olympens helte (hjælp)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
hej mennesker der læser dette( hvis i har svært ved at læse dette læs det i første kapitel) jeg mangler inspiration til en ny movella og jeg vil gerne skrive noget i PJO/HO fandommen men jeg mangler nogle personer/karaktere så hvis i har lyst til at lave en person så udfyld mit skemaet neden for i skal ikke selv skrive noget til historien kun svare på mine spørgsmål(både i skemaet og under historien) ca de første 5 bliver hovedpersoner men alle der skriver et skema kommer med ( hvis der er nogle der overhovet læser dette) jeg kommer til at udgive et kapitel mindst 1 gang om måneden navn( du kan ikke være personer der allerede eksistere i PJO/HO ): alder (7-19. med mindre du er en anden race end menneske ): race (du kan ikke være en gud): hvem er din gudelig forældre: udsende( så detaljere som muligt): hvor længe har du boet i chb: familie og forhold: våben: største frygt: andet ( hver gerne kreativ og giv mig nogle sjove ting at arbejde med) tak på forhånd skriv gerne hvi

1Likes
22Kommentarer
335Visninger
AA

2. kapitel 1. Cassie

​Cassie

 

Regn og slud strømmede ud af skyerne og det gjorde det svært at se noget, og det var grunden til at hun ikke lagde mærke til pigen før det var for sent. Dagen havde ellers startet ret god ud. Sommer træningen var begyndt i går og de fleste af hendes venner var ankommet. Da de ikke var helårselever som hende, gik de i skole, og boede i de dødeliges verden. Det var alt for farligt for Cassie og hendes søster Margo, fordi deres kraftige halvgudelugt tiltrak for mange monstre. Der var altid hyggeligt i halvblods lejren, men det var nu sjovest om sommeren når lejren var helt fyldt op med halvguder. De havde brugt dagen på, at hygge nede på stranden. Men mens Ben snakkede om de nederen børn i hans skole hørte Cassie noget, en lille stemme i baghovet. En stemme det var så længe siden hun havde hørt, at hun næsten havde glemt den. En stemme der fik hende til at glemme hvor hun var, og hvad hun lavede. Cassie sad bare og stirrede ud i luften, indtil hun opdagede Margo og Ben var holdt op med deres samtale og stirede på hende.  

"hvad er der galt?" spurgte Margo bekymret, 

" Ikke noget" svarede Cassie, men hun kunne se at hendes tvilling ikke troede på hende. Margo kunne altid regne ud når noget var galt, men hun sagde ikke mere. Ben derimod  var ufattelig dårlig til at aflæse følelser og fortsatte bare med sin samtale som om intet var hendt. Cassie havde på fornærmelsen at han havde arvet den evne fra sin far Hefaistos. Margo sendte Cassie et uroligt blik, inden hun vendte tilbage til samtalen. Cassie syntes det var som om solen ikke varmede så meget som før og at det blæste mere, men det var ren indbildning med indflydelse fra ordene der stadig kørte rundt i hovet på hende.  

Op i skoven  

For ikke at gøre de andre urolige, begyndte hun igen at deltage i samtalen, men det var svært at fokusere. Hun kunne ikke lade være med at tænke på sidste gang stemmen havde talt til hende, i snestormen da det blæste. Hende og Margo var, NEJ stop formanede hun sig selv, det skal du ikke tænke på igen.  

Hun havde den gang lovede sig selv ikke at lytte til den ikke igen, aldrig igen. Hun gjorde en kraftanstrengelse og skubbede tanken helt ud af hoved og snart havde hun glemt alt om stemmen.  

Ben foreslog at de tog en ridetur på lejrens pegasusser og den ide syntes Cassie vældig godt om, for Margo var utrolig dårlig til det. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide sin søster, men hun blev altid i godt humør når hun så Margo gå helt i panik, fordi hesten ikke ville som hun. De løb om kap ned til staldene, som lå neden foran halvblods bakken. Staldene var nogle store bygninger bygget af træ, det var næsten det eneste i lejren der ikke var bygget i græsk stil. Den var mere det lille hus på prærien agtig. Der lugtede dejligt af hø, og selv om Cassie ikke havde det bedste forhold til heste, følte hun sig altid hjemme der. Ben og Cassie sadlede op, mens Margo forgæves prøvede at komme op på sin pegasus. Det endte med at hun var helt viklet ind i seletøjet og væltede om på gulvet. 

"Lidt hjælp tak?" spurgte Margo, og Ben hjalp hende grinende fri. Da de endelig kom afsted var det ved at være aftensmads tid. 

"Vi burde ikke tage af sted nu" sagde Margo " der er snart aftensmad, lad os hellere blive" 

"Ej kom nu " sagde Ben irriteret, " vi kan sagtens nå det, det er der igen problemer i. " 

De sad begge to og ventede på Cassies beslutning, og i det øjeblik havde hun ingen ide om, at det valg ville ændre hendes liv totalt. 

" Kom nu Margo" sagde hun " bare en kort tur! " hun smilede og lavede hunde øjne til sin søster. De to tvillinger lignede hinanden som to dråber vand, den eneste grund til at folk kunne kende forskel var, at Margo havde klippet sit kraftige gyldne hår kort. Men selvom de lignede hinanden var deres personligheder ret så forskellige. De var ligesom to forskellige sider af deres far Apollon.

"fint nok" sagde Margo. 

Mens hun prøvede at vende hendes pegasus, satte Cassie og Ben ind mod skoven i fuld galop.  

Den store skov var fuld af monstre og andre skabninger. Alle lejrdeltagere havde en historie at fortælle om skoven, og hvis de ikke havde, ville de i hvert fald snart få en. Skoven var også det sted hvor de holdt flag erobring. Flag erobring gik simpel ud på at man i to hold kæmpede om at få fat i det andets holds fane. Det var lejrens mest elskede aktivitet, for der var noget for en hver smag.  

Pegasusserne kunne godt blive bange for skoven, og de ville helst kun gå på stierne. Så det overraskede Cassie, meget da hendes pegasus satte i galop og sprintede ind i skoven.Væk fra Ben og Margo og væk fra stien.  

"Hvor skal du hen?" spurgte Ben  

"Det ved jeg ikke"  

"Så stop hesten" råbte Margo, mens Cassie forsvandt længere ind i skoven. 

"Det kan jeg ikke!"  

Men da hun sagde det, var de allerede forsvundet bag hende og hun var så langt inde i skoven, at hun ikke kunne kende stedet. 

"Hvor skal vi hen?" spurgte hun hesten. Men hun kunne hverken forstå pegasusser eller andre dyr. Den del af skoven de var nået ind i var mørk og dunkel. Hvor skoven før bestod af birk og løv, var det nu blevet skiftet ud med store afpillede graner. 

Pegasussen stejlede, og det overraskede hende så meget, at hun faldt af og ned på ryggen og slog luften ud af lungerne. Det sortnede for hendes øjne, og det brændte i lungerne. Det føltes som om hun skulle dø, lige indtil hun hev en stor mundfyld luft ned i lungerne og fik synet tilbage. Cassie så at pegasussen var væk, og hun havde ingen om hvor den var løbet hen, eller hvor de var kommet fra. Hun prøvede at rejse sig, op men blev svimmel og blev derfor nød til at sætte sig ned. *To år med træning i at dræbe monstre, og så bliver jeg dårlig af at falde af en pegasus*, tænkte hun tvært.  

hej menneskebørn. kapitlet ender ikke her, men movellas fucker med mig så bliver nød til at fortsætte i næste kapitel box.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...