The Microphone!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 1 nov. 2016
  • Status: Igang
Phoebe er ikke en helt normal pige, og har derfor et mål i livet. Dog ikke et helt normal et, da det går ud på at røre ved en sangers mikrofon. Hendes veninde og hende selv, vinder et par billetter til en koncert og tager derhen i al hemmelighed for familien, da de er bange for, at de ikke må. Mon Phoebe får sit ønske opfyldt, hvad bliver der af Freja, og hvad er det for et sangtalent Phoebe bærer på? Men det endelige spørgsmålet er; går alt nu efter planen, eller bliver Freja og Phoebe ført ud i al verdens problemer, som vi kun kan drømme om?

29Likes
21Kommentarer
10489Visninger
AA

6. Is That Her Again?

Harrys synsvinkel:

Og der gik hun. Den ret så flotte pige, der kunne synge helt og aldeles fantastisk. Hun havde virkelig formået, at overraske mig, så det gav lang genlyd i mine ører.

Flashback:

Hun var vidst fanget af sikkerhedsvagterne, og jeg havde godt regnet ud hvad hun ville gøre, hvilket også endte med at være rigtigt. Hun kravlede med lidt besvær, så det vidst ud til, op på scenen. Derfor havde jeg også skyndt mig over til Louis og sagt, at vi lige skulle sige "hej". Han var straks med på den, og trådte først til. Jeg så godt alle de kuldegysninger, som hurtigt kom frem på hendes tynde arme, da Louis valgte at lægge sine arme omkring hendes hofter. Det var faktisk rimeligt sjovt at se. 

Ligesom jeg troede, at hun var blevet målløs, som også var vores plan, kunne jeg se, at Louis' ansigtsudtrykt ændrede sig drastisk, men en smule frækkere, hvilket satte en masse tanker i gang hos mig. Hvad havde hun sagt, som havde den påvirkning? Jeg kendte Louis rigtig godt efterhånden, og jeg kendte det udtryk. Han var overrasket, men på en god måde.

Louis gav stille slip på hende, hvorefter han sendte mig et sjovt smil. Han begyndte, at synge hans del af sangen, mens hun gik med baglænse skridt mod mig. Jeg kunne mærke, at hun kiggede ud over det flotte og store publikum, hvilket bare ville gøre hende mere forskrækket, for så havde hun ikke set mig.

Jeg bed mig kort i underlæben, og bevægede mig stille over mod hende. Jeg ville forskrække hende, ligesom Louis havde gjort, dog med en lidt anderledes berøring. Jeg valgte imens jeg gik, at jeg ville trække hende op i et kram.

Jeg var få meter fra hende, mens hun stadig gik med små skridt baglæns. Jeg havde et stort smil plantet om mine læber, mens jeg rakte mine arme frem og om hendes mave, så hendes bluse blev hevet en smule op. Jeg kunne mærke hendes hud brændte mod min, hvilket gav mig en mærkelig følelse, men samtidig en god en. Hendes mave var også ret god. Hun havde muskler, men ikke noget overdrevet. Jeg trak hende ind i et stort kram, og det overraskede mig faktisk, at hun var så let. Hun så ud til, at være 18-20 år, så det kom ret meget bag på mig. Derfor strammede jeg grebet, og løftede hende fra scenegulvet og svingede hende rundt. Jeg lod godt mærke til alle blikkene fra sikkerhedsvagterne om, at jeg skulle stille hende ned igen, men det tog jeg mig ikke rigtig af. Jeg koncentrerede mig mere over, at give et godt indtryk på hende. Hun grinede kort, så jeg gav hende endnu en tur, hvilket fik hende til at gispe lidt, men på en sjov måde. Det mindede mig om Nialls sjove grin, så jeg grinede kort af det. Hende her jeg havde fået fat på, var da meget sød.

