The Microphone!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 1 nov. 2016
  • Status: Igang
Phoebe er ikke en helt normal pige, og har derfor et mål i livet. Dog ikke et helt normal et, da det går ud på at røre ved en sangers mikrofon. Hendes veninde og hende selv, vinder et par billetter til en koncert og tager derhen i al hemmelighed for familien, da de er bange for, at de ikke må.
Mon Phoebe får sit ønske opfyldt, hvad bliver der af Freja, og hvad er det for et sangtalent Phoebe bærer på?
Men det endelige spørgsmålet er; går alt nu efter planen, eller bliver Freja og Phoebe ført ud i al verdens problemer, som vi kun kan drømme om?

29Likes
21Kommentarer
12377Visninger
AA

13. Candyfloss

Phoebes synsvinkel

Inde bag billet kontrollørens rude, kunne jeg ane en flot, muskuløs og ret så pæn dreng stå, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at tanken om selve 'ham', ikke strejfede mig.

Freja og jeg plejede hver gang vi var ude, og hvis vi så en pæn og lækker dreng, at kigge bekræftende på hinanden om han kunne gå osv. For det meste endte det med, at vi begge flækkede af grin og nikkede som to underlige, pigede teenagere.

Af ren refleks kiggede jeg tilbage på Freja, som stod bag mig sammen med Niall. Årh ja, jeg havde godt lagt mærke til den måde, Niall kiggede på hende, og endda på Frejas vegne grinede jeg og blev helt overgearet. Men jeg var vist ikke den eneste som reagerede sådan, for selfølgelig var Freja også helt oppe og køre.

Nu hvor jeg tænkte over det, så havde jeg faktsik ikke haft en ordentlig kæreste. Selfølgelig havde jeg haft de 4-5 stykker fra de mindre klasser i skolen og nogle i børnehaven. Men som i alle nok ved, var det jo ikke rigtige kærster. Man kom for det meste sammen i form af sp eller k. Noget i den stil. Herefter kyssede man et par gange, og ellers havde man kun titlen. Overordnet havde jeg altså ikke rigtig prøvet at have en kæreste. Måske var det også derfor, Freja og jeg altid bare var 'klar' til at kigge og sådan. Fordi vi ikke havde prøvet for smertefuldt det egentlig var, når det ikke gik som det burde i et forhold. Det havde jeg i hvert fald fået at vide fra min storesøster, som havde haft sin kæreste Mads, men de endte vist med at slå op. Godt for mig, da jeg så kunne se hvor nede min søster var. Okay, det lød virkelig tarveligt, men jeg tror aldrig, at vi ville have det tætte bånd, som de fleste søskende havde. Måske var der en grund, eller også var det bare af natur.

Freja løftede udfordrende med brynene og nikkede som en gal, mens jeg grinede herligt. Han var helt klart godkendt!Jeg slikkede mig kort på læberne, og lænede mig smedigt ned mod hullet, hvor man skulle betale for at komme ind. Albuerne placerede jeg forsigtigt på bordet, og sagde endelig med en flirtende stemme: "7 voksen billetter, tak"

Han smilede frækt tilbage, og placerede ligesom mig hans albuer på bordet omme på den anden side af glasset. "Jamen, det skulle du da bare have sagt," smilede han smørret. Man kunne tydeligt se at vi flirtede, og jeg lagde vel ikke rigtig skjul på det. Men altså, jeg ville ikke mere end det. Jeg var faktisk stadig jomfru, og jeg havde ikke tænkt mig, at miste min mødom på et one night stand. En sådan privat ting som ens mødom, følte jeg simpelhen ikke var værd at spilde på et sølle one night stand. Det var noget helt særligt, og burde gives til en som jeg virkelig elskede, og ville åbne mig op for.

Mens han fandt billetterne, og jeg fandt pengene, holdte vi vores meget intense øjenkontakt, og jeg mærkede hvordan det kildede nede i mit underliv. Jeg rakte ham pengene, og jeg fik 7 voksen billetter retur. Hans hånd strejfede min, og jeg mærkede straks hvordan jeg gispede lydløst.

Inden jeg havde set mig om, havde Harry skubbet mig videre, og jeg måtte blinke engang med øjnene, inden jeg kom helt til mig selv.

Zayn og Liam kom hen til mig med to frække smil plantet til deres læber, og jeg kunne ikke lade være med at vende det hvide ud af øjnene. "Nå Phoebe, hvad gik det ud på, aha aha," grinede Zayn, mens han løftede begge øjenbrynene samtidig et par gange. "Ingenting!" Løj jeg.

"Ja ja, så siger vi det," svarede han kækt. Liam sendte mig et strålende smil, og jeg smilede svagt tilbage. "Nå, skal vi tage armbåndene på?" Harrys stemme var lige ud for mit ører, og jeg farede kort sammen ved hans hæse og attraktive stemme. "Ja," svarede jeg lidt for hurtigt, men det var for at komme over på et andet emne.

"Godt," fik jeg tilbage fra Harry. Med ét virkede han pludselig lidt fjern og mærkelig. Var det på grund af billetkontrolløren? Det kunne han ikke mene, vel?

Harry klappede ligegyldigt hænderne sammen, og pustede på dem for at få noget varme, gættede jeg vel. Han virkede mærkelig og måske lidt irriteret. Men hvad var hans problem? Alle kiggede på ham, som om han var en eller anden fremmed alien.

