There will be time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2016
  • Opdateret: 30 jun. 2016
  • Status: Igang
I movellaen følger vi den ambitiøse super studerende Julie, gennem op og ned ture, og hendes tid som College studerende på Stanford. Julie har altid været fokuseret og har altid opnået alt hvad hun har ønsket sig gennem hårdt arbejde. Men så bliver hun bosat ved siden af Alex, som har en helt anden indstilling til livet end hende. Kan han få hende på afveje eller kan de sammen opnå endnu mere end de kunne hver for sig?

10Likes
7Kommentarer
1724Visninger
AA

4. Dagens helt

”Alex!?” min stemme lyder chokeret, som jeg kæmper for at holde balancen. Jeg snurrer arrigt rundt så han mister grebet på min skulder. Hans grønne øjne er sammenknebne i vrede, men med et sløret udtryk til dem. Han har drukket, og han har drukket rigtig meget. Det får min vrede til at stillende en smule, som medlidenhed kommer snigende ind over mig. Hans vrede er stilner dog ikke. Fyren jeg var sammen med træder hen ved siden af mig.

”Dude lad hende være i fred. ” siger fyren.

Jeg burde virkelig have lagt mere mærke til hans navn.

”Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal eller ikke skal! ” Siger Alex samtidig med at han giver fyren et hårdt skub i brystkassen.

Jeg står magtesløs ved siden af dem, alt i mens situationen eskalere. Fyren skubber Alex tilbage og det ligner mest af alt optakten til en slåskamp.

”Drenge stop ” min stemme lyder både desperat og ynkelig, og jeg kan mærke tårerne begynde at komme op i mine øjne. 

Men det er som om de slet ikke høre mig. Instinktivt tager jeg hænderne op for munden og kvæler et skrig som Alex trækker armene tilbage og knytter næven. Før mit skrig forlader min mund er Alex’ næve kollideret med fyrens ansigt. Han snubler et par skridt baglæns, men genvinder hurtigt balancen og skal netop til at slå igen, da en blond fyr springer ind i mellem.

”Stop så! ” Det er Josh som bliver min redningsmand. Han kommer løbende med Katie lige i hælene, og springer nærmest ind mellem fyren og Alex.  

Begge fyre sænker armene men står stadig og ser surt på hinanden, mens de hiver let efter vejret.

”Jeg ved ikke hvad der foregår her, men i stopper det lige nu! I har næsten fået Julie til at græde hvis ingen af jer skulle have lagt mærke til det. ” jeg rækker op og tørre en lille tåre væk fra min kind, men Josh forsætter. ”Så jeg vil forslå at i begge siger undskyld til hende, og slutter fred med hinanden for hvad end det her er. ”

Katie ligger trøstende sin arm om mig, og jeg hviler hovedet mod hendes skulder. Følelsen af magtesløshed ligger stadig i mig, og forstærket af alkoholen fik det tårerne op i mine øjne.

Fyren med det mørkehår og de klare blå øjne, vender sig kort mod mig og kommer med en mumlende undskyldning, før han igen forsvinder ind i huset. Alex derimod bliver lidt tøvende stående tilbage med blikket fast rettet mod jorden. Det virker så ulig ham at se usikker ud at jeg allerede har tilgivet ham før han åbner munden.

Langsomt løfter han sit blik og ser på mig, ”undskyld Julie. ”

Jeg trækker let på skuldrende, ”det er okay. ”

Katie ser på mig med et forsigtigt smil ”jeg ledte faktisk efter dig. Vil du ikke med hjem jeg er ret træt? ”

Hjem i seng. Det lyder virkelig godt så jeg nikker bare svagt.

 

Jeg vågner op næste morgen, ved siden af Katie i hendes seng, med en dundrende hovedpine. Med en jamren rækker jeg op og skærmer mine øjne for lyset. Ved siden af mig kan jeg høre Katie fnise.

”Var der en der fik lidt for meget at drikke i går? ” Spørger hun i et drillende tonefald.

”Mmh” Jeg vender mig om på maven og gemmer hovedet i en pude. Og så begynder episoderne fra i går langsomt at komme tilbage til mig.

Jeg sætter mig halvt op i sengen og ser søvnigt på Katie.

”Slog Alex en anden fyr? ”

Katie nikker stille, som jeg ser forvirret på hende.

”Hvorfor? ”

Hun trækker let på skuldrende, ”jeg ved det ikke men han lignede en jaloux kæreste. ”

Det gør mig kun endnu mere forvirret. Hvorfor ville Alex blive jaloux, på grund af noget jeg gjorde. Vi kender knap nok hinanden og desuden er han nok den ultimative player.

”Ja, jeg forstår det heller ikke. ” Siger Katie som må have kunne se forvirringen i mit ansigt.

Et bling fra hendes telefon afbryder os, og da hun rækker ud efter den breder smilet sig på hendes ansigt.

”Er det Josh? ” Den her gang er det mig der benytter et drillende tonefald. Hendes ansigt udtryk ændrer sig dog straks som hun flyver ud af sengen og hen til den lille håndvask, hvor hun begynder at børste sit hår.

Kæmpende for at undertrykke det latteranfald jeg kan mærke komme snigende spørger jeg, ”Katie? ”

”Josh er på vej her hen lige nu! ” Hendes stemme er helt panisk.

Og der var så det. Jeg kan ikke undertrykke mit latteranfald længere, og må holde mig om maven. Jeg ruller rundt i hendes seng af grin, og da jeg kigger op står en meget sur Katie lige foran mig.