Hun var stadig inde i min favn, mens jeg havde mine arme om hende og holdte mikrofonen ude foran hendes ansigt. Da det næsten var mig, der skulle synge, blev mikrofonen snuppet ud af min hånd. Jeg stivnede et øjeblik, men tog mig lidt efter sammen. Hun var da fræk alligevel. Jeg greb ud efter mikrofonen og vi kæmpede nærmest et øjeblik, indtil den røg højt op i luften, mens jeg stirrede efter den. Der var små sekunder til, at jeg skulle synge, så jeg var ved at miste håbet, hvorefter sangen ville blive lidt ødelagt, fordi jeg ikke kunne synge til "tiden".

Jeg troede godt jeg lige kunne nå, at tage mikrofonen ud af hendes hånd, så jeg kunne synge, men nej, hun gik et par skridt væk fra mig og vendte sig om mod publikum, som råbte og skreg.

Det var nu jeg skulle synge, hvilket jeg ikke kunne, for hun havde min mikrofon. Og lige da jeg troede, at alt håb var ude, trak hun faktisk mikrofonen op til hendes mund. Jeg startede med, at undre mig lidt, men da jeg hørte hendes flotte, beroligende, vidunderlige osv. stemme synge min del, smeltede jeg helt. Det havde jeg virkelig ikke forventet. Hun sang jo helt og aldeles fantastisk. Hendes stemme fyldte hele salen, hvilket også kom som et chok fra hende. Det så det i hvert fald ud til. Jeg kiggede beundrende på hende, men jeg kunne godt forestille mig, at jeg også så ret fortumlet ud, hvilket jeg egentlig også var. Det var jo meningen, at vi bare skulle forskrække hende og ikke mere, men det udviklede sig til noget mere.

Jeg kiggede tilbage, for at se hvad de andre syntes, og da jeg så de forskrækkede, men alligevel beundrende blikke fra dem, som hvilede på hende, lod jeg mig kigge tilbage på hende. Jeg hørte, at de andre og hele salen sang med hende, som de skulle, og det lød underligt nok, godt. Det her troede jeg aldrig, at jeg ville glemme, og jeg ville helt klart fortælle de andre nærmere omkring det. Men jeg forventede nok, at Liam ville komme med en kommentar til Louis og jeg, men det var vel forståeligt, eftersom vi ligesom havde "kørt" videre med hende.

Hun stoppede sin smukke stemme, der hvor hun skulle, og jeg kunne jo nærmest sige, at det var perfekt det hun lige havde sunget! Hun skyndte sig over til mig med mikrofonen, og rakte mig den på en tøvende måde, og et sødt smil, som nærmets gjorde mig blød i knæene. Jeg tog den en smule forvirret, eftersom jeg lige skulle komme mig over, ja, hende. Jeg kiggede udelukkende på hende, men jeg vidste ikke helt hvilket ansigtsudtryk jeg havde, men inden i koncetrerede jeg mig kun om hende, og hendes smukke ansigt.

Lige pludselig begyndte hun at gå væk fra mig og hen mod indgangen, og jeg ville have gået efter hende, hvis det ikke var fordi jeg var som limet fast til stedet, men det var jeg. Eller det følte jeg, eftersom min krop ikke reagerede, når jeg ville løbe efter hende. Til sidst tog jeg mig sammen, og kiggede efter hende, men det var for sent. Hun var allerede helt hende ved trappen, der førte ned af scenen. "Hey, vent lidt," råbte jeg, men det lod som om hun ignorede mig, ellers kunne hun ikke hører mig, når alle inde i salen råbte op. Jeg sukkede kort, da jeg vidste, at nu kom jeg sikkert aldrig til at se hende igen. Hun var ret interessant, og jeg ville gerne vide mere om hende.

Jeg ved det virkede mærkeligt, men det var den følelse, der sad inden i mig.

Koncerten kørte videre, mens hun fyldte mine tanker, hvilket et sted gjorde mig vanvittig, og jeg vidste ikke hvorfor jeg ikke bare kunne lade hende ligge?

Flashback slut. 

***   

"Så, hvad var det der foregik med dig og hende pigen der," spurgte Zayn interesseret. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare, men et eller andet måtte jeg jo svarer.

