste heller ikke, om hun havde hørt mig og min fars skænderi.

Jeg havde ikke haft muligheden til at snakke med hende, helt alene.

,,Ehm... Det smager godt Fru. Malfoy..'' Lydia prøvede at få en samtale igang, min mor smilte faktisk.

Det var jeg lidt i chok over.

,,Tak, men det er nu husalfen der har lavet den...'' Min far lavede himmelvendte øjne.

En vrede boblede svagt inde i mig.

Kunne han idet mindste ikke bare prøve, at ligne en der ikke hadede Lydia?

,,Det er jo jeres husalf, så derfor har du jo teknisk set lavet maden'' Min mor grinte, hvilket hun sjældent gjorde så jeg kunne ikke lade vær med at smile selv. 

,,Det har du vel ret i Lydia, det er den rigtige tankegang'' Lydia smilte lidt, hun så samtidig lettet ud.

Det kan jeg faktisk også godt forstå.

Det må jo være en skræmende tanke, det der med ens svigerfamilie skal, bare en lille smule, kunne lide en. 

Resteh af middagen blev indtaget, med lidt mere lettet stemning og en lille smule smalktalk.

***

,,Du ser godt ud i skjorte, ved du godt det?'' Lydia fniste efter hun havde hvisket det i mit øre. 

Jeg rødmede, hun var altså godt til at få mig til at rødme. 

Jeg tænkte lidt, hvordan svarede jeg bedst tilbage, så hun også ville rødme.

Så jeg snoede mine arme om hendes liv, da hun sad på mit skød i en lænestol, som stod i stuen. 

Mine læber var helt tæt på hendes ene øre, så mine læber snittede svagt hendes øre, når jeg bevægede dem.

,,Du ser godt ud, uden trøje på'' Jeg smilte og kyssede hende kort på øreflippen, og jeg kunne se hvor rød i hovedet hun blev. 

,,Så I to, kan I være lidt sociale med os andre'' Min mors stemme lød, hun var lige kommet ind i stuen, med et fad med småkager og satte dem på sofabordet, hvorefter hun satte sig i sofaen, ventende på min far så vi kunne komme igang med at åbne gaver.

Øv, at han skulle komme.

Stemningen var ellers lige så god. 

,,Lydia'' Min stemme var overgangskinger igen.

Jeg mener det, jeg måtte have været personen med fler ''overgangstemme anfald'' i hele verden. 

,,Vi prøver igen... Lydia du skal starte med at åbne din gave'' Jeg smilte til hende, for hun sad stadig på mit skød, med sin ryg hvilende ind mod min overkrop. 

,,Okay'' Hun nikkede stile med et smil, hvorefter jeg gav hende den aflange æske, som hendes gave lå i.

Min far kom ind i rummet, samtidig med at Lydia åbnede sig gave.

Hun flåede gavepapiret af, som om hun var et lille barn.

Jeg tog imod det guldfarvet gavepapir fra hende, hvorefter hun åbnede den aflange æske.

Mit hjerte hamrede virkeligt hårdt.

Hvad hvis hun hadede den?

Eller hun ville blive skuffet?

Åh Mørkets Herre... Jeg skulle måske have valgt noget andet? 

,,Woaw... Draco'' Hun tog halskæden op af æsken, hvorefter hun drejede vedhænget som skulle ligne en guld slange, med diamanter som øjne. 

,,Kan du lide den?'' Jeg aede stille hendes ene hofte, med min tommelfinger.

Jeg kiggede stille op, hvor mit blik fangede min far, som stod og kiggede med korslagte arme på os. 

Hvorfor hadede han Lydia på den måde?

Hun var jo så perfekt.

,,Lide den? Jeg elsker den!'' Hun åbnede halskæden og lod mig give hende den om halsen.

Jeg lukkede med rystende hænder låsen, hvorefter hun drejede hovedet og kyssede mig kort på munden, hvorefter jeg blinkede til hende og hun smilte stort. 

Min far blev stående og min mor kiggede på os, med et smil. 

Den her slags jul, var meget anderledes i forhold til dem, jeg havde som barn.

Som lille havde jeg savnet at have en søskende, men så blev det jul og jeg fik et gavebjerg højere end mig, også var jeg pludselig helt okay med at være enebarn, frem til min fødselsdag hvor det samme skete, altså lige indtil jeg fyldte elve. 

,,Nu skal du åbne min!'' Hun holdte en stor, aflang firkantet gave mod mig, den var pakket ind i grønt gavepapir og havde gult gavebånd. 

Jeg tog imod gaven og flåede gaven op.

Jeg følte mig som et lille barn  igen. 

Ihhhh, hvad mon hun havde givet mig!

Jeg kigged ned i æsken, mit hjerte gik næsten i stå. 

,,En Prestissimo!'' Jeg tog den op af den store kasse og kiggede med hende med kæmpe øjne. 

,,Åh ved Mørkets Herres Navn, tak!'' Jeg lagde kosten fra mit på gulvet og omfavnede Lydia.

Jeg manglede virkelig ord.

Den var jo ualmindeligt dyr!

Jeg kyssede Lydia på munden og holdte kysset, lidt længere end hun havde gjort.

Fordi jeg havde glemt mine forældre var der...

Akavet...

,,Så I to... Nok med det snaveri, her er din gave Draco, du skal være storebror, hurra'' Min far sagde det i en lang sætning og jeg kiggede med mod min far.

,,Hvad! Sig det igen!'' Jeg kunne mærke alt farve forsvinde fra mit ansigt. 

,,Draco du skal være storebror...'' Det var min mor der sgade det denne gang og jeg kunne ikke klare det længere, jeg skubbede blidt Lydia fra mig og rejste mig op og så fra den ene til den anden.

,,Hvad tænker I på!! I jeres alder, vil I have et barn mere! Og 15 år efter I har fået mig!!'' Jeg skreg det, jeg kunne høre min stemme var pisse skinger.

,,Draco, vær nu lidt glad på vores vegne'' Min mors stemme var rolig og jeg rystede på hovedet og det næste jeg råbte, fortryder jeg selv den dag i dag:

,,Jeg hader jer, jeg håber Mørkets Herre dræber jer!'' Hvorefter jeg styrtede ud af lokalet, som om jeg var et lille barn.

Et lille barn.

Som ingen ville lytte på. 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...