Haunted

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Draco Malfoy, femten år og som alle andre på den alder, har han ingen forstand på ægte kærlighed. Hvordan skal man takle det, uden at kende den? Og hvad sker der hvis man takler den forkert? Spørgsmål Draco godt kender til, men også pludselig havner i. Kan man også blive forelsket bagvendt? Bagvendt... Det kan man vel godt? Det tror Draco, ihvertfald er sket for ham. Draco må lærer at balancere dette, i en verden hvor intet er nemt eller let. Dette er historien om Draco Malfoy, en dreng, der pludselig møder udfordringer, som ikke kan bortforklares med magi og han må tage kampen op mod, som alle andre drenge. [Intim scener kan forekomme!]

5Likes
24Kommentarer
3275Visninger
AA

12. Kapitel 12.

Kapitel 12. 

 

,,Jeg kan ikke forstå, at din far kan finde på true os på den måde!'' Lydia var i chok.

Jeg havde slf. forklaret hvad, min far havde sagt. 

Et suk undslap min mund, imens jeg aede hendes modsatte skulder.

,,Kan vi ikke glemme det? Han kan jo ikke finde os, ihverfald ikke før vi er på Hogwarts og der er Snape... Han vil da stå op for os'' Lydia nikkede som samentygge. 

Mit blik søgte rundt i Lydias værelse.

Jeg havde faktisk ikke rigtig, lagt mærke til hvordan det så ud før nu.

Hendes seng var som tidligere sagt, en enmands-seng med et kedeligt gråt pude- og dynebetræk som stod med hovedgæret ind mod væggen, men ellers i midten af rummet. 

Hendes vægge var skrå, som hun havde valgt at male sorte og der hang plakater som var sat op med tape som forestillede forskellige steder på jorden og der var et vindue ud til haven, der lå puder i vindueskammen, som Lydia nok selv havde syet. 

Ved siden af sengen stod et natbord, det var i mørkt eg og der stod en meget gammel lampe oven på bordet, samt et vækkeur. 

Ved modsatte stod et tøj skab, i samme materiale som natbordet og lidt fra skabet stod et skrivebord endnu engang i samme materiale og en stol, som så umådelig vakkelvoren ud. 

,,Draco... Mente du hvad, du sagde omkring vi ville finde ud af hvem min familie er?'' Hun lød nervøs.

,,Selvfølgelig? Hvorfor skulle vi ikke det?'' Hun træk på skuldrene.

Hun kiggede ikke på mig.

Hun kiggede faktisk væk fra mig.

,,Hey... Du...''  Jeg drejede forsigtigt hendes ansigt imod mig, hendes øjne var blanke og hun var tæt på at græde. 

,,Kom skat... Vi tager ind til London, der et Hekse og Troldmands Bibliotek, der må være noget vi kan bruge'' Hun grinte og tørrede en tåre væk, som var begyndt at løbe ned af hendes kys.

,,Tak''

Hun lænede sig frem og kyssede mig på kinden.

Jeg rødmede, men jeg ved ikke hvorfor.

***

Lydia og jeg gik, hånd i hånd ned af London gade og der var rigtig mange, de fleste var dog børn som var ude og lege i sneen som dalede. 

,,Carl!'' Lydia slap lige pludselig min hånd og løb over mod en dreng.

Hvem fanden var den dreng? 

Jeg kunne mærke hvordan jalousi begyndte at boble inde i mig. 

Lydia slog armene omkring drengen og han gengældte hendes kram.

Det dunkede i mine øre.

HVEM I HELVEDE VAR DEN DRENG!

Jeg gik forsigtigt hen imod dem, med sammenpresset læber. 

Drengen var på min højde og havde brunt hår som stod ud til alle sider. Hans øjne var en mærkelig lilla farve, hvilket gjorde jeg undrede mig ret meget. Han havde fregner i hele ansigtet og han havde en sort tørklæde og hue på. 

,,Carl, det her er Draco... Du ved min kæreste'' Lydia slap denne Carl.

Jeg skyndte mig at flette fingre med Lydia igen, uden så meget som at smile til Carl.  

Havde jeg ikke set ham før?

,,Hey!'' Han stemme var ret lys, imens han rækte en hånd frem imod mig.

Jeg kiggede bare koldt på hånden også på ham.

Så lod han den akavet dale  ned til hans side igen.

HA!

Den vandt jeg. 

Lydia kiggede undrende på mig, det vidste jeg.

,,Når men... Jeg skal have fyldt min eliksir forsyning op, vi ses Lydia... Draco...'' Han smilte kort til Lydia, hvorefter han vendte om på hælen og begyndte at gå væk fra os. 

