Haunted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Draco Malfoy, femten år og som alle andre på den alder, har han ingen forstand på ægte kærlighed. Hvordan skal man takle det, uden at kende den? Og hvad sker der hvis man takler den forkert? Spørgsmål Draco godt kender til, men også pludselig havner i. Kan man også blive forelsket bagvendt? Bagvendt... Det kan man vel godt? Det tror Draco, ihvertfald er sket for ham. Draco må lærer at balancere dette, i en verden hvor intet er nemt eller let. Dette er historien om Draco Malfoy, en dreng, der pludselig møder udfordringer, som ikke kan bortforklares med magi og han må tage kampen op mod, som alle andre drenge. [Intim scener kan forekomme!]

5Likes
24Kommentarer
3271Visninger
AA

5. Kapitel 5.

Kapitel 5

 

Nimbus lå i mit skød, hvor den varmede mine lår, så meget at det var tæt på at være for meget. 

Jeg sad i en vindueskam ude på gangen, da jeg ikke kunne klare at sidde inde i opholdsstuen mere. Det var ikke fordi, der var larm eller noget. 

Næh nej, det var fordi Lydia havde forladt opholdsstuen med en dreng... Sam Smith! 

Hun havde aldrig sagt noget om ham, men alligevel var der tanker i mit hoved, som sagde han sikkert ville prøve at date hende, eller efter mit bekendtskab til ham, bare prøve at komme i bukserne på hende. 

Nimbus, miavede stille og sageligt, hvorefter den bare hoppede ned af mit skød og gik sin vej, med halen i sky. 

Tjah, katte er vel bare deres egne. 

Et suk undslap min mund og jeg hvilede min pande, mod den iskolde rude, hvor jeg kunne se en stjerneklar nat. 

Mine tanker var ustyrlige, hvad hvis de fandt sammen? Han var ikke god nok til Lydia! Men hvem havde overhovedet sagt, at de var på date med hinanden? Ja, de lavede jo sikkert bare lektier sammen!

Bare bild dig selv det ind Draco.

Idiot, Draco...

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg kunne høre latter og jeg kunne sagtens genkende, den ene klokke klare latter. 

Den tilhørte Lydia. 

Jeg drejede stille mit hoved, så jeg kunne se på dem da de passerede, men uden at de kunne se mig. 

De gik sammen, men lige da de var kommet ind i mit synsfelt, kunne jeg se Smith skubbe til Lydia, så hun ramte væggen, med et hårdt bump og han lagde hænderne på hver side af hende, så hun ikke kunne løbe væk fra ham. 

,,Hvad laver du Sam, slip mig!'' Hendes stemme var urolig, hendes urolighed gjorde mig urolig, alligevel blev jeg bare siddende. 

Hvorfor?

Ved jeg ikke...

Flot Draco...

,,Ikke spil så uskyld lille ven'' Han stemme var mørk, mørkere end mig og hans ansigt var tæt på hendes og en vrede boblede lidt inde i mig.

Den boblede endnu mere, da jeg kunne se hans ene hånd lagde sig ude på hendes tøj men omkring hendes ene bryst. 

Lydia kunne ikke lide det, det kunne jeg sagtens se og hun prøvede også at ruske hans hånd væk. 

Det skulle hun dog ikke have gjort, for hans frie hånd fyrede igennem luften og ramte hendes kind med et højt klask. 

Mine øjne blev store, imens jeg kiggede på dem.

Lydia var begyndt at græde, men han tog sig ikke en skid af det.

Han smilte bare og prøvede at kysse hende, imens han ravede på hende og hun græd bare.

Hvorfor gjorde hun ikke noget?

Hun var sikkert bange, bange for at han ville slå hende igen. 

Sam fortsatte med at rave på hende.

Der fik jeg bare nok, jeg sprang ned fra vindueskammen og løb over til dem, hvorefter mine hænder lukkede sig om skuldrene på Sam, hvorefter jeg skubbede ham væk fra Lydia. 

