olympens helte (hjælp)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 21 maj 2016
  • Status: Igang
hej mennesker der læser dette( hvis i har svært ved at læse dette læs det i første kapitel) jeg mangler inspiration til en ny movella og jeg vil gerne skrive noget i PJO/HO fandommen men jeg mangler nogle personer/karaktere så hvis i har lyst til at lave en person så udfyld mit skemaet neden for i skal ikke selv skrive noget til historien kun svare på mine spørgsmål(både i skemaet og under historien) ca de første 5 bliver hovedpersoner men alle der skriver et skema kommer med ( hvis der er nogle der overhovet læser dette) jeg kommer til at udgive et kapitel mindst 1 gang om måneden navn( du kan ikke være personer der allerede eksistere i PJO/HO ): alder (7-19. med mindre du er en anden race end menneske ): race (du kan ikke være en gud): hvem er din gudelig forældre: udsende( så detaljere som muligt): hvor længe har du boet i chb: familie og forhold: våben: største frygt: andet ( hver gerne kreativ og giv mig nogle sjove ting at arbejde med) tak på forhånd skriv gerne hvi

1Likes
22Kommentarer
336Visninger
AA

3. kapitel 1. Cassie. part 2

Hun prøvede igen at komme på benene og det lukkedes denne gang. Hun begyndte at gå den vej, hun troede var tilbage til lejren. Stemmen sneg sig ind på hende. 

Vend dig om og gå til venstre 

*Du kan tro nej* tænkte hun og fortsatte lige ud. 

Efter en halv times tid, havde hun stadig ingen anelse om hvor hun var, og skoven havde ikke ændret sig det mindste. 

Vend dig om og gå til venstre

Sagde stemmen igen. Og da hun ikke kom nogle vegne alligevel, besluttede hun modvilligt at følge stemmen.* Fint!* tænkte hun. *Men kun denne her gang og så aldrig igen*. Hvis der skete noget ligesom sidst, var hun ikke sikker, at hun ville overleve. 

Det var nu langt over aftensmads tid. Det var hun sikker på. Det var begyndt at regne ret kraftigt. Men efter hun var begyndt at følge stemmens anvisninger, havde skoven ændret sig tilbage til løv og birk og det var jo et godt tegn. Hendes tøj var gennemblødt og hun var sulten og træt. Det var blevet meget mørkt og fra skoven kom de uhyggeligste lyde. 

Et hyl skar sig gennem den stille skov og Cassie hoppede en halv meter op i luften. Hun trak sin bue og lagde en pil klar. Regn og slud gjorde svært at se noget, men hun var helt sikker på, at der var noget i busken. Hendes hjerte bankede i halsen på hende. Hun var begyndt at svede. I lejren havde hun trænet med svær, bue, akrobatik og brydning. Ja selv klatreture på lava-klatrevæggen. Men nu her i den mørke skov med slud i øjnene, var hun overhovet ikke forberedt.  

Noget puslede i grenene og sprang frem mod hende. Det tog et splitsekund, før hun slap pilen og den borede sig fast i væsnets skulder, som faldt om. Men det var ikke et monster. Det var en lille pige. Cassie udstødte et forskrækket skrig. Hun kunne havde svoret, det havde været en ulv lige før.  Cassie faldt på knæ for at hjælpe hende, men endnu et brøl hørtes og den største helveds hund, hun nogensinde havde set, sprang ud af busken. Dens enorme krop var på størrelse med en tank og der stod savl og fråde om munden på den. Det var den pigen havde løbet fra, inden Cassie havde skudt hende. Hun nåede lige at tænke over, hvordan den var sluppet igennem den magiske barriere, der holdt monstre og dødelige ude af lejeren, før den angreb. Den sprang direkte på hende og prøvede at bide hendes hoved af, men Cassie var hurtig og rullede til side og trak pigen med. Pigen udstødte et skrig af smerte, da pilen knækkede af og åbnede såret, så det blev endnu større.   

"Shit " sagde Cassie " shit shit shit shit". Men der var ikke tid til at kigge på såret, for helveds hunden angreb igen. Denne gang nåede hun at ligge to pile på buen og skyde dem efter hunden. De ramte den i maven og burde have været nok til at pulverisere den, men det gjorde de ikke. Cassie trak pigen i sikkerhed og gik til angreb på hunden igen. Hun prøvede igen med to pile. De ramte rent i brystet, men stadig intet skete. 

