Haunted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Draco Malfoy, femten år og som alle andre på den alder, har han ingen forstand på ægte kærlighed. Hvordan skal man takle det, uden at kende den? Og hvad sker der hvis man takler den forkert? Spørgsmål Draco godt kender til, men også pludselig havner i. Kan man også blive forelsket bagvendt? Bagvendt... Det kan man vel godt? Det tror Draco, ihvertfald er sket for ham. Draco må lærer at balancere dette, i en verden hvor intet er nemt eller let. Dette er historien om Draco Malfoy, en dreng, der pludselig møder udfordringer, som ikke kan bortforklares med magi og han må tage kampen op mod, som alle andre drenge. [Intim scener kan forekomme!]

5Likes
24Kommentarer
3278Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Kapitel 2

Næste morgen, vågnede jeg meget træt. 

Jeg skulle dog heldigvis ikke have timer idag, for i år havde skolen gjort den undtagelse, at man skulle ankomme en Fredag, for at se om det kunne fungere bedre, for de spæde 1. års elever, hvilket vi ældre elever, heller ikke brokkede os over. 

Alligevel, valgte jeg at stå op tideligt, så jeg kunne få noget ud af dagen og måske møde Lydia... Vent, hvad? Hvad tænker du dog på Draco! Du er blevet alt for pige fikseret, tag dig sammen mig! 

Jeg bevægede hurtigt mine fødder, henover de kolde, mørke trægulv og om til min kuffert, hvor jeg fandt nogle muggler bukser frem i sort og en højhalset, sort langærmet, det kunne godt være det var August, men det var godt nok koldt! Det havde helt klart, været den koldeste sommer i rigtig, mange år. 

Jeg tog hurtigt tøjet på, kiggede mig kort i spejlet og mit blege ansigt, viste sig i spejlet og jeg rettede kort på mit blonde hår, som sjovt nok ikke rigtig havde sat sig så dumt, som man ellers kunne have frygtet, efter en nat med urolig søvn. 

Så var jeg færdig og jeg skulle lige til at gå ud, da jeg fik øje på den grimme kat, fra i nat. 

Den var ikke helt så grim, når det blev mere lyst, men siden jeg havde valgt at beholde den (Jeg kunne ikke nænne andet og særligt ikke efter i nat, hvor den så dejligt havde ligget hos mig og beroliget mig en smule) måtte jeg jo finde på en form, for halsbånd. 

Jeg gik med tunge skridt tilbage til min kuffert, hvor jeg åbnede den og rodede lidt rundt i den. 

Helt nede i bunden, fandt jeg dog hvad jeg havde ledt efter, det lå et grønt bånd, med en sølv slange, som snoede sig og man kunne åbne den, så inden i stod mit navn, med svungen skrift. 

Jeg lukkede kufferten igen, hvorefter jeg lænede mig ind over den sovende kat, hvor jeg lagde det grønne bånd, med sølv vedhænget om dens hals og lukkede den. 

Den passede helt fint til katten, som jeg havde valgt at kalde Nimbus (Ja, efter kosten)

Nu, kunne jeg gå! Jeg gik ud af sove salen, med lange skridt og fulgte hvirveltrappen ned til opholdsstuen, hvor jeg så kravlede ud af portræthullet og begyndte at gå igennem, øde korroderer for at komme op til storsalen, hvor jeg kunne mætte min sult, som var begyndt at rumstere i min mave. 

Da jeg så endelig var kommet derhen, og gået derind sad der meget få ved Slytherin bordet. Størstedelen var små første års, som jeg ikke engang gad tænke nærmere over, men hun var der også! 

Så uden at tænke over det, satte mine fødder bare igang med at gå hen imod hende og en ledig plads lige ved siden af hende. 

,,Har du planer om at spærre den plads?'' Jeg kunne høre på min stemme den lød lidt lys, lorte overgangsstemme! 

Lydia kiggede fnisende op på mig, hvorefter hun med en lille gestus med hånden svarede

,,Værsgo' sæt du dig bare'' Jeg satte mig hurtigt, hvorefter jeg ikke kunne lade vær med at fjerne blikket fra hende.

Der var helt akavet stilhed, så jeg valgte at bryde den, men jeg fik sagt noget, troede jeg ihvertfald:

,,Vil du hænge ud idag Lydia? Vi kender jo næsten ikke hinanden'' Hva' fuck? Jeg lød jo som en Gryffindor! 

,,Øhm... Det kan vi vel godt Draco?'' Hun så lidt spørgende på mig, men hun smilte samtidig. 

Hun havde et sødt smil, hendes fortænder var en lille bitte smule for store, men det var ikke så slemt som Grangers. 

Jeg tænkte lidt, hvorefter jeg lænede mig hen imod hende og fjernede hendes hår fra hendes ene øre, med en fejende bevægelse hvorefter jeg lænede mig frem, så mine læber svagt snittede hendes ører når jeg bevægede dem: 

,,Vi kan snige os ned til Hogsmeade?'' 

Lydia smilte stadig, men denne gang bed hun sig svagt i underlæben hvorefter hun svarede men en svag, tøset fnisen:

,,Aftale - mød mig ude ved indgangshallen om én time'' Hun vendte sit ansigt i det samme hun sagde det, så vores ansigter i et kors sekund var ret tæt på hinanden, hvorefter hun så let som ingenting rejste sig op og begyndte at bevæge sig ud af storsalen.