,,Hold dig væk fra hende Smith!'' Min stemme gik i overgang midt i sætningen, så det lød ikke så truende, som det burde have gjort.

Lorte stemme. 

,,Argh slap dog af Draco!'' Han gik truende frem mod mig, min vrede løb af med mig og lige da han kom ind i afstanden, knyttede jeg min hånd og lod den flyve igennem luften, hvor jeg ramte han næse og der lød et knæk. 

Idioten havde brækket næsen.

Blod løb ned fra hans næse og skreg, lige da jeg havde ramt ham og han tog sig til næsen. Hans blik lynede og han hvæsede, gurglende: 

,,Det skal du få betalt Malfoy!'' 

Så løb han væk.

Kujon. 

Jeg vendte mig mod Lydia, som stod svagt op af væggen og græd imens hun holdte sin ene hånd på sin brystkasse og den anden lå på hendes hofte. 

,,Shhh, Lydia rolig nu... Han er væk'' Jeg kiggede på hende, hun var virkelig ked af det og bange, det kunne jeg også sagtens forstå. 

Jeg trådte tættere på hende, hendes tårer løb ned af hendes kinder og videre ned af hagen, så jeg løftede mine hænder og tørrede dem væk fra hendes kinder, med mine tommelfingre. 

,,Lydia rolig nu, jeg er hos....'' Jeg blev afbrudt, hun kastede sig lige pludselig frem mod mig så hendes arme lå rundt om min hals i et kram og jeg lagde bare straks mine arme om hendes liv og trykkede hende ind til mig.

,,Tak Draco...'' Hendes stemme var grådkvalt, stakkel. 

Vi stod længe bare og krammede hinanden, men da hun træk sig væk, kiggede jeg stille ned af hende og det gik op for mig hvorfor hun havde haft en hånd over brystkassen, Sam havde på en eller anden måde fået flået hendes trøje i stykker, så der var en lang revne helt ned til hendes mave og hvis hun fjernede hånden ville jeg kunne se....

I ved hvad jeg mener. 

Jeg skyndte mig at kigge på hendes ansigt igen.

Så tog jeg min egen jakke af og næsten tvang hende til at tage den på, selvom jeg så selv stod i t-shirt på en ret så kold gang. 

,,Tak...'' Hun kanppede forsigtigt jakken, der var alt for stor til hende. 

,,Alt for dig Lydia''

***

Min højre arm lå om skuldrene på Lydia, da vi trådte ind i opholdsstuen. 

Sam sad omringet af en masse elever, som lyttede til hans fortælling og engang imellem kom de med latter udbrud, indtil en af drengene, med et ansigt som en trold, fik øje på jeg kom ind med Lydia, som stadig havde min for store jakke. 

,,Der er hun! Luderen!'' Mit greb blev strammere om Lydias skuldre.

Hvad havde Smith fortalt? 

Vreden boblede for anden gang op i mig og jeg kiggede på Lydia, som endnu engang havde fået tårer i øjnene og der gik meget kort tid, før alle de andre begyndte at råbe ordet luder som om det var en slagsang, til en Qudditch kamp. 

Så vred Lydia sig pludselig ud af mit greb og løb hen imod pigernes sovesal, med tårer løbende ned af hendes kinder og det fik kun gruppen til at grine. 

Lige efter hun havde vredet sig fri og løbet væk fra mig, satte jeg straks i løb efter hende, men jeg var sur jeg ikke tænkte over hvad jeg gjorde, så jeg fortsatte op efter hende op af trappen, hvilket jeg ikke skulle have gjort da trappetrinene forvandlede sig til en rutchebane istedet, så jeg gled hele vejen ned igen og landede ned i opholdsstuen med et brag, da jeg ramte en stol. 

Mine kinder blev helt røde, det kunne jeg mærke, ikke af forlegenhed.

Næh nej.

Jeg var sur, jeg var pisse sur på mine medstuderende. 