"Dø nu" råbte Cassie "Hvorfor kan du ikke dø?". Hun hoppede og undveg, men det var udmattende. 

"Se på skulderen" råbte pigen til Cassie med svag stemme. Først troede hun, at pigen mente hendes egen skulder med Cassies pil i. Men så fik Cassie øje på helvedeshundens skulder, hvor den var brændemærket med en lynkilde. 

"Den har Zeus velsignelse" sagde Cassie. "Hvorfor har Zeus velsignet den helvedeshund og hvorfor er den efter dig? 

Hun kiggede over på pigen. Hendes tøj var flænset og revet i stykker og hun havde udover såret i skulderen store sår og rifter i ansigtet og på armene. Hun var ikke fra lejren, men hun var helt sikkert en halvgud. 

Helvedeshunden langede en pote ud efter Cassie og hun sprang tilbage, men hun var ikke hurtig nok. Poten ramte hende i maven og slyngede hende op i luften og ind i et stort træ, hvorefter hun faldt ned på jorden og skreg af smerte. Hun var sikker på, at hendes ben var brækket. Hunden kom tættere, og hun var sikker på, at den snart ville bide hovedet af hende. 

"Skyd den igen " råbte pigen. Hun havde en europæisk accent, måske russisk.  

"Hvorfor? Det hjælper jo ikke" svarede Cassie. Hun vidste nemlig, at kun et magisk våben kunne dræbe et uhyre med Zeus velsignelse.  

 "Gør det nu bare" sagde pigen. Det lød mere som en bøn, end som en ordre. 

Hun tog en pil på buen trak tilbage og bad om et mirakel. Hun slap strengen og pilen fløj gennem luften og ramte bæstet præcist i brystet. Da pilen ramte, sagde pigen noget på oldgræsk. En eksplosion forvandlede helvedeshunden til støv. Hun forstod ingenting. Cassie kunne godt forstå det meste oldgræsk, men det pigen sagde gav ingen mening. Hun kunne ikke oversætte det. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen, og hun kunne høre hendes hjerte slå.  

Pigen, der før havde siddet op af træet, faldt nu bevidstløs om på jorden. Cassie prøvede at løbe over til hende, men grund af smerten fra det brækkede ben, væltede hun i stedet om på jorden. Hun kvalte en jamren og kravlede resten af vejen over til pigen.  

Som datter af Apollo burde Cassie vide, hvad hun skulle gøre, men lige i det øjeblik var hun helt lost. *Hvis hun dør, er det min skyld. Jeg skød hende i skulderen* tænkte hun. Pigen så seriøst død ud. Cassie begyndte at græde både over smerten i benet, men også over den kendsgerning, at hun lige havde dræbt en anden halvgud . 

*Tag dig nu sammen Cassie* tænkte hun. *Hun er ikke død endnu, og du kan stadig redde hende*. 

Et lys begyndte at skinne. Et lys, der kom fra hende. Det oplyste hende og pigen og træerne omkring dem. Det lyste så klart, som hvis det havde været dag. Skovens dunkelhed bøjede sig omkring hende. Hun hørte en svag lyd og ud af øjnekrogen så hun et lys, som fra en fakkel ikke så langt væk.  

"Hjælp" råbte hun, og det gyldne lys slukkede. Hun ville gerne rejse sig og få fat i dem med lyset. Hun var sikker på, det var nogen fra lejren. Måske var de ude og lede efter hende, men hun kunne ikke efterlade pigen eller gå på sit brækkede ben. Pigens ildrøde hår var klistret til i blod, og hun var meget bleg. Cassie råbte igen. 

"Hjælp, vi er her ovre". Hun begyndte at høre stemmer. Folk kom løbende hen mod hende. Der strømmede stadig tårer ned over hendes kind, men nu af lettelse  Den første, der nåede frem, var en lyshåret pige fra Athene hytten. 

"Hun er her" råbte hun til de andre med faklerne, og flere lys kom hen mod dem. Cassie lagde først nu mærke til den underlige vinkel, hende ben havde sat sig i efter hun faldt. Nu da hun havde opdaget det, skyllede en bølge af smerte ind over hende. 

"Bare rolig" sagde den lyshåret pigen, men hendes blik blev sort og alle stemmer forsvandt. Undtagen stemmen i hendes hoved. Den stemme, hun havde lovet ikke at følge, men alligevel gjort. Den gentog det ord, pigen havde sagt på oldgræsk, og nu forstod hun det.

Ild  ILD

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...