15, fed og færdig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2016
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
24Visninger

1. Idræt

Halvvågen kan jeg høre min mors hurtige fodtrin komme nærmere. Hun har allerede vækket mig tre gange, så jeg rejser mig hurtigt op og prøver at få det til at se ud som om jeg har været vågen længe. Jeg har kun ti minutter, inden jeg skal op på cyklen og i skole, så jeg skynder mig at gøre mig klar. Jeg tager min skoletaske på rykken og får øje på nettoposen med mit idrætstøj i gemt halvt bag min dør. Idræt. Ugens højdepunkt. Jeg vælger at lukke det ude af mit system indtil det bliver onsdag og det endnu engang er tid igen. Jeg har glemt at vaske mit eneste idrætstøj, så jeg går over og lugter til posen for at se, hvor slemt det er. Stanken kunne sagtens have været værre, men jeg vælger alligevel at kaste nettoposen tilbage i hjørnet og endnu engang "glemme" mit idrætstøj.

Jeg løber ned af trapperne. Jeg er kommet for sent både mandag og tirsdag, så jeg bliver nødt til at være der til tiden i dag. Jeg når hen til min cykel i gården og kan høre min mor råbe fra altanen. Jeg kigger op og fortryder det med det samme. Nettoposen. Da hun har fanget min opmærksomhed, vælger hun at kaste posen ud fra 3. Sal og ned til mig i gården. Jeg samler posen op og ligger den i min cykelkurv.

Jeg har ti minutter til at nå frem til skolen, hvilket normalt tager mig et kvarter. Jeg cykler, hvad jeg betegner som hurtigt, og da jeg endelig når skolen kan jeg mærke blodet pumpe i mine knaldrøde kinder. Jeg tjekker mit ur og jeg er fem minutter for sent. Fuck.

Klokken er kvart over otte, da jeg beslutter mig for at brase forpustet ind gennem døren til klasseværelset. Bag mit hår, der er røget ned foran mine øjne efter have løbet mod klasseværelset, udbryder jeg et "Undskyld!". Jeg kigger kort hen over klassen og ligger med det samme mærke til de mange blikke, der bliver sendt på kryds af klassen. Allerede der røg min selvtillid for i dag. Min lærer siger intet, men virker bestemt ikke tilfreds med min ankomst.

Jeg sætter mig på min plads bagerst i klassen, hvor jeg føler mig mest tryg. Jeg prøver på ikke at virke alt for nervøs på vej hen til min plads, men det går vist ikke så godt.. Hele klassen stirrer på mig, og jeg kan ikke finde noget sted at placere mine hænder, så det ender med, at jeg holder mig selv i hånden. Jeg kigger ned i gulvet for at undgå enhver form for øjenkontakt. Sveden løber ned af panden på mig, og jeg prøver at kontrollere mine hænders rysten.

Efter ti minutter går vi mod omklædningsrummene. Min ansigts farve er stadig den samme. Jeg følges med min bedste veninde i klassen Svea som griner af den entre, jeg lavede for ti minutter siden. Det så nok ret sjovt ud, så jeg griner bare med.

Jeg hader omklædningsrummet. Det er nok ikke svært at regne ud hvorfor. Jeg ligner ikke de andre. Jeg er dobbeltstørrelse end dem alle, hvis man altså ligger dem sammen. Det eneste ved mig selv, som jeg er nogenlunde tilfreds med er mine bryster, og det er trods min mutant brystvorter og strækmærkerne. Resten af min krop kunne jeg egentlig godt undvære. Især det ekstra fedt overalt på min krop og de kæmpe strækmærker, der dækker størstedelen af min krop. Hvis folk så min mave, ville de jo tro, at jeg havde født femlinger, så den holder jeg for mig selv. Jeg får mit idrætstøj på og kigger mig i spejlet, og en stor klump danner sig i maven. Eller klumpen er der egentlig altid, men da mit blik rammer spejlet, er det som om, at den bliver en hel del større. Jeg ser mit røde sveddryppende ansigt og indser, at jeg ligner en der lige har haft idræt og ikke en, som skal til det. Hvordan fanden kan jeg stadig være forpustet efter en fucking cykeltur på et kvarter?

Idræt er forfærdeligt som altid. Jeg 500 meter bag alle de andre gennem hele løbeturen, og min lærer beder mig om ikke at løbe en bane til, fordi min hastighed ville forsinke resten af idrætstimen. Vi skal spille rundbold. Jeg er elendig til alle sportsgrene, så det er egentlig ligegyldigt, hvilken en de vælger. Problemet med rundbold er, at jeg hverken kan gribe, løbe eller ramme bolden med battet, så jeg ender med at være skyld i de fleste af vores døde. Burde man egentlig ikke få en præmie for det? For at være så skide fed og elendig til alting? Min dagdrømning om, at komme med i Guinnessrekordbog som det mest uduelige menneske i verden, bliver ødelagt, da en tennisbold bold rammer mig midt i hovedet. Jeg hører folk, som griner og folk der spørger, om jeg er okay, men mest latter. Jeg tager mig til hovedet og kigger derefter på mine hænder. Intet blod, så selvom det gør skide ondt, vælger jeg at lade som ingenting. Resten af idrætstimen kæmper jeg får at holde tårerne tilbage.

Efter 1,5 times tortur er idræt endelig ovre. Vi klæder om og til min store lettelse, er der ingen, som går i bad, så jeg slipper heldigvis, selvom jeg nok godt kunne bruge det. Jeg sprayer et ton deodorant under begge arme og satser på at det tager lugten for resten af dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...