The Microphone!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 1 nov. 2016
  • Status: Igang
Phoebe er ikke en helt normal pige, og har derfor et mål i livet. Dog ikke et helt normal et, da det går ud på at røre ved en sangers mikrofon. Hendes veninde og hende selv, vinder et par billetter til en koncert og tager derhen i al hemmelighed for familien, da de er bange for, at de ikke må. Mon Phoebe får sit ønske opfyldt, hvad bliver der af Freja, og hvad er det for et sangtalent Phoebe bærer på? Men det endelige spørgsmålet er; går alt nu efter planen, eller bliver Freja og Phoebe ført ud i al verdens problemer, som vi kun kan drømme om?

29Likes
21Kommentarer
10586Visninger
AA

2. The Mobile Contest!

Det lange og røde DSB tog, kom susende imod os. Freja trak i min jakke, og nærmest bar mig op i toget. Det var ikke særlig lang tid siden, at skoledagen var sluttet... Heldigvis!

Jeg gad i hvert fald ikke mere skole for i dag! ( Som om jeg overhovedet gad skole... Som om nogen overhovedet gad skole! Jo måske nørderne, men det er en anden sag! )

Vi satte os ind i toget, og straks trak Freja sin mobil op af lommen. Jeg undrede mig lidt over det efter, at hun blev ved med at kigge stift på den. Jeg kunne ikke se hvad hun lavede, da lyset udefra ramte forkert ind på mobilen igennem vinduet. Dumme sol!

Jeg troede, at vi skulle snakke og hygge. Freja plejede ikke at være sådan.

Det viste sig, at jeg bare tænkte for meget, for lidt efter rykkede hun tættere på mig, og overrakte mig stolt hendes mobil.

Jeg kiggede nærmere på den, og opdagede lidt efter, at det var en konkurrence over mobilen. Jeg læste lidt videre...

Hvis du vil deltage i denne konkurrence, skal du blot klikke på dette link, og vente på et opkald. Rigtig nemt! Og der vil blive taget hånd om en større chance, for en deltager som dig, indenfor den næste halve time, så skynd dig, al hvad du kan!

Jeg fnyste og sagde til Freja,"hør Freja, vi vinder aldrig sådan en konkurrence! Der er uendeligt mange med!"

"Lyseslukker! Desuden ved du det ikke. Ik' før vi har prøvet det!" Svarede Freja pige fornærmet tilbage.

"Hvad er præmien så?" Spurgte jeg lidt efter nysgerrigt om.

"Tjoo, så men bare TO KONCERT BILLETTER TIL ONE DIRECTION!!!"

"Woow, rolig nu Freja!" Man kunne tydeligt mærke på Freja, at hun ikke ville passere dette åbenbart så uimodståelige tilbud! Så som den gode veninde, som jeg var, sagde jeg"okay, okay vi prøver. Hvor meget koster et forsøg?"

"10 kr! Og vi skal prøve en gang hver!"

"Pres nu ikke citronen for meget!" Svarede jeg voksenagtigt.

"Kom nu bare," prøvede Freja igen, selvom jeg allerede havde sagt, at det var okay.

Vi fik betalt os ind som deltagere hver, selvom jeg stadig var lidt nervøs omkring denne konkurrence.

Hvad nu hvis det bare var nogle røv syge idioter, som kun ville have fat i alle folks penge, hvor de så kunne blive stenrige, hvor rigdommen så ville stige dem til hovedet, hvorefter de så ville blive fattige igen, fordi de brugte alle pengene på en dag, hvor de derefter startede forfra og forfra og forfra...

Okay jeg indrømmer at jeg ind i mellem godt kunne virke lidt paranoid. Men hey, lad os lige få det på det rene;

Det kunne altså godt lade sig gøre!

Nu tilbage til virkeligheden. Freja sad spændt og ventede et opkald, selvom der kun var gået et halvt minut efter, at hun havde meldt sig ind. Altså den tøs...

Det kunne godt være, at hun var god og fornuftig i skolen, men uden for skolen... Det ved jeg ikke lige!

Det endte med, at toget stoppede op foran den station vi skulle af ved, nemlig Greve.

Jeg rejste mig og gik hen imod udgangen af toget, men opdaget til mit uheld, at jeg ikke havde nogen bagtrop. Altså seriøst, så vigtig var den konkurrence da heller ikke. Jeg vendte mig forvirret om, og kiggede dybt på Freja, som sad op ad ruden inde i vognen med hovedet begravet i mobilen, som lyste op i hendes hoved, så hun så helt alien-grøn ud.

Hun så da ret sød ud! Så intenst og desperat efter en sølle konkurrence, som vi ikke engang ville vinde. Jeg mener, det var modvilligt, at jeg gjorde det, men hun var da sød, på den måde hun reagerede og plagede på.

Cutiiiee Freja!!! <33

******

"Kom nuuu, Freja!" Råbte jeg i en plagende og irriterende tone. Freja var haltet bagud efterhånden, som vi gik. Vi var kommet så langt fra togbanen og hen til min villavej, også får Freja den iih og ååårh sååå gode idé, at hun lige skal tjekke til konkurrencen, så nu står hun ca. 10 meter længere bagud fra mig.

