There will be time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2016
  • Opdateret: 30 jun. 2016
  • Status: Igang
I movellaen følger vi den ambitiøse super studerende Julie, gennem op og ned ture, og hendes tid som College studerende på Stanford. Julie har altid været fokuseret og har altid opnået alt hvad hun har ønsket sig gennem hårdt arbejde. Men så bliver hun bosat ved siden af Alex, som har en helt anden indstilling til livet end hende. Kan han få hende på afveje eller kan de sammen opnå endnu mere end de kunne hver for sig?

10Likes
7Kommentarer
1730Visninger
AA

2. Fodbold fyre

Min krop sitrer fra koffeinen i min kaffe samtidig med at mine øjne føles tunge som bly. Jeg prøver at kæmpe mig igennem det sidste af kapitlet, før jeg kan gå omkuld i min seng. Jeg tager et hurtig kig på computerens ur, 02:27, og sukker tungt. Jeg har sat ved mit skrivebord i de sidste 8 timer og arbejdet på mine studier. Før jeg vender siden tager jeg den sidste tår af min kaffe. Jeg lader hurtigt mine øjne glide henover siden, før jeg begynder at læse teksten igennem. Med min trofaste highlighter mellem tænderne får jeg arbejdet mig gennem halvdelen af siden, og begynder at skrive noterne til ind på min computer. Efter flere timers slid, kan jeg mærke den velkendte følelse komme snigende. Jeg kalder det for ”zonen” de tidspunkter hvor du har arbejdet i timer og er parat til at ligge dig i graven, blot for at slippe fri fra det mareridt du føler at du sidder i. Og så pludseligt, begynder du at nyde det. Du arbejder grundigere med stoffet men samtidig også mere effektivt. Et lille smil glider på mine læber. På den her måde vil jeg sagtens kunne nå igennem kapitlet inden klokken bliver 3 og så stadig nå et par timers søvn inden det igen er tid til at stå op. Min sejrs rush blev afbrudt af et støn fra den anden side af væggen. Den rytmiske bumpen af en seng der støder mod væggen begyndte kort efter. Frustreret smider jeg min highlighter på bordet og læner mig tilbage i stolen. Et skingert skrig lyder fra naboværelset, og jeg kan høre hende stønne hans navn. Rasende rejser jeg mig fra min stol og marcherer ud på gangen. Jeg skal lige til at smække døren bag mig, men kommer i sidste sekund i tanke om at jeg ikke har taget min nøgle med ud og at dørene låser automatisk. Jeg smutter hurtigt tilbage på værelset, tager mine nøgler, og ud igen. Den her gang smækker jeg døren. Stampene går jeg hen til nabodøren. Jeg kan stadig høre hende ganske tydeligt. Næsten hver nat i den sidste måned har jeg skulle høre på det her. En ny pige der stønner hans navn og sengen der banker mod væggen. Det har været sådan siden vi startede, og hvordan han er blevet lukket ind på en skole som denne er mig ikke til at forstå. Dog har jeg endnu ikke mødt ham, men med fritidsinteresser som at knalde en ny pige hver dag, kan han næppe være den typiske Stanford type.

 Jeg lader min knyttede næve hamre hårdt på døren. Der sker først ikke noget, så jeg sparker vredt til døren, hvilket får det til at blive helt stille på den anden side af døren. Jeg banker igen, fast besluttet på at fortælle ham lidt om hvad jeg synes om ham. Mumlende stemmer lyder fra den anden side af døren ind til den bliver åbnet, og han står direkte foran mig, kun i ført et par boksershorts. Pludseligt forstår jeg bedre hvordan det kan lade sig gøre at han har en ny pige i sin seng hver eneste nat. Han ligner jo en Gud. Jeg kan mærke rødmen stige op i mine kinder, da mit blik vandre ned over hans muskuløse krop. Jeg fokusere på hans ansigt men det hjælper ikke meget. Han er høj, han tårner værtfald over min 162. Hans kindben er markante, og kæben er dækket af lette skægstubbe. Hans hår er mørkt, vildt og rodet, men det kommer nok til dels fra den aktivitet han havde gang i da jeg afbrød dem. Det er som om hans isblå øjne piercer gennem min sjæl.

