The Microphone!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 1 nov. 2016
  • Status: Igang
Phoebe er ikke en helt normal pige, og har derfor et mål i livet. Dog ikke et helt normal et, da det går ud på at røre ved en sangers mikrofon. Hendes veninde og hende selv, vinder et par billetter til en koncert og tager derhen i al hemmelighed for familien, da de er bange for, at de ikke må. Mon Phoebe får sit ønske opfyldt, hvad bliver der af Freja, og hvad er det for et sangtalent Phoebe bærer på? Men det endelige spørgsmålet er; går alt nu efter planen, eller bliver Freja og Phoebe ført ud i al verdens problemer, som vi kun kan drømme om?

29Likes
21Kommentarer
10584Visninger
AA

3. The Surprise!

Freja så dybt på mig, men ændrede så ansigt til et mega glædefyldt et.

Jeg ved virkelig ikke hvordan hun gjorde det. Hun kunne være skuespiller.

Hun begyndte, at... Danse rundt?

Det slog mig pludselig, at det måske havde noget med konkurrencen at gøre. Hun havde jo lige været så optaget af den skide konkurrence, at hun bogstaveligtalt gik ind i en lygtepæl. Derefter blev hun pludselig meget alvorlig, og nu stor hun fandme og dansede?

Ik' for noget, men hvad var der galt med den tøs.

Men vi havde da ikke vundet, eller havde vi? Det virkede bare så usandsynligt.

Jeg tog mine sko af og hængte min jakke op, for derefter at stille gå hen mod stuen, hvor jeg blidt lænede mig op af dørkarmen.

Freja gav den virkelig gas inde i stuen, imens hun holdte en fjernbetjening i den ene hånd, og brugte den som mikrofon.

Der blev sat højt musik til.

Jeg rykkede mig med et sæt, efter som musikken var højere end den nogensinde havde været i stuen.

Musikken som efterhånden fyldte hele rummet, genkendte jeg med det samme. Det var ikke bare hvilken som helst musik. Det var... Trommehvirvel... One direction... Selvfølgelig.

Jeg havde ikke noget imod dem, men det var heller ikke ligefrem mine idoler.

Freja derimod var meget desparat efter, at møde dem.

Efter en stirren fra mig, og en lang dans fra Freja, lagde Freja sig nu ned med et suk, og kiggede smilende op i vores slebbede træloft.

Jeg gik stille hen imod hende, og lagde mig forvirret ved siden af hende.

"Nå tal så," sagde jeg med et suk.

"Iihh, du skulle bare vide," svarede hun hurtigt tilbage.

"Kom nu sig det. Inden jeg føler mig udenfor."

"Okaaay," svarede Freja langtrukkent tilbage.

"Gæt," sagde hun. Altså kunne hun ikke forstå, at jeg faktisk blev nysgerrig her!

Vent... Det havde sikkert hele tiden været hendes plan... Slemme, slemme Freja.

"Jeg ved det ik'. Sig det nu bare." Jeg rummede ikke andet end nysgerrighed.

"Vi har vundet Phoebe... Vi har vundet!!!" Udstødte Freja pludseligt hvinene, og rejste sig straks op, for derefter at gøre sig selv til grin med endnu en dans.

Mente hun det virkelig, for hvis det var rigtig, skulle jeg jo igang med mit mål.

"Lyver du lige nu?" Spurgte jeg lidt efter.

"Nej, ellers ville jeg jo nok ikke sige det, vel?" Svarede hun fjollet tilbage. Skulle jeg tro på hende, eller ville det være dumt?

Jeg valgte, at tro på hende. Hun var just troværdig.

"Juuuhuuu..." Svarede jeg glædefuldt, da det faktisk var gået op for mig, at vi havde vundet! Vi havde faktisk vundet! Hvordan kunne det over hovedet lade sig gøre? Det var første gang jeg overhovedet havde vundet noget som helst. Seriøst, selv i skolen, da vi legede pakke leg sad jeg altid tilbage, som dem eneste, der ikke havde vundet en skid. Virkelig den helt eneste!

Og nu havde jeg fået hele pakken. Billetter til en koncert, som også kunne bruges.

Engang prøvede min storesøster, at snyde mig ved, at klippe noget papir ud, og skrive billetter på, som hun gav mig i fødselsdagsgave, derefter gav hun mig ikke mere.

Da jeg så opdagede, at de faktisk bare var fake, og ikke kunne bruges, brød jeg ud i gråd.

Tro mig, hun er stadig ikke tilgivet.