"Hvorfor skubbede du mig sådan, Harry?" spurgte jeg en smule fornærmet, for det havde bestemt ikke været rart. Mere et hårdt ryk som stadig ikke havde forladt min krop. "Vi skulle jo videre. Så lang tid behøver det vel ikke at tage, når man bare skal have nogle billetter," svarede han stift tilbage, som om det var mig der var helt galt på den. Var jeg det? Skulle jeg bare have droppet det med at flirte.

Men hvorfor bekymrede Harry sig overhovedet over, hvem jeg flirtede med, og hvem jeg ikke gjorde med?

"Okay," svarede jeg ligeså stift tilbage.

***

Jeg gik ved siden af Freja i tavshed. En irriterende en af slagsen! Harry, Louis, Liam og Niall var taget op i en forlystelse, som de alle havde stået og stenet, så jeg sagde til sidst, at de bare skulle prøve den. På et par sekunder var de alle ude af klappen. Harry var dog gået med lidt foroverbøjet hovedet på vej derhen. Som om han havde været ked af det.

"Phoebe er du okay? Du virker helt stille," spurgte Freja med medlidenhed i stemmen og brød dermed stilheden.

"Jeg ved det ikke helt," svarede jeg ærligt. Jeg følte mig nedgjort af Harry, og nok lidt som om jeg var en dulle, der flirtede hist og her. Det var jeg jo ikke. Jeg troede bare, at jeg havde været lidt overgearet.

"Hvad er der galt?"

"Det er bare det med Harry," svarede jeg kort, og fnyste hurtigt af mig selv. Jeg opførte mig som om, Harry betød virkelig meget for mig. Ellers ville jeg jo ikke gå så meget op i, om han havde noget imod om jeg flirtede med en dreng.

Hun smilede bare som om alt var i orden, mens vi gik videre, og det forblev sådan, så til sidst kunne jeg ikke dække over min nysgerrighed. "Hvad er der at smile over?!" Udbrød jeg hårdt!

Igen forblev hun stille, og kiggede ned i jorden med et nærmest forelsket smil formet om sine læber. Hvad gik det ud på? "Har du ikke lagt mærke til det?"

"Altså hvad mener du?" Nu var det da først mærkeligt. "Den måde han kigger på dig, den måde han bekymrer sig for dig, eller da han hentede dig i morges, og da han straks mente at han skulle tage sig af dig i går aftes. Kan du ikke se det?"

Jeg gik i stå, og kiggede lige ud i luften uden egentlig at kigge på noget. Inde i mit hovedet var der et sødt billede af Harry, der smilende strakte sit hoved udover sengen med alle sine brune krøller hængende nedover mig, som lå på gulvet. Hans smukke smilehuller der blev vist frem med hans fantastiske smil og hans lige og hvide tænder. Det kunne da ikke passe? Eller kunne det?

Med en hurtig bevægelse drejede jeg hovedet mod Freja igen, og kunne ikke skjule mit smil for hende. Hun smilede stort tilbage og krammede mig tæt.

Vi gik som to tætte bedsteveninder, indtil en høj, mørk stemme råbte Phoebe og Freja, bag os. Vi vendte os forskrækket om, og holdte dermed ikke mere i hånd, mens jeg mærkede mit ansigt blive alvorligt. Det var Zayn, der kom løbende med en stor candyfloss i hans hånd, og man kunne se det lyserøde, sukkerede stads svinge fra side til side. Det så pænt sjovt ud, også fordi han samtidig prøvede at holde sine busker oppe, så han knap kunne holde på den. Jeg begyndte, at smile lettende og mine skuldre sænkede sig en tak, inden jeg kiggede på Freja igen med et smørret smil.

Zayn havde valgt ikke at tage med til den forlystelse, som de andre åbenbart stadig var i gang med, så vi havde gået sammen, men uden Freja og jeg havde opdaget det, var vi vidst gået fra ham. Haha!

Da han endelig noget op ved siden af os, kunne han knap nok få vejret, og hans candyfloss hang helt forkert på stangen. "Hvor.. hv.. hvorfor ventede i.. ikke?" fik han spurgt, inden han pludselig satte sig ned midt på stien. "Hold lige denne her, tak?" prustede han, og rakte mig candyflossen uden at have fået svar. "Yes, sir," grinede jeg.

"Jeg tror ikke vi opfangede dig," svarede Freja ham smilende, mens hun hjalp ham op igen. "Det må i ikke gøre igen!" sukkede han, mens han flyttede sin pegefinger fra side til side, mens han stak den op i hovederne på os. "Nå men, i det mindste fik jeg den candyfloss jeg fortalte jer om," sukkede han drømmende, mens han rettede sit blik mod mig, da jeg stadig holdte hans meget vigtige candyfloss. "Hvornår har du fortalt om en candyfloss?" spurgte Freja pludselig, mens han var i gang med at snuppe hans candyfloss ud af min hånd. Han drejede overraskende og langsomt hovedet mod os igen og spilede hans øjne op, mens vi stod og kiggede underligt på ham "Omg, I har vist været i jeres helt egen verden!"

Og det havde vi! I Harrys verden!

 

~

Her er endnu et kapitel, som jeg håber i kan lide. Hvad tror i der sker som det næste? Og var det nu klogt af Phoebe at flirte med ham fyren? Kom med jeres meninger! Jeg er åben for kritik.

xoxo Cecilie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...