Haunted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Draco Malfoy, femten år og som alle andre på den alder, har han ingen forstand på ægte kærlighed. Hvordan skal man takle det, uden at kende den? Og hvad sker der hvis man takler den forkert? Spørgsmål Draco godt kender til, men også pludselig havner i. Kan man også blive forelsket bagvendt? Bagvendt... Det kan man vel godt? Det tror Draco, ihvertfald er sket for ham. Draco må lærer at balancere dette, i en verden hvor intet er nemt eller let. Dette er historien om Draco Malfoy, en dreng, der pludselig møder udfordringer, som ikke kan bortforklares med magi og han må tage kampen op mod, som alle andre drenge. [Intim scener kan forekomme!]

5Likes
24Kommentarer
3276Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Kapitel 4. 

Hverdagen var begyndt og den sjov Lydia og jeg havde haft i ''ferien'' var nu ovre, så vi istedet måtte bruge det meste af vores tid, til at hjælpe hinanden ud af diverse, lektier og afleveringer. 

,,Jeg har ingen idé om hvad det her betyder!'' Lydia så på mig, hun havde fået hektiske røde pletter på hendes kinder.

Det havde jeg opdaget hun fik, når hun begyndte at stresse over noget. 

,,Rolig nu Lydia... Tænk dig om'' Jeg lod mit hoved hvile på min hånd, hvorefter jeg kort kiggede mig omkring i storsalen, hvor vi sad til det lektiehjælp, man nu engang kunne få. 

Selvom at Hogwarts udgave af lektiehjælp, mere gik ud på at få skæld ud, hvis man lige tog sig en pause. Medmindre det var Snape der havde vagten, for så kunne man jo altid slippe afsted med lidt mere.

Hehe... Nej, okay ikke sjovt.

Dumt Draco.

,,Jeg er altså færdig, med mine ting nu Lydia, skal jeg vente på dig eller er du okay med jeg går?'' Mit blik hvilede på hende, hun var helt klart irriteret over hun ikke forstod det, så uden at kigge på mig, viftede hun mig irriteret væk.

Jeg kunne dog ikke holde et smil tilbage, så jeg samlede bare alle mine pergamenter, samt bøger sammen og begyndte at gå ud af storsalen.

Der var helt stille imens jeg gik, men ude i storsalen stødte jeg på Potter.

Når jeg siger stødte, men jeg det helt bogstaveligt.

Vi gik direkte ind i hinanden, hvilket fik mig til at tabe alle mine ting og mit blækhus, gik i stykker og blæk sejlede ud over gulvet og begge vores sko. 

,,Se dig for Malfoy!'' Han stemme var skinger, som en tøs' som han også er!

,,Det var dig der gik ind i mig!'' Vreden boblede inde i mig og jeg måtte få afløb på den!

Jeg skubbede ud efter Potter og trådte flere skridt bagud, for ikke at falde på røven.

Potter kiggede på mig, hans blik lynede ligeså meget som hans lorte ar. 

Så kastede sig frem mod mig, hvorefter jeg mærkede alt hans vægt tynge mig i gulvet og jeg nåede ikke at tage fra.

Mit hoved hamrede direkte ned, i det iskolde stengulv, med Potter liggende oven på mig.

Mit hoved dungrede og jeg gjorde min ene arm, fri for hans vægt hvorefter jeg hamrede en knytnæve ud efter hans ansigt og jeg ramte ham lige på næsen, hvor der lød et højt knæk. 

Jeg havde nok, brækket idiotens næse. 

Min hamrede flere gange mod hans ansigt, men han begyndte og at slå efter mit ansigt, imens vi rullede rundt.

Imens vi rullede rundt i en intes slåskamp, kunne jeg mærke hvordan glasskår, skar igennem min uniform, lige indtil en eller anden rev Potter væk fra min krop. 

,,Hvad har du gang i Potter?'' Det var Snape's stemme som lød, Mørkets Herre ske lov!

Det var heldigt for mig, så jeg rejste mig stille op og kunne ikke lade vær med at smile en anelse skadefryd over Snape havde fået fingrene i Potter.

,,Det var ikke mig der startede Sir!''

,,Spar mig Potter!'' Han stemme var iskold, endnu engang boblede en frydende fornemmelse inde i mig. 

,,50 point fra Gryffindor! Og ydeligere 10, for at prøve at bortforklare det! Og du møder til eftersidning hos mig i aften!''

,,Men...'' Potters stemme var helt skinger og han havde store armbevægelser.

,,Intet men, Potter!'' Potter kiggede arrigt på Snape, hvorefter Snape stille gik væk og Potter løb med blodtud hastigt op af stortrappen. 

Jeg rystede stille på hovedet, hvorefter jeg begyndte at samle mine ting sammen, men da jeg gjorde det, dryppede der blod ned på mine bøger, jeg havde nok også fået blodtud og efter en dunken i min læbe at dømme, havde jeg nok også flækket min overlæbe.

,,Draco, hvad er der sket?!'' Hendes stemme var let genkendelig.

Jeg vendte mig om og så på hende

,,Kom... Så forklarer jeg dig det''

***

Jeg havde forklaret Lydia det hele og hun havde bare siddet og lyttet, imens hun engang imellem havde duppet min læbe når nyt blod løb ned af min hage og hun havde også brugt en besværgelse, til at få mit blå øje til at forsvinde, med lysetshast.