Det skal så lige siges, at jeg kun var 6 år.

Virkelig slem storesøster jeg har, uha dada. Men jeg fik da også hævn.

En af hendes fødselsdag lavede jeg et stort nummer ud af en cykel...

Jeg sagde til min storesøster, som hedder Jennifer, at vi skulle udenfor, for at se hendes gave. Hun sendte blikke imellem familiemedlemmerne, men valgte trods alt, at gå med. Overraskende nok!

Da vi kom ned i haven gav jeg hende nogle nøgler, og viste hende frem til... Kan i gætte det?

En gammel, trehjulet, rød cykel. (Rød, hendes hadefarve. )

Er du gal man hun blev rasende. Hun farede over imod mig, og skreg mig op i hovedet, for derefter at kaste nøglerne på mig, og løbe op i stuen igen, der hvor alle havde forholdt sig helt stille, og ventede kun på 'the moment'.

De vidste også godt hvilken overraskelse, der havde ventet hende, og tro mig, de flækkede alle af grin.

Det skulle lige siges, at vi var en familie af humor.

Jeg kom lidt efter ind i stuen i gadedrenge hop, og nynnede glædefuldt over min revenge. Jeg havde rottehaler og en fin sommer kjole i lyse farver på. Bare prøv at forestille jer det syn. Hahaha!

Jeg kastede nøglerne hen på Jennifer og sagde, "den er skam stadigvæk til dig fra mig!"

Jeg griner stadig af det!

Men jeg havde jo også en meget drenget opførsel og personlighed dengang. Det med personligheden har jeg stadig noget af, og hvad angik mit fine tøj på Jennifers sjove fødselsdag, var min mor, der havde presset mig ned i kjolen, og havde sat mit hår op i rottehaler. Jennifer grinede og drillede mig forresten også med kjolen, da hun vidste hvor irriteret jeg blev. Endu en grund til hvor meget jeg hader hende, og at det var en god idé med den cykel. Eller cykel og cykel...

Nå tilbage i stuen. Jeg rejste mig hurtigt op, og gav mig til, at danse sammen med Freja.

Vi styrede virkelig denne stue. Vi var dem, der kunne danse bedst, men nok også de eneste.

Pludselig hørte jeg en knirkende lyd udefra entréen. Hoveddøren gik op, og ind kom min storesøster.

Endelig noget jeg kunne blære mig med!

"Gæt, hvad vi har vundet!" Sagde jeg i en flabet og sikkert irriterende tone for Jennifer.

"En pakke leverpostej," svarede hun ligegyldigt tilbage, mens hun stille og ubesværet trak sine sko af fødderne, og hængte sin flotte læderjakke på en bøjle.

"Nej, meget bedre," svarede jeg igen flabet tilbage.

Jennifer tog sig ikke af mit svar, men ignorere det istedet, og gik videre ned af trappen, der førte ned til kælderen, bedre kendt som Jennifers territorium, som hun kaldte det.

Da hun var noget ned for enden af trappen, og havde sit greb om gelænderet, hvor hun skulle til, at dreje det sidste stykke, for at kunne gå ned af den sidste trappe, råbte jeg til hende, "koncertbilletter til One direction!"

Hun vendte sig 180 grader, og kiggede mig dybt i øjnene, hvor hun derefter gik op mod mig igen, og stillede sin mund ved mit øre, og sagde flabet, "de er vel til mig."

Jeg var lige ved, at skubbe hende ned ad trappen.

På den måde hun viste sin selvsikkerhed på, og hendes mund ved mit øre. Det pissede mig virkelig af, men der var just noget, der stoppede mig kraftigt.

Jeg viste, at hvis jeg skubbede hende ned ad trappen, var der ingen koncert tur til mig, ellers ville det skam godt kunne arrangeres.

Til jeres orientering var Jennifer også stor fan af One direction, så det her var vel et klimaks for hende, hvis altså hun kunne komme med, hvilket hun absolut ikke kunne.

Vores forhold, ja i har nok bemærket, at det ville være en god idé, at justere lidt på det, men vi har bare altid haft det sådan med hinanden, og det var ikke fordi, at jeg brændte for, at blive 'Best Friends' med hende. Hun var bare ikke den type veninde, som jeg ledte efter, ikke ligesom Freja. Hun var den bedste!

Derefter gik Jennifer bare ned af trappen igen, og sendte mig et sidste skummelt blik, inden hun forsvandt ned i kælderen.