"Øhm, hun kom jo op på scenen, så mig og Louis ville lave noget sjovt med hende," svarede jeg så overbevisende, som jeg overhovedet kunne, men jeg ved ikke om det lød på nogen måde overbevisende. Jeg vidste ikke engang hvorfor jeg skulle overbevise ham om noget rigtigt. Jeg mener, det var jo rigtigt det jeg sagde, måske var der mere bag, men det var det jeg ikke vidste hvad var?

Han nikkede ironisk med hovedet og smilede på en uderlig måde til mig. Havde jeg virkelig været så nem at læse? Det håbede jeg ikke. "Det er rigtigt!" Udbrød jeg til sidst, da jeg mærkede flere smil fra ham. Han troede ikke på mig, hvilket irriterede mig, for det var jo rigtigt det jeg sagde!

"Jaer, klart!" Svarede han, hvilket fik et smil frem på mine læber. Selvom det var irriterende og sådan, kunne jeg ikke lade være med, at grine af situationen, for ja, lad os lige kigge på det. Det var jo bare en pige, der var kommet op på scenen. Det var sket før, men alligevel var der noget specielt ved hende her. Hun kunne både synge, hun var sjov, hun kunne være fræk, og samtidig var hun også en smule genert, hvilket jeg elskede når piger var. Det gjorde dem bare så søde, specielt når de rødmede. De prøvede, at lægge skjul på det, men man kunne ikke undgå, at se det, hvilket bare gjorde det endnu sødere, men nu var hun altså væk, så det kunne være lige meget!

"Kom nu, Zayn!" Klynkede en Niall. "Vi skal videre til et inteview," afsluttede han, og trak det sorte forklæde fra, så man kunne ane en halvt sovende Zayn. Han havde vidst lagt sig til at sove, mens jeg havde været væk i mine tanker. Det var også lige meget. Han havde kun irriteret mig med hans underlige spørgsmål, som i øvrigt stadig sad fast i mine tanker.

Hvorfor kunne jeg ikke bare glemme hende? Det var som om hun ikke gad, at forsvinde fra mine tanker.

"Du skal også komme Harry!" Råbte Liam nu udefra entréen, hvilket fik mig til at kigge forundret rundt. Zayn var allerede væk fra hans seng, og alle de andre stod og ventede på mig ude ved hoveddøren. Jeg rejste mig hurtigt op fra min seng, og halvløb med armene svingene fra side til side og min numse vrikkende indtil jeg nåede døren. "Du må være meget træt," sagde Louis drillende.

"Ja, jeg har meget at tænke over," svarede jeg uden at tænke over hvad jeg sagde. Han kiggede indtrængende på mig, mens jeg følte mig en smule utilpas og fortrød straks hvad jeg havde sagt. De andre behøvede ikke at vide, at jeg tænkte på hende pigen, som jeg for got sakes ikke engang kendte navnet på! Mine tanker om hende dræbte mig jo nærmest!

***

"Hvad er det egentlig som vi skal i dag?" spurgte jeg, eftersom jeg egentlig ikke vidste hvor vi var på vej hen.

"Vi er på vej hen til inteviewet, som jeg allerede har sagt, og bagefter skal vi vidst være til noget uventet opmødning, eller noget i den stil," svarede Liam træt. Vi var vidst alle lidt udkørte efter koncerten i går. Koncerter tog hårdt på os, og da der var så mange af dem, måtte vi vel bare lide, selvom jeg elskede suset af, at være oppe på scenen og synge passioneret. Det gav et salgs rush inden i mig.

Vi sad lige nu inde i vores bil på vej hen mod et udendørsstudie i et telt. Det var egentlig meget mærkeligt. Jeg havde aldrig før prøvet at, at skulle blive inteviewet ude i et telt, men en gang skulle jo være den første. Var det ikke sådan man sagde det?

"Endelig er vi der," kom det sukkende fra Niall, som straks spændte selen op. Jeg grinede kort af ham, før jeg gjorde det samme. Liam, som sad i den ene side, åbnede døren og det samme gjorde Niall, som sad i den modsatte side. Og så var der mig, som sad i midten og Zayn, som sad oppe ved siden af Louis, som havde kørt bilen. Vi gik alle ud fra bilen, hvorefter jeg strakte armene og gabte kort.

