The Microphone!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 1 nov. 2016
  • Status: Igang
Phoebe er ikke en helt normal pige, og har derfor et mål i livet. Dog ikke et helt normal et, da det går ud på at røre ved en sangers mikrofon. Hendes veninde og hende selv, vinder et par billetter til en koncert og tager derhen i al hemmelighed for familien, da de er bange for, at de ikke må. Mon Phoebe får sit ønske opfyldt, hvad bliver der af Freja, og hvad er det for et sangtalent Phoebe bærer på? Men det endelige spørgsmålet er; går alt nu efter planen, eller bliver Freja og Phoebe ført ud i al verdens problemer, som vi kun kan drømme om?

29Likes
21Kommentarer
10620Visninger
AA

8. Their Car

Phoebes synsvinkel

"Nårh, så i er strandet eller hvad?" Zayns stemme skar igennem luften. Bilerne, der før havde drønet frem og tilbage, var nu ikke til at se. Der var ikke nogen, der var kørt forbi. Hvert fald ikke endnu, og det betød, at de kunne hører og notere hver og én bevægelse vi tog os til. Dog lavede vi ikke særlig mange, da vi stort set fra frosset til stedet af chokket, der var gået igennem vores kroppe. Gåsehuden, havde også spredt sig rundt omkring på min krop. Især mine arme, hvor alle hår havde rejst sig.

"Øhm ja, men i behøver ikke hjælpe," svarede jeg nervøst, hvilket var det eneste jeg var. Måske også en smule skræmt, men nervøs dækkede det ret godt. "Nej da, men jeg tror ikke vi har fået et godt indtryk af hinanden," svarede han flirtende og løftede det ene øjenbryn et par gange, hvilket fik mig til at løfte det ene øjenbryn for en stund.

Pludselig brød Freja ind. "Øøøh." Dog må jeg sige, at det var en mærkelig afbrydelse, som hun vist også fortrød, for hendes ellers ret blege kinder, blev tomat røde, og hun skød straks blikket ned i jorden, og gik helt bag mig, hvilket fik dem alle til at grine højt, undtagen Harry. Jeg kiggede straks over på ham, og mødte et par betydningsfulde og omsorgsfulde øjne, der nærmest strålede ud med sin flotte glans.

Han var anderledes end de andre, hvilket stort fangede min opmærksomhed. Der var noget specielt ved ham. Han flirtede ikke på samme måde, som Zayn eller nogen af de andre gjorde. Pludselig forstod jeg virkelig ikke medierne. Hvorfor var han stemplet som player, når han var alt andet. Hvert fald ud fra, hvad jeg havde oplevet. Det skulle mere passe med Zayn som en player. Men han var nu lækker, måske bare ikke min kæreste type, men lækker det var han!

"Hør, lad os nu hjælpe jer. Det er jo ikke fordi vi ikke har set jer før," brød Louis ind med et efterfølgende grin, hvilket resultrede i, at jeg skænkede mit mistroiske blik. Hvorfor skulle han lige bringe det minde frem. Det havde virkelig såret mig dybt, og han havde endda placeret sit smørrede smil, som normal ville få mig til at smile, men nu var det bare tarveligt.

"Kom nu!" Jeg hørte pludselig Nialls bedende stemme, og selvom det var mærkeligt bahagede den mig og gav mig ro. Virkelig mærkeligt, det ved jeg. Men den var en smule hæs, og så havde denne her irske accent, som vi stort set alle har hørt. 

Jeg kiggede tilbage på Freja, som sjovt nok kigged bedende på mig. Ja, det var jo trods alt One Direction, som nærmest bad til os om, at lade dem hjælpe os. Lidt smigret måtte man da været, trods alle de problemer, som de havde skænket os. Dog var nogle problemer også skabt af Freja, og måske min sans af nysgerrighed, men lad os glemme de to sidste ting, ikke.

Jeg sukkede tungt, før jeg sendte Freja et blik, der signalerede at det var okay. Hun kiggede tilbage på dem, og trådte foran mig, som studerede hendes bevægelser nærgående. "Hvordan har i tænkt jer at hjælpe os?" Freja virkede pludselig meget fornuftig, men det var egentlig også det hun altid havde været. Set fra min synsvinkel.

"Tjo, vi vil tage jer med på eventyr, ahah." Man, hvad var det han lige sagde. Jeg åbnede straks min mund, hævede mine øjenbryn, og kiggede over på Louis, hvis ord rungede inden i mig. Eventyr; Wtf? Det kunne betegnes på så mange forkerte måder, og jeg ville også have kommetaret det, men det var som om mine ord var væk. Dem alle sammen. De var lige på tungen, men de gad ikke ud. I stedet var min mund formet som et O, inden jeg valgte at lukke den, da en irriterende kommentar lød.

"Husk Phoebe, der er fluer," sagde Zayn, som en voksen, men da jeg vendte mit blik mod ham, stod han bare med det mest drengede smil, hvilket nok fik mig til at rødme, for jeg mærkede tydeligt varmen, der steg i mine kinder.