,,Hvad er der galt med dig?'' Lydia flåede sin hånd til sig, hvorefter hun kiggede vredt på mig.

,,Hvem er ham der!'' Jeg kiggede efter ham, men han var væk.

,,Det er Carl! Det er min bedsteven og hvorfor er du så sur over det?'' Lige som hun sagde det, kom jeg faktisk i tanke om, Lydia havde nævnt ham før og jeg havde faktisk set ham på gangene før...

Ups..

Akavet...

,,Jamen...'' Hun afbrød mig:

,,Gud... Er du jaloux Draco?'' Jeg fnyste.

,,Mig? Jaloux? pft...'' Jeg kløede mig akavet i nakken. 

,,Draco, jeg elsker kun dig! Ingen andre, kun dig...'' Hun så lidt såret ud.

Det kunne jeg faktisk godt forstå. 

Det ville jeg også have været. 

,,Undskyld skat... Elsker også dig'' Jeg følte mig flov.

Faktisk på samme måde flov, som da man var et lille barn. 

Lydia sukkede opgivende, hvorefter hun stillede sig på tæer og kyssede mig på munden, imens jeg lagde mine hænder på hendes hofter. 

Sneen dalede stadig, de ramte nogle gange vores læber når vi koldt skilte dem fra hinandens så kysset blev ret koldt.

Lydia træk sig stille væk, hvorefter hun begyndte at flette fingre med mig igen.

Vi gik videre, imens jeg stadig følte mig ret flov. 

,,Men Draco du ved godt, at han er bøsse ik'?'' Hun løftede sine øjenbryn.

Hun sagde det helt ud af det blå. 

,,Åh... Det var da ikke tydeligt han var det, så nej'' Jeg kiggede lidt overrasket på hende.

Hun grinte.

,,Du behøver ikke lyve Draco'' Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt.

,,Fint, havde det måske lidt på fornemmelsen''

***

Jeg bankede stille mit hoved, ned i bogen som lå foran mig. 

Mit hoved værkede, af efternavne og jeg ved snart ikke hvad, særligt da vi ikke var sikre på at Lydias rigtige efternavn faktisk var Martin. 

,,Jeg går lige hen og prøver at finde nogle andre bøger Lydia...'' Jeg rejste mig træt op.

Lydia viftede bare irriteret med hånden.

Så jeg gik bare om mod nogle andre bogreoler. 

Jeg nåede kun lige at slå et sving om, en bogreol før jeg fik øje Carl som sad ved et bord og læste i en bog.

Det var min chance for at sige undskyld. 

Jeg plejede dog ikke undskylde... 

For andre end Lydia...

,,Hey Carl...'' Han kiggede op, han smilte men da han fik øje på mig, dalede smilet stille. 

,,Hej...'' Han lavede et æseløre i sin bog.

Det plejede jeg faktisk også at gøre.

,,Du må undskylde det tidligere...'' Jeg gik lidt tættere på ham, han kunne ikke holde et svagt smil tilbage. 

,,Det er okay du - Du vidste jo ikke at jeg ikke er til piger'' Han hævede sine øjenbryn.

,,Neeej... Det gjorde jeg faktisk ikke'' Jeg grinte helt akavet og Carl smilte til mig. 

,,Så... Venner?'' Carl rejste sig op og gik hen imod mig.

,,Helt klart'' Jeg efterfulgte det med et anstrengt smil, jeg var ikke så god til at smile til venner.

,,Cool!'' Han hævede armen og jeg veg forskrækket tilbage, så jeg landede på røven.

Jeg kravlede baglæns væk fra ham, mit hjerte hamrede.

,,Er du okay? Jeg ville bare give dig en high five!'' Carl sænkede stille sin arm, imens han kiggede på mig.

Jeg troede han ville slå mig. 

,,Hvad sker der?'' Lydias stemme lød, hun var dukkede op lige bag mig.

,,Jeg ville bare give ham en high five!'' Carl så virkelig forskrækket på Lydia.

Lydia så ned på mig, hvorefter hun skyndte sig hen til ham og hviskede ham noget i øret og Carl kiggede så på mig.

Han havde medlidenhed med mig.

​,,Det må du undskylde Draco... Jeg vidste det jo ikke...'' Jeg kunne ikke klare medlidenhed.

,,Det er okay...'' Lydia gik hen og hjalp mig med at komme op.

Hun kyssede mig forsigtigt på munden og jeg gengældte kort hendes kys.

,,Så venner...?'' Carl rakte en hånd frem.

Jeg tog imod Carls hånd og trykkede den kort.

,,Venner''

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...