Der kom en lille gut hen og viste os vej hen til et telt og lukkede os ind. Inde i teltet var der egentlig meget hyggeligt. Der var placeret to sofaer sat retvinklet til hinanden og med et sofabord i midten. Der stod nogle kager og noget frugt på bordet, som Niall styrtede over i mod. Jeg begyndte, at gå over mod en af sofaerne, for at sætte mig til rette efterfulgt af de andre.

Min mobil hev jeg op af min lomme, og gik ind på twitter, hvor jeg kiggede på nogle nye nyheder. Jeg scrollede ned af de fleste, da ingen af dem lige var noget, der fangede min opmærksomhed, men jeg stoppede brat op og scrollede hurtigt op igen, da der dog var én der tog pusten fra mig.

Det var oppe på en scene, hvor en pige var kravlet op og det var os der sang. På overskriften stod der "pige kravlet op på scenen til drengene, hvorefter hun sang Harrys solo, og tog pusten fra stort set alle." Jeg tog mig selv for munden, og gik straks ind på den bruger, der havde oploadet det. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle finde derinde, men hvad nu hvis der stod nærmere information om pigen. Pigen jeg så gerne ville kende navnet på. I starten fandt jeg ikke lige noget, men der var et pige navn, som pludselig fangede min interesse.

Phoebe Valeneria. Et smukt navn tænkte jeg, og gik ind på profilen, og så til mit store held, at det var pigen fra scenen. Hun hed Phoebe. Sikke et smukt navn!

Hun havde faktisk utrolig mange følgere, hvilket undrede mig i starten. Var hun kendt eller noget, for jeg havde da først mødt hende i går oppe på scenen? Men jo, hun var kendt. Kendt for at komme op på scenen og rører ved os, men hvad jeg ikke forstod var, hvorfor det var så vigtigt at rører os? Men selvfølgelig var der også det, at hun kunne synge vildt godt. Jeg savnede faktisk en smule, at hører hendes stemme. Den var ret beroligende og dejlig at hører på.

Louis og Liam havde også hevet mobilen op, mens Niall proppede sig selv med mad. Nogle gange forstod jeg simpelhen ikke hvordan han kunne holde sig så tynd. Det var ikke fordi han lavede specielt meget motion, og han spiste jo helt vildt meget. Man skulle næsten tro, at det var løgn, men nej, det var bare Niall. Zayn lå på sofaen og sov tungt ved siden af Niall, som havde munden fuld af vandmelon.

Jeg mærkede et puf i siden og kiggede irriteret derhen. "Nå, i er kommet på twitter nu," kom det drillende fra Louis, som havde sat sig ved siden af mig, hvorefter Liam sad ved siden af ham. "Ja, det er ret vildt," svarede jeg.

Louis kiggede ned på min mobil, og snuppede den ud af hånden på mig. "Hey," udbrød jeg, men han skubbede mig væk. Det endte med, at jeg lå ovenpå på ham, og fægtede efter min mobil, mens han med held undgik mig.

Lige da jeg næsten havde mobilen, tog Liam den uden videre. Hvad var det for noget? Nu havde jeg endelig min chance, og så tager Liam den. 

Louis grinede kun, da Liam begyndte, at kigge nærmere på mobilen, og så var det to mod én. "Nå, så du er inde på hendes profil," sagde Louis drillende. "Jeg ville bare lige se hvad hun hed," svarede jeg overbevisende. "Hvad hed hun så?" Spurgte Louis.

"Phoebe Valeneria."

"Det er da et smukt navn, var."

"Ja, det er." Liam fnyste lidt over vores opførsel. Jeg kiggede lidt hen på Zayn, som stadig sov tungt. Mit blik gled hen til Niall, som sad med en cookie i hånden og chokolade rundt i fjæset. "Hvad?" Udbrød han, da vi alle sad og stirrede på ham. "Ik, noget," sagde jeg ironisk. Drengen sad med chokolade smørret i fjæset, og en cookie i den ene hånd, mens han tyggede på noget andet, og han påstår, at der ikke er noget galt med ham. Han så da meget sjov ud, og det blev kun bekræftet, da Louis og Liam brød ud i grin, hvorefter jeg kom højlydt.