Jeg så Frejas hånd, der blev taget om af Niall, mens jeg stod og så på. Dog mærkede jeg også lidt efter en varm hånd om min hofte, og det fik mig straks til at vende mig om, og stirre ind i et par chokolade brune øjne. Zayns øjne. "Hvad laver du?" Spurgte jeg forvirret.

"Du reagerede ikke på hvad jeg sagde, så jeg tog sagen i egen hånd og tog dig over min skulder," sagde han irettesættende. "Men du har da ikke taget min over-" spurgte jeg endnu engang forvirret, men lidt for hurtigt. 

Et højt skrig flød ud over mine læber, mens Zayn hurtigt tog om mine hofter og svingede mig blidt over hans skulder. Alt imens bilerne igen var begyndt at drøne forbi os. "Zaaayn!" Skreg jeg, da det var overrasende. Så tætte var vi da ikke. Endnu, måske?

Vi nåede bilen, mens jeg igennem det åbne vindue indtil føresædet, kunne ane Harry lidt længere inde, som kiggede misundeligt på os. Hvad skete der lige for det?

Zayn satte mig ned med et bump, hvorefter et dæmpet skrig undslap mine læber igen. "Så er turen desværre slut," sagde Zayn fornemt, hvilket fik mig til at grine. Mit humør var med det samme ændret, og jeg ved ikke hvordan de allerede havde fået det gjort, men mit humør var i top. Men da jeg så Harry, måtte jeg indrømme, at det gjorde lidt ondt at se det sårede blik i hans ellers glødende øjne. Men hvad havde jeg dog gjort?

"Hey, Phoebe!" Skreg Niall og Louia samtidig, mens de havde gang i en mærkelig men sjov håndkamp. Du ved, de kampe som piger tit laver med hænderne, når de er fornærmede. Sådan gjorde de det, og jeg kuune kun sige, at det så sjovt ud.

Liam sagde også hej, men lidt mere neutralt end de andre. Eller, så neutralt som han nu kunne. Liam  havde været nød til at være i baggagerummet, da der ellers ikke var plads til os, så et lille grin kunne jeg ikke holde inde, da jeg fandt ud af det. Og det gjorde det slet ikke bedre, da man kunne høre et anstrengt hej omme bagfra. Og hvad angik Harry. Ja, han sagde ikke bare ét ord til mig. Det var da lidt sårende, og det havde en trist påvirkning på mig. 

"Så Louis, hvad mente du egentlig med eventyr?" Brød jeg ind, da jeg ikke ville møde Harrys blik oppe fra føresædets side. Men jeg var faktisk lidt interesseret i det spørgsmål, da jeg gerne ville vide hvor vi var på vej hen. Jeg skulle også snart finde ud af, at skrive til min mor om, at vi tog hen til nogle andre. Dog skulle de ikke vide hvem det var, for så brød helvede da endelig løs, for ikke at tale om djævelen selv. Min søster. Årh, bare tanken om hende, fik kvalmen frem i mig, og sjovt nok også leverpostej? "Ja, det gad du godt vide, hva'" svarede Louis dristigt under mig. Niall sad i midten, mens jeg i Louis skød i højre side, Freja i venstre side, Zayn kørede bilen, Harry sad oppe ved Zayn, og ja, Liam i baggagerummet. "Jeg håber ikke der er langt, for Liams skyld," mumlede jeg sukkende og vendte mit blik ud mod landskabet igennem vinduet. Niall og Louis' latter stoppede mig dog, og fik mit blik vendt mod dem igen, mens de sendte hinanden mærkelige blikke. Lige meget, bare nyd stilheden, betryggede jeg mig selv, mens jeg ubevidst lænede mit hoved mod Louis' muskuløse mave, som straks spændte af min berøring. Jeg mærkede straks trætheden vende sig imod mig, inden jeg fald ind i en drømmeløs søvn.  

***

Jeg vågnede lydløst, da jeg mærkede nogle fingerspidser kærtegne min kind og stryge med blide bevægelser i mit hår. Mine øjne, holdte jeg lukkede og nød det udelukkende. Her var lunt hvor jeg var, og jeg kunne svagt høre nogle stemmer. Jeg genkendte straks en, som styrtede igennem min trommehinde og videre i systemet. Harrys.

"Hør, Zayn og Louis hvorfor flirter i sådan med hende? Kan i ikke lade være, please?" Hans ord rungede, og jeg ville bare lukke det ude. Men hvorfor kunne jeg overhovedet høre Harrys stemme. Det var enten en drøm, eller også var der et fjernsyn tæt på mig. Kunne Harry egentlig ikke bare være lige meget for engangs skyld. Jeg tænkte uafbrudt på ham, og det var ved at drive mig til vanvid.