”Hvad vil du? ” Hans stemme er lettere irriteret.

Jeg tager mig sammen og rømmer mig. Vreden kommer langsomt snigende tilbage. At han kan være så ualmindeligt uhøflig er da lige godt utroligt.

”Hvis du vil være så venelig at flytte din seng lidt ud fra væggen og så lige dæmpe trunten derinde bare en smule, så tror jeg at hele gangen vil sætte pris på det! ” Som for at understrege min pointe stamper jeg let i gulvet med min højre fod.

Han ser lidt på mig uden et ord, som kan han ikke forstå at nogen pige nogensinde kunne finde på at sige sådan til ham. Som er det ham umuligt at forstå at jeg skældte ham ud fremfor at spørge om jeg ikke måtte være med. Stædigt fastholder jeg hans blik. Han griner en enkel latter uden så meget som at åbne munden.

”Alt for en lille prinsesse som dig. Skulle der være andet så ringer du bare med klokken ” Han ruller sarkastisk med øjnene, hvor efter han smækker døren i hovedet på mig.

Jeg står lidt og sunder mig over hvor uforskammet han er, før jeg tramper tilbage til mit eget værelse. Jeg når ikke engang at sætte mig ned, før bumpende mod væggen starter igen. Og denne gang højere end nogensinde før.  Irriteret tager jeg mine høretelefoner i ørerne og skruer helt op for musikken. På trods af at jeg nu ikke længere kan høre dem, ryster mit skrivebord stadig. Jeg prøver så vidt muligt at ignorere det og forsætte mit arbejde.

 

Jeg vågner næste morgen med hovedet mod min bog og savl ned af min kind. Forvirret glipper jeg med øjnene. Solen stråler ind gennem mit vindue, så jeg har sandsynligvis sovet længere end jeg havde håbet. Heldigvis er det lørdag hvilket betyder at jeg ikke har nogen timer eller foredrag. Jeg rækker ud efter min mobil, som lægger med skærmen vendt ned af ved siden af mit ansigt. 5 ulæste beskeder. De er alle fra min bedste, og eneste, veninde Katie.

Katie: Hvor er du?

Katie: Du er en halv time forsinket.

Katie: Julie!!!

Katie: Er du nu faldet i søvn igen????

Katie: Jeg kommer over og henter dig!

Jeg sukker tungt og ligger mobilen tilbage på bordet, før jeg igen lader mit hoved falde ned min bog. Jeg har sovet over vores aftale om at læse i Lane læsesalen. Netop som mit hoved møder de blanke sider, bliver der banket på min dør. Hårdt. Jeg sukker tungt, før jeg rejser mig op og åbner døren.

”Undskyld jeg… ” Jeg stopper forbavset op da jeg får øje på et par sneakers, og lader derfor mit blik vandre videre op. Det er ikke Katie, men derimod min kære nabo, Alex.

Jeg ruller irriteret med øjnene, ”hvad vil du? ”

Han tsk’er af mig før han svarer, ”bliv nu ikke for spændt, prinsesse. Fodbold holdet holder en fest i aften, efter kampen. Du skulle tage med. ”

Jeg ser ned af gangen, for at tjekke om der skulle stå nogen og være flade af grin. Han kan da kun tage pis på mig. Men gangen er tom, med undtagelse af Katie der kommer gående ned af gangen med et forvirret ansigts udtryk. Jeg trækker let på skuldrende til hende for at signalere at jeg heller ikke forstår hvad der sker. Det fanger Alex’ opmærksomhed, og han ser ned af gangen hvor han får øje på Katie.

”Du skulle tage din veninde med. ”

Med det forsvinder han igen ind på sit værelse samtidig med at Katie når frem til min dør.

”Hvad var det? ” Spørger hun forvirret.

Jeg trækker på skuldrende og går tilbage ind på mit værelse, ”bare jeg vidste det. ” Jeg tager hurtigt min sorte totebag og fylder mine bøger i, sammen med min MacBook, pung og penalhus.

”Undskyld jeg faldt i søvn over min bøger. Igen. ” Til det griner Katie.

”Jeg brude måske bare hente dig her fremover. Så dukker du da i det mindste op. ” Hun går ind på mit værelse og lukker døren bag sig.  