Jeg rejste mig hurtigt op og kiggede på dem, hvorefter jeg med lange skridt gik ind i cirklen af folk der var rundt om Sam, som sad i en stol i midten og var igang med en genfortælling. 

,,Hvad er der galt med dig Smith!'' Min stemme knækkede endnu engang, men jeg lod mig ikke slå ud af det.

Men igen, lorte stemme. 

,,Hvad snakker du om? Hun er en luder? Hun ville jo så gerne og hun kunne bare slet ikke vente med at gøre det, hun ville jo selv gøre det på gangen...'' Han grinte og gruppens latter, op bakkede ham bare. 

,,Hvad snakker du om! Du prøvede næsten at voldtage hende! Jeg var der...'' Jeg nåede ikke at sige mere før han rejste sig op og trådte truende frem mod mig, så vi stod ansigt til ansigt. 

,,Hun er en LUDER''  Han smilte slesk, men denne gang var der helt stille i rundkredsen. 

Jeg kneb mine øjne sammen og skulle lige til at vende om, men fortrød i sidste øje og vendte mig om, med et knytnæve slag lige i ansigtet på Smith, så han faldt direkte til gulvet, da jeg havde lagt alt min vægt i. 

,,Du skal aldrig kalde Lydia for en luder, særligt når jeg hører på det... Og det gælder alle!'' Jeg hævede mit blik og så mig omkring, ingen rørte sig og jeg kunne ikke lade vær med at smile tilfreds, hvorefter jeg gik mod mig egen sovesal. 

Jeg havde ganske vidst slået en, men jeg følte det var det rigtige. 

***

,,Hr. Malfoy!'' Proffessor Snape's stemme lød, klokken havde ellers lige ringet og jeg var på vej ud af klassen, men jeg måtte vende om og gå op til ham. 

,,Ja, sir?'' Jeg kiggede ham direkte i øjnene, med et lille smil og han lavede sin grimasse, som jeg altid bare gættede på, var hans måde at smile på. 

,,Har du set frk. Martin?'' Jeg rystede stille på hovedet, imens jeg strammede grebet omkring hanken på min taske.

Jeg var faktisk virkelig bekymret, det var 5 dage siden, det skete det med hende og Smith og hun havde ikke mødt op til timerne siden, pigerne sagde hun havde spærret sig selv inde på sin sovesal og nægtede at komme ud, selv når hendes værelseskammerater prøvede at overtale hende. 

,,Mhm, hvis du ser hende, kan du så sige til hende hvad I har for af lektier Hr. Malfoy?'' Han løftede stille sine øjenbryn, hvilket fik ham endnu mere til at ligne en ørn. 

,,Javel sir'' Jeg nikkede stille, imens jeg svarede, hvorefter jeg gik ud på gangen og begyndte at gå mod storsalen. 

Jeg nåede dog ikke helt hen til storsalen, da jeg fortrød på vej der hen, da jeg faktisk ikke var sulten nok til at spise aftensmad allerede nu, så jeg vendte om og begyndte at gå ned mod min egen opholdsstue istedet for. 

Mine tanker rumsterede rundt, så jeg lagde ikke rigtig mærke til hvad der foregik omkring mig, men så fik jeg øje på Lydia. 

Hun havde en hue på, for at folk ikke ville lægge mærke til hende, men jeg kunne sagtens genkende hende. 

Hun gik ind imod pigernes badesal, men det var dog den som ingen brugte da Hulkene Hulda også kunne finde på at være der. Der var dog ikke andre på gangen, så jeg tog en hurtigt beslutning og skyndte mig hen mod døren, uden at tænke helt over hvad ordet badesal, rent faktisk betød. 

Jeg kunne høre lyden af vand, der plaskede mod gulvet da jeg kom ind og jeg sagde stille:

,,Lydia?''

,,Draco! Ikke kom længere ind'' Hendes stemme var panisk og det var faktisk dér, det gik op for mig hvad badesal betød!