Iiih, hun kan være så irriterende, men du må bevare roen Phoebe!

"Ja, ja," svarede Freja roligt, og begyndte at slæbe sine fødder hen mod mig... Troede hun. Freja var nu på vej ind i en hæk... Altså den dumme tøs!

"Freja, kig nu op for engangs skyld!" Råbte jeg hen til hende.

"Nåårh, ups!" Sagde hun bare, rettede op på sin fødder også kiggede hun sørme ned igen. Jeg mener, kunne hun ikke lige kigge op fra den fucking telefon!

Jeg vente mig om, og kiggede mod mit hus igen, som lå godt og vel 10 meter væk. Jeg kunne ikke lade være... Jeg kiggede mod hans hus!

Jeg havde måske et lille ( mega stort ) crush på min genbo.

Da vi var små legede vi altid sammen. Vi var bedste venner, men han flyttede skole + hans forældre blev skilt, det blev hårdere for os begge to i skolen, og vi mistede bare helt kontakten. Nu kunne jeg ikke lade være med, at kigge, stalke ham på Facebook, og cykle bevidst forbi ham.

Jeg ved det, jeg er meget mærkelig og dum og mærkelig, men i skulle se ham! Han havde halvt langt blond hår, som han hele tiden strøg tilbage med hans højre hånd, lækker six-pack og bare en lækker krop + han er mega sød. Det ved jeg jo fra erfaringer. Og vi var på samme alder! Han var dog et år ældre end mig, men det li' meget! You know!

HAN ER BARE SÅ LÆKKER!

Jeg kiggede tit ud af mit vindue, når han slog græs i bar overkrop. Jeg kunne ikke lade være, okay!

Nå men, tilbage til den virkelige verden, hvor Freja pludselig satte i løb over mod mig, som en gal kvinde. Hun lignede en, der lige havde set en kæmpe klovn med uhyggelige klovne tær, men hun så dog rigtig glad ud, så den passede vidst ikke alligevel. Damn it!!!

Som I nok allerede havde lagt mærke til, er Freja virkelig dum! ( Men hun er alligevel min! ) Hun kiggede lige ned på sin mobil, imens hun løb imod mig.

Uheldigvis var der en lygtepæl foran mig, og nu hvor hun ikke er i den virkelige verden, men inde i en konkurrence-verden, så løb hun sku' lige ind i den.

Hendes ansigt blev klæbet fast til den ruge metal overflade, som var på lygtepælen, hendes arme blev lagt omkring den klamme lygtepæl, imens hendes åbenbart så elskede mobil faldt til jorden i takt med, at hun gjorde det samme!

Rent ud sagt lignede hun; EN STOR IDIOT!!!

Freja begyndte, at holde sig på sine bryster, hoved, det visse sted og mave. Det så virkelig ud som om hun havde fået sig en ordentlig omgang!

Jeg kunne ikke mere. Jeg kunne bare ikke holde det inde mere. Det måtte ud!

"Hahahahahahahahahahaha...!!!"

Jeg mærkede min ryg ramme græs, og min høje latter fylde hele verden... Ej okay, måske ik' hele verden, men det var tanken, der talte right?!

Mine ben røg op og ned, imens Freja stadig lå, og holdte sig om sine visse steder.

Jeg lå på hans græs og skral grinede! Det var nok ikke så godt nu hvor jeg havde mit crush på ham, men lige nu, var det ikke lige det jeg tænkte på... Freja + lygtepæl= booom!

Til jeres orientering hed ham/han Albert!

*****

Efter en høj og lang latter, besluttede jeg mig, at vi nok skulle til, at komme videre i teksten. Jeg følte faktisk også, at vi var omringet af publikum... Det var vi nok ikke, men Albert havde ret store vinduer ind til hans hus, sååå...

I hvert fald kom jeg med besvær op og stå, og traskede grinende hen i mod en surmulende Freja, der stod med krydsede arme. Hun så... Øm ud! Hahaha...

Jeg var lige ved, at få det samme grine flip som før, men Freja afbrød mig, og trak mig i stedet op mod min hoveddør, hvor hun fiskede mine nøgler op fra min taske og låste op. Altså Freja din tyv!

Det lød godt nok, som om jeg var fuld, men nej, jeg var bare fuld af grine-flip. Hvis I ved hvad jeg mener!

Freja trak mig med ind i entréen, der var lige efter hoveddøren.

"Stop så med at grine!" Sagde hun fjollet. "Det var ikke sjovt!"

"Klart!" Svarede jeg tilbage.

"Nå, hvad var det der var så vigtigt, at du styrtede ind i en lygtepæl?" Spurgte jeg fjollet om. Pludselig blev hun meget alvorlig!

Åååårh nej!!!

 

 

 

Hejsa igen. ;-)

Jeg ved godt, at der er gået alt for lang tid siden, at jeg har lagt et nyt kapitel op, men jeg har haft rigtig travlt og en skriveblokering. Virkelig irriterende, but i guess that's life!

Vi ses i næste kapitel! 👋🏻

Xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...