Freja stod bagved mig, og forholdte sig helt stille. Jeg vendte mig om mod hende, og spurgte, "skal vi ikke gå op på værelset? Jeg har noget jeg lige skal spørge dig om."

"Joo...," var det eneste der kom ud af munden på Freja.

Det var egentlig okay, da det jeg havde i sinde, var noget Jennifer helst ikke skulle vide noget om, og da jeg ikke var sikker på om Jennifer nu helt var forsvundet ned i kælderen endnu, var det faktisk helt perfekt.

***

Freja og jeg sad nu på min seng. Vi havde lige sat os, og indtil videre, var vi helt stille, hvilket irriterede mig!

"Sååå, vi skal til koncert! Hvorfor sidder vi så helt stille her i stedet for, at løbe rundt ude på vejen og råbe 'vi skal til koncert'?!" Sagde jeg med ironi i stemmen.

Freja udstødte et hurtigt grin inden hun rykkede lidt på sig og sagde, "jaa, hvorfor ik'?"

"Nej, vent lidt! Jeg har en bedre idé!" Udbrød jeg pludselig, og ændrede ansigtsudtryk. Jeg havde nu et skummelt blik klistret til mit ansigt.

"Kom med!" Sagde jeg med et lidt lavere toneleje.

***

Knæk!

"Aargh!" Hviskede jeg for mig selv.

Der lå jo grene over alt. Det var umuligt ikke at træde mindst på én.

Uuuhh, uuuh! Jeg har bevis. Freja trådte også lige på en.

Aha, aha!

Vi stod ude foran Jennifers værelse.

Én ting er dog godt ved hendes værelse. Man kunne se igennem hendes vindue, fordi værelset ligger nede i kælderen. Huuraa for os!

I tænker nok 'hva' fuck er det de laver', men ved i hvad, det behøver i ikke ret meget længere, for nu fortæller jeg hvad vi laver. Er jeg ikke bare genius?!

Jeg havde fået den gode idé, at vi skulle udspionere min søster, for altså jeg synes hun virkede meget mærkelig tideligere ved trappen, og det skulle hun jo ikke slippe afsted med vel?

Måske var jeg mærkelig, måske var jeg ikke mærkelig, men en ting var sikkert jeg ville have dette gennemført.

Vi kom lidt længere hen til vinduet, der førte ind til Jennifers værelse. Hun sad bare i hendes sovesofa og snakkede i telefon. Ikke noget nyt, men jeg blev alligevel nysgerrig.

Jeg rykkede mig lidt længere hen til vinduet og satte mig på hug, for at sætte en hånd op ved mit øre, i et forsøg på at høre det hun sagde bedre.

Jeg havde ladet Freja stå lidt længere bagved, da jeg var bange for, at hun ville afsløre os, for så var vi virkelig på 'spanden'.

Jeg overhørte små bidder af forskelle sætninger.

Mor kan vi ikke tage til koncerten

Jeg bliver nødt til...

Hvorfor ik?

Også videre og videre.

Men det var tydeligt, at hun drøftede koncert-emnet med vores mor.

Men det var jo vores billetter, så det var da ikke noget der, eller var der?

Ååårh nej, hvad nu hvis min mor ville give dem til hende i stedet for os! Det måtte ikke ske!

Vi må gøre det i hemmelighed.

Helt sikkert det var det vi skulle gøre. Nu skulle jeg bare lige have Freja med på den.

Jeg skyndte mig, at trække Freja op på værelset igen.

Jeg kastede os nærmest ind, og lukkede døren så blidt jeg kunne.

"Hør Freja, vi bliver nød til at gå til koncerten i hemmelighed. Jeg overhørte lige min søster tale om, at hun skulle have billetterne." Freja afbrød mig hurtigt, "det må ikke ske!"

"Så er det aftalt," sagde jeg målbevidst.

"I øvrigt. Jeg skal da have gang i min 'snup mikrofonen' konkurrence med mig selv igen"

"Of curse," svarede Freja sukkende. Hun vidste godt hvordan jeg kunne være, når jeg virkelig ville noget.

"Så hvornår tager vi afsted, og hvornår er koncerten egentlig?" Spurgte jeg pludseligt.

"Øøhm, jeg kan lige tjekke," og med de ord trak Freja sin mobil frem, og gik ind til konkurrencen.

"I overmorgen kl. 5 starter den," svarede Freja lidt efter.

"Okay, hvad med at du siger til din mor, at du sover hos mig, mens jeg siger til min mor, at jeg sover hos dig?"

"Oki doki, så skal der ses koncert!" Svarede Freja.

"Oooh, jaaer!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...