Forhelvede da Draco... 

,,Jaja!'' Jeg næsten råbte det, hvilket nok gjorde hende forskrækket for der lød kort efter et bump og hun bandede højlydt.

,,Er du okay?!'' Jeg trippede på stedet, jeg havde virkelig lyst til at løbe direkte ind til hende. 

Der var stilhed.

Stilhed.

Mere stilhed. 

,,Draco, jeg kan ikke komme op, min ankel gør alt for ondt...Du er nødt til at komme'' Jeg fik store øjne, det mente hun ikke seriøst, vel?

Hun var jo vel nøgen, så hvad fanden skulle jeg gøre!

,,Er du sikker?'' Jeg bevægede mig lidt længere ind, jeg var jo nød til at komme ind til hende. 

,,Ja, bare tag mit håndklæde med, det ligger på gulvet...'' Jeg sukkede stille og gik så ind i rummet, hvor jeg kunne se hende sidde på gulvet helt henne ved en væg, dog med ryggen til, så jeg kunne kun se hendes nøgne ryg, hvor hendes rygrad var tydelig at se og hendes blonde hår, klistrede sig ind til ryggen. 

Jeg skyndte mig at samle håndklædet op fra gulvet, hvorefter jeg skyndte mig videre over til hende og satte mig på knæ lige bag hende, fuldt bevidst om at både jeg og mit tøj ville blive vådt, da vandet ikke var slukket i nu. 

Så jeg var nødt til at læne mig forbi hende, så jeg kunne presse på væggen, så vandet stoppede med at skylde ned over hende, men da jeg ville sætte mig tilbage, kunne jeg ikke lade vær med lige at skimte hendes krop, hvilket fik mine kinder til at blive øjeblikkeligt røde. 

Jeg satte mig på knæ bag hende igen, hvorefter jeg hen over skulderen rakte hende, hendes håndklæde som hun på mirakuløs vis, viklet rundt om hendes krop, så jeg ikke kunne se noget, hun ikke ville have jeg skulle se. 

Så lagde jeg min ene arm om hende og den anden under hendes knæ, hvorefter jeg løftede hende op og bar hende over mod en bænk, hvor hendes rene tøj også lå. 

,,Heldigt at du kom, selvom det var også var dig der fik mig til at falde'' Hun havde lagt sin ene arm om min hals og den anden holdte, et godt tag om håndklædet. 

,,Hold kæft'' Men jeg mente det ikke, så jeg kunne ikke lade vær med at smile, hvilket bare fik hende til at grine. 

Jeg fik sat hende ned på bænken, hvor jeg satte mig ned ved siden af hende og pustede noget vådt hår væk fra mit ansigt. 

,,Og du blev våd for min skyld, hvor sødt'' Hun grinte og jeg smilte bare stille, for jeg havde sgu da ikke noget tørt tøj med!

Surt Draco...

,,Jeg er jo så lækker våd, så det skulle jeg jo bare være'' Sarkasmen i min stemme var tydelig og hun smilte bare og hviskede stille:

,,Kommenterede ikke om du var lækker eller ej'' Jeg sank stille en klump, mit blik fæstede sig virkelig meget ved hendes læber, de så virkelig bløde ud. 

Det eneste der faktisk var i mine tanker, var faktisk hvordan mon de smagte? 

Jeg gjorde noget, jeg ikke tænkte helt igennem, men i virkeligheden var det faktisk måske bare en god ting. 

Jeg lænte mig stille frem mod hende, men hun lænede sig også mod mig, det føltes som minutter før vores ansigter var så tæt på hinanden, at mine læber kunne lukke sig om hendes. 

Dog lukkede mine læber sig om hendes og hun skubbede mig ikke væk, til gengæld gengældte hun kysset og jeg kunne lykkeligt lægge en hånd på hendes læn og med en glæde i hele i kroppen.

Jeg kyssede Lydia Martin. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...