Jeg smiler sagte mens jeg hiver min røde Stanford T-shirt over hovedet og smider den på gulvet. Bagefter glider jeg ud af mine grå joggingbukser, og går over til mit skab. Her tager jeg en simpel sort tank top, og et par hvide shorts ud. Jeg tager det hurtigt på, før jeg sætter mig på min seng og begynder at snøre mine sorte Converse til min fødder.

”Så, ” jeg smiler til Katie før jeg tager min taske og går med hende over i Lane læsesalen.

 

Da vi kommer der over sætter vi os, ved et af borende nede bagerst i lokalet og tager vores bøger frem. Vi begynder begge at læse vært vores, men jeg kan ikke koncentrere mig. Mine tanker bliver ved med at vende tilbage til i nat. Alex i døråbningen kun iført boxershorts. Hans perfekt tonede mave, og det små arrogante smil om hans læber. Hans pinke fyldige læber og. Min tanker bliver afbrudt af en knipsen direkte ud for mit ansigt. Jeg farer sammen og ser op på Katie. Hun peger på noget i min bog, og da jeg ser ned har hun skrevet en lille seddel.

Så skal vi til fest i aften?

Et øjeblik bliver jeg forvirret før jeg kommer i tanke om at Alex inviterede os til en fest efter fodboldkampen i aften. Jeg ser spørgende på hende som for at signalere at valget er hendes, hvor til hun nikker ivrigt, og tager den lille seddel tilbage. Hun skribler hurtigt noget ned inden hun lægger den tilbage foran mig.

Kampen inden?

Jeg overvejer det kort, før jeg ryster på hovedet. Han skal ikke tro at vi kommer på grund af ham, så vi tager ikke hen og ser en fodboldkamp om vi ikke er interesserede i. Med det er aftenens planer fast sat og vi vender begge tilbage til bøgerne. At vide at jeg skal se ham senere i dag, beroliger mine tanker nok til at kunne koncentrere mig om at læse. Jeg har siden skolestart været fast besluttet på at være foran med læsningen til samtlige klasser, så jeg aldrig møder op til en eneste time uforberedt. Det er på den måde Katie og jeg mødte hinanden allerede inden for den første uge. Mens alle de andre freshmen var udenfor og nød det gode vejr mens de desperat forsøgte at finde nye venner et helt nyt sted, sad Katie og jeg konstant i læsesalene. Som de eneste der tydeligt var freshmen i hele læsesalen endte vi fra start af med at sætte os ved det samme bord, og inden den første uge var omme var vi nær uadskillelige. Siden da har vi udvidet vores vennegruppe en smule, men ingen af os har endnu mødt nogen som vi er blevet lige så tætte med som vi er med hinanden. Katie læser medicin og kommunikation. Præcis som mig tager hun to uddannelser, men hvor hun har medicin og kommunikation læser jeg jura og international handel. At tage to uddannelser samtidigt har kun givet os ekstra meget at lave, men når man har en god ven med en arbejdsmoral på niveau med ens egen og ambitioner som ofte overstiger selv mine, bliver det noget lettere at klare sig igennem. For hvor jeg forventer en dag at vælge hvilken uddannelsen jeg vil fuldføre, regner Katie stærkt med at klare dem begge to. Hvilket er vildt imponerende. Jeg selv har kun taget to uddannelser fordi det forventes af mig. Jeg elsker jura og synes tilmed at mange af mine fag her er sjove, men min far forventer at jeg overtager hans firma, eller værtfald en del af det, hvilket er grunden til at jeg læser to ting på samme tid.

 

I flere timer sidder både Katie og jeg bøjet over vores bøger i koncentreret stilhed, indtil ejg til sidst læner mig udmattet tilbage i stolen. Jeg har været oppe det meste af natten begravet i bøger, og det meste af formiddagen i dag.

”Kaffe? ” Jeg ser spørgende på Katie.

”Kaffe, ” nikker hun med et smil før hun pakker sine ting og rejser sig. Sammen går vi over ud af læsesalen, forbi den kaffebar der ligger lige udenfor og videre gennem campus. Katie har siden starten af skoleåret haft et chrush på en af baristaerne på den Starbucks som ligger i den anden ende af skole i forhold til vores yndlings steder. Men som en tro veninde brokker jeg mig aldrig og går altid med hende derover. Desuden er der noget mere ro derovre, da langt færre af skolens elever kommer der, hvilket er dejligt.