Jeg kunne heller ikke lade vær med at kigge efter hende.

***

,,Hvad har du så planer om vi skal lave dernede?'' Hendes stemme var blød, men samtidig ret hård. På en eller anden måde, syntes jeg altså bare det var attraktivt! 

,,Hmm, det er jo Søndag imorgen, så hvad med at drikke lidt?'' Hun hævede øjenbrynene, hun lignede én der ikke vidste om det var en god idé eller om det var verdens dårligste idé. 

,,Kun en lille smule så, jeg har aldrig været fuld'' Jeg grinte stille og svarede:

,,Ej come on, en 15 årig pige som dig? Aldrig nogensinde?'' Hun rystede på hovedet og svarede, denne gang uden det bløde i stemmen:

,,Jeg er altså stadig 14 Draco'' Uha, en mindreårig, frækt.

Ej Draco... Det lød pædofilt. 

,,Så du er fjerde års elev?'' Hun rystede stille på hovedet, hvorefter hun svarede stadig ganske kynisk:

,,Jeg er femte års elev, hallo Draco du er da dum nu, at du ikke kan huske mig!'' Først troede jeg hun rent faktisk mente det, men så jeg lagde jeg mærke til hun smilte og der gik det op for mig at hun jokede med at jeg var dum. 

,,Nåår, haha, meget sjovt'' Jeg rullede stille øjne af hende og hun grinte bare. 

,,Men tro nu ikke at jeg er en artig tørve triller'' Lige efter hun sagde det, smækkede hun mig kort og meget hurtigt på røven og jeg kunne ikke lade vær med at sende hende et dræber blik, hvor hun bare grinte som svar.

,,Fair nok''

***

Vi sad inde på De Tre Koste. Der var dejligt varmt og der stod efterhånden nogle tomme glas foran os, og det var ikke fordi vi havde drukket særligt meget alkohol, men mere fordi man også fik et glas med vand, for hver genstand man fik. 

,,Okay så... Du hedder Lydia Kathrin Martin, du er fjorten år gammel femten om 3 uger, single like me så vi er totalt alene, du kender ikke din forældre, så du har boet på børnehjem hele livet og din yndlingsfarve, er ligesom min, grøn!'' Jeg smilte til hende og hun nikkede, for at bekræfte at det hele var rigtigt. 

,,Hvad har jeg vundet?'' Jeg kunne ikke lade vær med at spørge og hun så tænkende på mig, med hovedet let på skrå og jeg kunne ikke lade vær med at syntes, det så bare en smule nuttet ud. 

,,Hmm... Det ved jeg ikke, hvad vil du have?'' Jeg kunne mærke alkoholen, havde taget lidt over for barrieren mellem mine tanker og min mund, var pænt meget ikke eksisterende. 

,,Et kys på kinden'' Jeg kunne mærke, hvordan jeg svagt rødmede efter jeg havde sagt det og hun grinte bare og rejste sig op og gik over, til mig så hun stod ved siden.

Hun duftede godt, hun duftede lidt ligesom roser, dem havde vi mange af der hjemme. 

Hun satte sig så stille på mit ene lår, hun vejede ikke særligt meget og hun smilte kort til mig, hvorefter jeg kunne mærke hendes bløde, varme læber mod min kind. 

Hun holdte sine læber mod min kind et kort stykke tid, hvorefter hun efterlod en brændendevarm plet på min kind. 

,,Det var fortjent syntes jeg'' Svarede hun stille og ruskede mig kort i håret.

,,Hey! Ikke mit hår!'' Jeg skubbede hendes hænder væk og begyndte at rette på mit hår, men i det samme rejste hun sig og jeg så mit snit til at gøre gengæld fra tidligere, så jeg klaskede hende meget hurtigt på røven og hun vendte sig straks om og tjekkede at ingen hørte det, hvorefter hun grinte og hviskede:

,,Pædofil'' 

Jeg træk på skuldrende og svarede grinene:

,,Det var bare hævn!''

,,Mhm'' Hendes svar var kortfattet og flabet, flabet på samme måde som jeg nogen gange var.

,,Okay min tur!'' Hun klappede i hænderne imens hun sagde det, hvilket i mine øjne var ret nuttet. 

,,Dit fulde navn er Draco Malfoy, du er enebarn og bor på Malfoy Manor, du er søger på Slytherins Qudditch hold og du ligner en idiot lige nu, fordi jeg har uglet dit hår'' Hun begyndte at skræl grine og jeg kunne ikke lade vær, med at smile svagt, hvorefter jeg endnu engang måtte give mig til at at prøve at rette mit hår. 

Imens jeg rettede på håret, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, hvor hyggeligt dette faktisk havde været. Jeg havde på en eller anden måde, kunnet være mig selv på en måde, som jeg ikke kunne oppe på Hogwarts, hvor alle forventede jeg var ligesom min far.

Ond, magtfuld og dødsgardist. 

Måske var det mig? Måske var det ikke?

Måske ville Lydia få indflydelse på det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...