"One Direction. Vil i være sød at komme med?" Jeg kiggede til den ene side, og så kvinde med hørerbøffer på ørene, og hånden mod os, som et tegn på, at vi skulle komme. Hun lignede virkelig en, der arbejdede på film og den slags. Selvfølgelig ville det være bag kameraene, for hun levede vist ikke helt op til skønheden i film. Jeg dømmer ikke, men det var bare min mening. Jeg snuppede mobilen og lagde den ned i lommen igen, hvori den helst skulle blive, mens jeg rejste mig udmattende op.

Niall slap sin mad og tørrede sit ansigt af i en serviet, mens Zayn langsomt åbnede sine øjne og rejste sig træt op. Jeg gik længere fremad med Liam og Louis bagved mig, hvorefter Niall kom hoppende og Zayn kom traskende med tunge skridt. Vi blev ført ind i et stort telt, hvorved vi slog os ned i endnu en sofa. Der var siddende publikum rundt omkring os, og nogle åbninger ud til, rundt omkring. Det var jo et telt, dog et luksuriøst et af slagsen.  

"Og, vi er på om 10, 9, 8, 7..." Jeg må sige, at det var en smule nervepirrende på den måde, der blev talt ned på. Selvom jeg havde prøvet det nogle gange før, var det hver gang på samme måde.

Lysene blev der pillet med for aller sidste gang, inden den høje bip lyd lød, og vi var live på fjernsynet. Jeg kiggede på ham, der skulle inteviewe os, hvorefter han spurgte om nogle spørgsmål omkring os alle. Foreksempel hvordan vi havde det, og om det gik godt i bandet, eller om der snart ville komme noget nyt. Det var stort set det samme hver gang, inden vi nåede til de individuelle spørgsmål, som altid var de værste, fordi man vidste ikke altid hvad man skulle svare, hvis man skulle være sikker på, at man ikke sagde for meget. Jeg håbede bare, at manden ikke ville spørge om stundet med Phoebe aften før oppe på scenen, men jeg forventede egentlig, at spørgsmålet ville komme, men jeg havde nok lov til at håbe lidt i endnu. "Det går godt tak. Vi har haft gang i en masse sange, som forhåbentlig snart vil blive produret," svarede Liam høfligt. Intevieweren nikkede bestemt, og virkede interresseret, men jeg vidste bag de høflig baserede smil, var en papparatzi, som kun var ude efter saftige nyheder. Det var måske en skør tanke, men det var sådan jeg havde oplevet det "kendte" liv. Det var måske ikke helt sådan det var, men heldigvis kom mine tanker jo ikke på den måde ud til hele verdenen.

Intevieweren fortsatte med nogle spørgsmål, som jeg ikke rigtig interresserede mig for. Jeg var fanget i min egen lille verdenen, indtil spørgsmålet blev stillet.

"Nå, Harry, oppe på scenen i går, havde du det vidst sjovt med en pige, som oven i købet kunne synge," spurgte manden pludseligt. Jeg kiggede straks op, mens hans blå øjne borede sig ind i mine. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, og var på vej ud af min mundlamme mund, men alligevel fik jeg svaret ham. "Tjoo, vi drillede hende lidt, men mere var det ikke," svarede jeg så roligt jeg nu kunne, men jeg var stadig enorm nervøs over situationen. Hvad nu hvis jeg kom til at sige noget forkert? Jeg ville være på spanden, da jeg ville få et dårligt ry om, at jeg åbenbart er en der flirter, men det var jo ikke det jeg gjorde. Hun havde bare overrasket mig utrolig meget. Mere var det ikke, vel? Jeg var godt nok lidt usikker, men Louis kom ind i samtalen. "Ja, det var ret overraskende og sjovt. Vi havde ikke lige forventet en så flot stemme," sagde han beroligende, hvilket fik mig til at slappe lidt mere af. Han ville nok kunne redde den herfra.