Jeg slog det ud af hovedet, og vendte mig uroligt lidt, men mærkede en muskuløs krop mod mit hoved. Det fik mit hjerte til at hamre hårdt i mit bryst, mine øjne spærrede jeg op, og styrtede med væltende kraft opad, men fortrød det straks, da en umåedelige smerte straks fløj igennem mig.

Jeg tog mig til mit nu ømme hoved, og jeg kunne høre Nialls stemme grine et fjernt sted, mens Louis' betryggende stemme lød lige udenfor mit hoved, hvilket den også var, sammen med resten af ham. Faktisk sad jeg akavet opad ham, så det lignede vi havde lavet noget, hvilket fik mig til at hoppe i hans skød af bar forskrækkelse.

"Hvor er jeg?" Mumlede jeg lavt, mens jeg betragtede Louis' smukke ansigt. Det var selveste Louis Tomlinson, så det kunne kun være en drøm, der legede med mig. Hans markerede kindben, og de blå grå glansende øjne, der lyste hele min verden op. For bare et sekund havde jeg glemt oplevelserne med Harry, og fokuserede derfor i stedet på Louis', som udelukkende studerede mig, mens vores øjne smeltede sammen. Harry, ja nu var jeg jo mindet om ham

"Du er stadig i bilen med os," hviskede han stille ved mine læber. Jeg holdte vejret stramt inde, mens jeg sad helt stille uden at turde bevæge mig bare den mindste smule.

"Hvem er os?" Spurgte jeg interesseret i min egen drøm. "Med os, One Direction," svarede han, mens han ændrede sit ansigt til et forvirret et. "Please, ikke væk mig nu," hviskede jeg mod hans læber. Hans ellers så forvirrede ansigtsudtryk, blev kun mere forvirret af mine ord, hvilket jeg ikke forstod. Var det ikke en drøm?

"Søde, det er skam ikke en drøm," svarede han stille, mens han langsomt trak sig væk, så jeg kunne kigge på mine omgivelser, som bestod af en sovende Freja, og fire nysgerrige øjne, som borrede sig ind i mine. Jeg satte en rynke op mellem mine øjebryn, og gloede tilage på dem, ligeså meget som de stirrede på mig.

Jeg forstod ikke hvad der var sket. Det sidste, som jeg huskede var, at Freja og jeg stod og viftede efter biler, som kunne hjælpe os, så hvad Freja og jeg lavede i samme bil som One Direction, havde jeg ingen ide om.

"Kan du virkelig ikke huske hvad der er sket?-"

"-Eller at du havde sex med Louis?" Afbrød Niall Louis, hvorefter jeg hurtigt rykkede mig længere væk fra Louis, hvilket egentlig bare resulterede i, at jeg faldt halvt ned af hans skød mod gulvet, inden han lige nåede at gribe mig om livet. "Nej, det må vi ikke have haft. Det har vi ikke!" Sagde jeg panisk.

Jeg rettede mit blik mod gulvet og blinkede et par gange i håb om, at det hele bare var en skør drøm, som jeg snart ville vågne fra. Men en varm hånd tog om min hage og tvang mig til at kigge op i nogle grå nuancerede øjnene.

"Vi har ikke haft sex," sagde han roligt. Det var en meget god nyhed, synes jeg. Jeg gad ikke, at skulle have en akavet stemning hver gang jeg var omkring Louis.

"Må jeg spørge om noget?" Spurgte jeg, da Louis havde sluppet min hage, og alles øjne ikke var rettet mod mig.

"Ja," svarede Louia under mig. "Hvor kender i egentlig mit navn fra?"

"Harry googlede dig," svarede Niall stolt. Han havde googlet mig, men hvorfor var jeg så specielt, at han ville google lige præcis mig. Jeg følte mig også ret speciel, når nu han havde googlet mig, men hvordan havde han fundet af at jeg hed lige præcis Phoebe. Mon han også havde mit efternavn? "Hvorfor googlede han mig?" Louis åbnede munden, mens jeg ventede på svaret, der i stedet kom fra Niall igen.

"Harry synes, at du er speciel." Louis lukkede lidt efter munden og satte en surmule op, hvilket fik mig til at grine indenvendig.

"Hvorfor er jeg speciel?" Spurgte jeg lidt forvirret men en smule fornøjet. Igen svarede Niall. "Harry kan godt lide dig." Niall var helt rolig i hans udtalelser, mens jeg sad med åben mund, indtil Harry brød ind.

"Harry, kan ikke lide Niall mere!" Råbte han nærmets op, så jeg straks lukkede munden, og kiggede op ved Harry, men fik uheldigvis øjenkontakt med ham via spejlet han havde åbent over ham. Man kunne heller ikke have en normal samtale i gang?

 

~

 

Så er vi i gang igen. Hvad synes i om situationen i bilen, og tror i Phoebe har følelser for Louis. Uh, uh, og hvad med Harry, er han lidt jaloux eller hvad?

Kom med jeres meninger!

Knus C. :-P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...