,,Idiot'' Jeg kiggede skævt på hende og svarede tøvende:

,,Jeg startede det jo faktisk lidt...'' Jeg blev pludselig lidt usikker, hvad hvis hun ville hade mig for det?

Hvorfor går det mig nu på!
Forhelvede da Draco!

,,Det er okay Draco, du reagerede jo fordi han provokerede over han gik ind i dig'' Hun smilte svagt til mig og duppede min læbe endnu engang.

Jeg grinte stille, hvorefter jeg kiggede ned på det stengulv vi sad på. 

Vi sad nemlig ude på badeværelset, altså drenge badeværelset, da der sjovt nok aldrig var nogen herinde på denne tid af dagen. Hvilket der altid var på pigetoilettet, fordi der vel altid er nogle piger med menstruation eller what so ever! 

,,Er det slemt?'' Jeg håbede hun vidste, at jeg hentød til min læbe. 

,,Narh... Det er okay, mend et giver dig et lidt mere badboy udtryk, hvilket jeg ikke brokker mig over'' Hun kiggede på mig med et seriøst blik, men varede ikke mange sekunder før vi begge to begyndte at skrald grine.

,,Av! Nu har jeg helt ondt i maven af at grine, jeg går lige på toilet'' Jamrede hun imens hun rejste sig op og gik over imod en toiletbås.

,,Tak for info!'' Jeg kunne ikke lade vær med at smile for mig selv, hun var da egenligt ret sjov at hænge ud med. 

Hun var i det helt taget bare sjov, køn og bare helt fantastisk...

Suk, Draco... Du er da ved at falde for Lydia.

Eller det tror jeg da ihvertfald, for hvorfor skulle jeg ellers føle jeg havde små Pixie gnomer i maven, hver eneste gang jeg så hende? 

Hvorfor følte jeg mon det? 

Så længe havde jeg ikke kendt hende, men alligevel følte jeg at jeg havde kendt hende længe...

Apropo længe, havde hun ikke været derude ret længe efterhånden?

,,Lydia er du faldet i lokummet?'' Jeg smilte lidt for mig selv, imens jeg kiggede mod døren jeg forventede svar fra.

Men der kom intet svar.

Stilhed. 

Jeg rynkede stille mine øjenbryn, hvorefter jeg rejste mig op gik stille mod døren og lagde en hånd på den.

,,Er du okay?'' Min stemme rystede lidt.

,,Ehm... Nej, eller jo... Jeg ved det ikke'' Hendes stemme lød mere rystende end min og hendes stemme antød, også til at hun var, på kanten til gråd.

,,Hvad sker der Lydia?'' Jeg trommede forsigtigt på døren, med mine fingre, uden at tænke over det. 

,,Draco... Du må love ikke at grine...'' Hun lød stadig grådkvalt, til gengæld blev jeg mere og mere bange. 

,,Ja,ja! Hvad er der i vejen!'' Jeg hævede stemmen, det var nok ikke det bedste at gøre når nogle var grådkvalte.

Igen, flot Draco.

,,Draco, jeg har fået min menstruation'' Oh... Jeg kunne mærke hvordan en rødmen steg op i mit ansigt.

,,Oh..Ehm... Tillykke? Eller hvad man nu siger?'' Min hånd der før var på døren, lagde jeg på min nakke i en akavet gestus. 

,,Draco... Det her er så pineligt, men kan du ikke finde et bind eller en tampon?'' Min kæbe røg hele vejen ned på gulvet.

Det mente hun bare ikke.

,,Jooh...'' Hun afbrød mig:

,,Kom nu Draco, vær nu sød!'' Hun var begyndt at græde, det kunne jeg sagtens høre og hun tænkte helt sikkert, heller ikke rationelt. 

,,Jaja... Jeg finder på noget!'' Et suk undslap min mund, hvorefter jeg gik ud af mod gangen.

***

Jeg skubbede stille den lyserøde pakke ind under døren, ind til den toilet bås hun sad inde i, hvorefter jeg også skubbede nogle bukser, som jeg fået Astoria Greengrass, til at hente som også sov på samme sovesal som Lydia, ind under døren. 

,,Her...'' Jeg lænede stille min kind mod døren.

Jeg kunne høre at hun snøftede.  

,,Tak...'' Jeg smilte meget lidt, ned imod gulvet imens jeg ventede på hende.

Det her var dømt til at blive akavet, det vidste jeg bare.

Jeg som dreng, burde jo ikke vide om Lydia havde sin menstruation eller ej! 

Selvom jeg ingen idé havde om, om det var normalt at hun først fik den i en næsten alder af femten. 

Døren gik op og jeg nåede lidt at rette op, før jeg faldt med ind af døren. 

Lydia kiggede ikke på mig, da hendes blik var nedslået og hun var fuldkommen rød i hovedet, imens hun holdte nederdelen fra hendes uniform, under hendes arm. 

,,Hey kig på mig...'' Jeg løftede hendes hoved, så jeg kunne se hende.

,,Det er okay...'' Et smil kom kort frem, på hendes læber.

,,Okay?''

,,Okay''
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...