Herskende ligegyldighed?

Et essay om hvad kærlighed i virkeligheden er, og om hvilken betydning den har. Essayet tager blandt andet udgangspunkt i et videnskabeligt synspunkt.

1Likes
1Kommentarer
57Visninger
AA

1. Herskende ligegyldighed?

Herskende ligegyldighed?

Kærligheden brænder. I mit hjerte. Brænder hul, kærligheden brænder hul i mit hjerte, mit hoved, min mave. Jeg brænder for kærlighed, vi brænder for kærlighed. Brænder for kærlighed, mens kærligheden brænder hul, lapper hullet, brænder hul igen, og lapper hullet endnu en gang. Ødelægger, helbreder, ødelægger, helbreder osv. Skubber vores kære væk, medens den knytter nye og gamle bånd. Hvad gør kærligheden ved os? Hvordan kan kærligheden tage magten? Få os til at miste besindelsen? Er kærligheden i virkeligheden ikke ligegyldig? Kan det ikke bare være en forstyrrelse? Ødelægge forhold, helbrede forhold. Det er hvad kærligheden kan. For vi mennesker leder efter lykken i kærlighed, selvom kærlighed har en evne til ikke altid at ende lykkeligt.  

 

Jeg erindrer Shakespeares ”Romeo & Julie” som den ultimative kærligheds anekdote. I den klassiske balkonscene, kan man anticipere et skib blot nogle få sømil fra orkanens rasende galde. Den kærlighed der hersker over dig, som du ikke kan styre, dén kærlighed der kan gøre noget ved os, den kærlighed der ikke giver mening. Hvis man har oplevet dette, MÅ man jo simpelthen vide det. Det vidste Romeo og Julie i hvert fald, de oplevede bare en kærlighed fuld af modgang. Men de var stadig lykkelige, for medens modgangen blæste dem omkuld, styrede dem som marionetdukker så var dé medgangen. En medgang fuld af poesi. Det eneste sted man kan opleve den samme grad af poesi, er hvis man rejser tilbage til 60’ernes New York, og går på den ultimative klub med aggressiv poem slam.

”Det er øst, og Julie er solen. Stå op, retfærdige sol, og dræb den misundelige måne, som allerede er syg og bleg med sorg”. Hver gang Romeo & Julie ser på hinanden, går de ind i en anormal mode. En form for sindssyg refleksion og anderledes tænkning. Men det er sådan noget abnormt kærligheden kan gøre ved os. En forstyrrelse? Måske? Men kærlighed handler også om at undgå menneskelig udryddelse, og uanset hvor lidt vi vil indrømme det, så handler det også om sex. For når du forelsker dig i en person, sker der en kemisk reaktion i hjernen. Og grunden, til at du forelsker dig, er vel fordi, dine gener passer godt med den (u)heldige mand eller kvinde.   

Men hvad er så egentlig kærlighed? En magt? En kraft? Hvorfor kan man ikke definere kærlighed? Hvad kan kærlighed gøre ved os? For os? Imod os? Godt eller dårligt? Ven eller fjende? Kærlighed, godmodighed, ligegyldighed? Dydighed, lydighed, kærlighed? Alskens kærlighed rammer mig, rammer os. Rammer dem der tror, dem der håber, dem der elsker. Næstekærlighed, ulykkelig kærlighed, som faktisk er grunden til halvdelen af alle selvmord i verden, ustoppelig kærlighed, uforståelig kærlighed. Betyder? Betyder hvad? Hvad betyder kærligheden? En helbredende eller ødelæggende kraft? En ligegyldig kraft? Ødelæggende er i hvert fald, hvordan Shakespeare delvist fortolker kærlighed i Romeo og Julie tragedien. En for alle, alle for kærlighed. Kærlighed til alle? Magi og trylleri, eller kemi og fantasi? Gud eller Aphrodite? Freja eller Cupido? Taget og brugt i det engelske sprog som Cupid, eller på dansk Amor.

 

En kærlighedens ven, er også alle de (u)lykkelige kærligheds sange. Der findes næsten flere, end der er stjerner på himlen. Jeg kan huske en speciel sang, der virkelig gravede sig ind i mit sind. En sang min far engang spillede for mig. Den var anderledes, men alligevel ikke, som en hund kælende med dusinvis af katte. Det var Thomas Helmigs ”Malaga”. ”Så godnat Malaga, godnat København, mine længslers vingesus, sov godt Michigan og Englenes by, jeg lukker mine øjne i Århus”. Ikke fordi jeg normalt hører Thomas Helmig, eller fordi sangen var enormt fantastisk, til andet end at få 80’er pigerne til at dåne. Sangen beskriver bare, hvordan man nogle gange må rejse væk, for at finde hjem. Og den betydning synes jeg også, at man kan overføre til forhold. Nogle gange opdager man først hvor fantastisk kærligheden er, når man er rejst væk fra den man elsker. Det er først der, man lærer at sætte pris på kærligheden.

 

Man kan undre sig over, hvorfor kærligheden kan gøre alt? Få os til alt? Det kan den i hvert fald, hvis man kigger på det i et større perspektiv. Kærlighed kan få dig til at huske, til at glemme. Til at tro og til at håbe. Tro, før det kan lykkes, for troen har betydning, håb, for at muliggøre forandringer, for håbet er uundværligt, elsk, før du kan leve og vække til live, for kærlighed er afgørende, og kærlighed er livsnødvendigt. Ikke kun i overført betydning, men også bogstaveligtalt. For uden kærlighed så ville vi ikke være født, uden kærligheden ville alle racer uddø. Eller ville vi? Kan man ikke bare gensplejse? Ér kærligheden så ligegyldighed? Ér kærligheden så livsnødvendig? Gud, naturen eller hvem der nu skabte universet, må også have gjort det med kærlighed. Så kærligheden er overalt? Vi går på kærlighed, indånder kærlighed, vi ér kærlighed? Alle næsten ubesvarlige spørgsmål, men en ting er sikkert: ”Størst af alt er kærligheden”. Som Paulus rigtignok siger i en klassisk bibelsk strofe.

 

Hvad er kærligheden så? Der hvor ensomheden finder sin ven, der hvor ensomheden bliver lykkelig igen. Der hvor ensomheden abstraherer fra bitterhedens magter, der hvor man ekstatisk fanges i frydefulde takter. Men kan man nu også definere kærlighed sådan? Vil der ikke være forskellige udfald? Forskellige udslag? Man kan vel ikke afgrænse kærlighed? Men noget af det smukkeste ved kærlighed - det der lader gnisten ånde - er vel også mystikken? Det man bliver nød til at reflektere over. Filosofere over. Det hvor facittet er lig endnu flere spørgsmål. Som livet selv. Noget større end man nogensinde før har kunnet ekspektere. En diktator der tager styringen over vores krop. Et genfærd der overtager vores sjæl. Forstyrrende? Irriterende? En herskende ligegyldighed måske? Eller ikke. For kærligheden er vel ikke ligegyldig. Det kan være et lægemiddel, men det kan også være en sten i skoen, på en ellers udmærket løbetur. Så selvom kærlighed nogle gange kan være fatal og skæbnesvanger, så har kærligheden betydning. For os som følelsesnødte mennesker, men også for os som guds udsendte. For vi er alle engle, også selvom vi af og til gør utilgivelige ting. Heldigvis har vi altid kærligheden, som vi kan støtte os op ad. En hersker der vil os det bedste, men som også kan få os til at græde? En leder der skal lede os på vej, men som også kan være uvæsentlig? Er det bare det? Er det, hvad kærligheden er? En herskende ligegyldighed?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...