Manden angreb videre på Niall med nogle andre personlige spørgsmål, mens jeg gik over grænsen til min egen lille verden igen, men blev revet ud af den igen, da det skramlede uden foran teltet og henne ved en af lynlåsene. Altså en af indgangene, eller man kunne vel også bruge den som en udgang. Man kunne i hvet fald gå igennem den.

Der kom også nogle stemmer, der lød ret irriteret på hinanden, hvilket lød sjovt. Nu var det pludselig interressant. Jeg rettede mig kort op i sofaen, og kiggede diskret hen mod den skramlende lyd. Det var to piger der skændes lød det til udfra deres lidt mere lyse stemmer. Den ene fablede om, at den anden ikke skulle være gået fra hende, fordi hun endte med at være fanget oppe ved scenen. 

Det sidste hun sagde, gav et stik i maven på mig. Det lød næsten, som det der var sket i går med mig og hende pigen. Tanken om at det var hende, strejfede mig, men hvad var chancerne lige for det. Meget små!

Jeg prøvede, at slå tanken ud, men stemmerne blev ved, og pludselig var der en pige, der faldt ind i teltet, hvilket gav et gisp fra de fleste, der allerede sad inde i teltet. Niall begyndte, at grine eftersom pigen var faldet direkte ned på græsset, og lå nu akavet og bandede for sig selv. Jeg troede ikke lige, at hun havde opdaget, at det var live show det her, så jeg gav mig selv til at grine, indtil hun vendte sit hår rundt i ét drej. Hendes smukke øjne ramte mine, og jeg opdagede, at det var hénde. Phoebe, som hun hed. Jeg stoppede brat med at grine, og skulle til at råbe efter hende, men sikkerhedsvagterne kom mig i forekøbet. De løb over imod hende, mens hun sagde, at hun var faldet ind ved et uheld, men det var tydeligt, at de ikke troede hende, hvilket egentlig var forståeligt., men alligevel. Det lød ikke helt som om det var med vilje, da de havde skændes.

Det var den samme pige fra i går. Det var da lidt mærkeligt. Hvad lavede hun egentlig her? Hvordan var sammentræffet så heldigt om jeg ville. Jeg syntes da, at det var heldigt, at jeg så hende i virkeligheden igen. Det var en lettende følelse, som flød i mit blod. Måske var hun en fan, der gerne ville se os, men så forklarede det stadig ikke hvorfor hun havde haft så travlt med, at komme ned fra scenen i går?

"Undskyld, det var ikke min mening, at afbryde noget," sagde hun hurtigt, inden sikkerhedsvagterne førte hende ud igen. Jeg vidste ikke helt hvad de ville gøre ved hende, men jeg håbede det bedste for hende.

Jeg ville nok prøve, at se hende igen, når jeg kom ud af dette dødkedelige inteview, som bare gjorde mig endnu mere træt, end jeg allerede var.

Det var ikke så tit, at jeg havde denne salker-følelse, om man vil, som jeg havde lige nu. Faktisk var det første gang. Jeg vidste egentlig ikke helt hvad det var, som gjorde mig helt 'obsessed' med hende. Jeg skulle vel bare følge mit hjerte.

 

~

 

Nå, så hørte vi også lidt fra Harry. Hvad synes i om hans tankegang? Og hvordan tror i, at han vil opsøge Phoebe på, og hvilke tanker har Phoebe mon om Harry? Bliv ved med at læse, så finder i ud af det.

Jeg er virkelig ked af den lange ventetid, men jeg er i gang med en masse andre historier, som også på et tidspunkt vil blive pupliceret. Glæder mig!

Da jeg tager til Thailand i overmorgen i tre uger, kommer der ikke nogle kapitler i et stykke tid, da jeg ikke vil have chancen for at skrive videre. Snøft! Men jeg vil skynde mig så meget jeg kan.

Har i haft en god sommerferie indtil videre?

I må meget gerne like, kommentere hvad i synes eller favorisere movellaen. Det vil gøre mig MEGA glad!

Knus Cecilie. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...