Da vi træder ind af døren til Starbucks lyser Katies ansigt op. For bag disken står han, Josh Hall. Han smiler da vi træder ind, og vender sig for at gøre vores ordre klar. Vi har været her næsten dagligt, nogle dage mere end engang takket være Katie, og bestilt det samme hver eneste gang. En stor del af personalet her har derfor lært vores ordre uden ad. Ud over os og personalet så er her fuldkommen tomt. Da han har færdiggjort vores ordre sætter han dem foran os med et smil.

”Okay et styks Iced caramelized honey latte til Katie og en Iced Coffee uden sirup eller sødemiddel til Julie. ”

”Tak, ” Katie smiler sødt til ham før hun tager sin kaffe.

Der har været sådan her stort set fra starten. Hun smiler når hun ser ham og han smiler når han ser hende, men ingen af dem har sagt noget ud over de standard sætninger man bruger når man bestiller noget eller betjener en kunde. Jeg har længe prøvet at få hende til at sige noget mere, men hun nægter. Hun bliver stædigt ved med at han bestemt ikke kan lide hende. At han er alt for flot og sød til en som hende, men hvad hun ikke ser er hvordan han ser på hende. Desuden er hun også slev rigtig flot, med langt brunt hår med en svag ombre effekt så det er lysere i enderne. En gylden hudfarve og flotte lange ben. Hendes løber er fyldige og hendes øjne har en smuk brun farve som ser næsten gylden ud i sollyset. Og så er hun super intelligent og et af de mest betænksomme mennesker jeg nogensinde har mødt. Men stadig mener hun at han er for god til hende. Hendes seneste argument er at han er på fodbold holdet, så han har mange andre piger at vælge imellem. Hun forstår ikke at det er ligegyldigt hvis nu han hellere vil være sammen med hende. Så jeg beslutter mig for at blande mig, på trods af at jeg havde lovet mig selv at lade være. Men hvis jeg ikke snart gør noget så kommer vi jo aldrig videre.

”Så Josh i skal spille hjemme kamp senere ikke? ”

Han ser lidt overasket ud da det er først gang, vi fører en samtale videre. Men han nikker alligevel som svar.

”Årets første kamp. Vi skal spille mod George Town. ”

”Er du nervøs? ” Det er Katie der bryder ind i samtalen.

Jeg smiler da min plan ser ud til at lykkes, før jeg træder et skridt tilbage for at holde samtalen mere mellem de to. For at styrke dette tager jeg yderligere min telefon frem og lader som om jeg svarer på en sms mens jeg lytter til deres samtale.

”Lidt. Men de blev kun nummer 7 sidste år, mens vi blev nummer to. Men samtidig så er der også blevet skiftet rigtig mange spiller på begge hold. Folk der er gået ud, nye, som mig, der er kommet til. Og det er min førte kamp for Stanford så… ” Han tørrer border af før han igen ser op på hende og forsætter, ”vi holder faktisk en fest efter kampen. Kunne du tænke dig at komme med? Jeg skal nok hente dig inden, så du ikke skal være selv. ”

Jeg tror aldrig jeg har set Katies smil så bredt før.

Hun nikker ivrigt, ”det vil jeg rigtig gerne. Julie skal vist også med, er det okay hvis hun følges med os? ”

Jeg smiler svagt for mig selv. Det er så typisk Katie at tænke på andre med det samme.

”Selvfølgelig, ” Joshs smil er næsten lige så stort som Katies.

Jeg ligger min mobil tilbage i min lomme.

”Så ses vi i aften, ” med det vender Katie sig om og tager min arm, på vej ud af døren.

I samme sekund som vi træder ud af døren begynder vi at fnise.

”Du har en date. Med Josh! ” Jeg siger det med et kæmpe smil på hendes vejene.

Som svar hviner hun kort og tager en tår af sin kaffe. Og da er det at jeg ligger mærke til det. På siden af koppen har han skrevet sit telefon nummer. Jeg peger på det og da hun ser det hviner hun endnu højere end før. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...