”Det er altså ikke sjovt! ” hun siger det meget bestemt før hun forsætter i et noget blidere tonefald, ”ser jeg okay ud? ”

”Ja du ser fin ud. Kom nu ned i sengen igen ellers ligner det netop at du lige har gjort… alt det der” Jeg gesturer hen mod vasken hvor hun for et øjeblik siden stod.

Hun når dog aldrig at kravle ned i sengen før det banker på. Jeg giver hende kort thumbs up før hun går hen og åbner. På den anden side står Josh med det lyse rodede hår og… Kaffe! Det er anden gang indenfor 24 timer at Josh bliver min helt.

”Hej. ” Siger han med en munter stemme før han går ind, og Katie lukker døren bag ham, ”jeg gættede på at i nok begge ville være her så, ” han sætter den lille takeaway bakke med kaffen på Katies skrivebord før han forsætter, ”jeg tog en iced coffee og en Iced caramelized honey latte med. ”

Og det er nok til at få mig ud af sengen. Mens jeg styrer direkte mod kaffen virker Katie mere interesseret i Josh. Han trækker hende ind i et kram, og de udveksler nogle få ord som jeg ikke hører fordi jeg er for optaget af min kaffe. Jeg tager en stor tår og sukker tilfreds. Det var lige hvad jeg trængte til. Som jeg sætter mig hen under dynen igen, nu med kaffe, sætter Josh sig på Katies skrivebordsstol. Katie selv tager sin kaffe og sætter sig hen til mig.

”Du ser noget bedre ud en jeg havde regnet med Julie. Jeg havde forventet at du ville være ligeså død som Alex. ” Josh siger det med en let latter i stemmen, men da han nævner Alex er det som om hele min krop stivner.

Jeg tager en står tår kaffe før jeg siger, ”med hensyn til Alex… Hvad skete der lige for ham i går? ”

Jeg ser bare op på Josh som trækker på skuldrende, ”jeg tror ikke jeg forstår mere af det end i gjorde. ”

Alt i mens han snakker sender ham og Katie hinanden skjulte blikke, og jeg tager det lidt som mit signal til at gå. Så jeg rejser mig op og går hen og tager et par at Katies shorts ud af skabet og tager dem på. Katie ikke så meget som blinker ved at jeg bare tager hendes tøj på, for selv efter så kort tid så er hun allerede van til at jeg låner hendes tøj uden at spørge. Desværre har vi bare slet ikke samme størrelse fødder, så jeg er nød til at tage mine høje hæle fra i går, på igen. Da de er på tager jeg min taske og min kaffe og er på vej ud af døren.

”Vi ses senere! ” Jeg råber det kort over skulderen som jeg smækker døren bag mig.

Som jeg går ned af gangen kan jeg ikke lade være med at smile for mig selv. Katie har været vild med ham siden første gang hun så ham, for snart en måned siden, og nu har hun endelig snakket med ham. Og så går det tilmed så godt. Det eneste det tog var at få samtalen startet mellem dem. Jeg går ind i elevatoren for at komme op til min gang, og trykker på knappen, før jeg tager min mobil frem. Det er egentligt mest af refleks at jeg tog min telefon frem så ligger den ned i tasken igen, som jeg træder ud af elevatoren. Optaget af min telefon går jeg direkte ind i noget. Eller nærmere ind i nogen. Da jeg ser forskrækket op, er det direkte ind i et par klare grønne øjne. Alex. Og som Josh sagde så ligner han en der har det elendigt.   

”Uh, undskyld. ” Jeg siger det med at forsigtigt smil, men Alex mumler bare et svar og forsætter forbi mig.

Lidt irriteret vender jeg mig rundt efter ham, ”Alex! ”

Han stopper op og vender sig om igen med et spørgende blik.

”Har du lyst til at forklare hvad du havde gang i i går? ”

Det får ham bare til at se sur ud.

”Det er ikke noget du skal blande dig i! ” Han hæver stemmen som han siger det.

Jeg ser mig lidt om og overvejer og jeg virkelig har lyst til at tage den her med ham, midt på gangen. Men samtidig så vil jeg gerne vide hvorfor han opførte sig sådan, så jeg forsætter, ”Det er det da værtfald! Det har jo lidt noget med mig at gøre. ”

Nu ser han bare irriteret ud.

”Okay Julie så fortæl mig hvad du ved om ham? ”

Det gør mig tavs. For jeg ved intet om ham end hvordan han ser ud. Intet navn, hvad han læser. Intet.

”Det er præcis hvad jeg tænkte. Du ved intet om ham. Det var for dit eget bedste. ”

”Du ved da ikke hvad der er bedst for mig. Vi kender ikke engang hinanden! ” siger jeg. Hans ord irritere mig. Hvordan kan han sådan bilde sig ind at han gjorde det for mit bedste. Han slog en anden fyr for absolut ingen årsag, så jeg forsætter. ”og selv hvis det var, så giver det dig ingen ret til bare at gå rundt og slå folk! ”

Med det går Alex hen til mig og tager hårdt fat i min arm, jeg skal lige til at slå ud efter ham da han trækker mig med ned af gangen og ind af en dør. Jeg indser først da han har lukket den bag sig at vi er inde på hans værelse.
Det ser ud meget som jeg havde forstillet mig. En blanding af bøger og tøj ligger spredt udover hans skrivebord, og der hænger et Stanford banner over det. På hans natbord ligger et ur og 5 halv fyldte vandflasker. Hans seng er uredt og tøjet flyder omkring hans skab.

”Michael er ikke en fyr for dig. Jeg overreagerede ikke engang, hvis du vidste ligeså meget om ham som jeg gør, så ville du takke mig i stedet for at råbe af mig. ”

En smule fornærmet ligger jeg armene over kors, ”det ville jeg værtfald ikke. Vold er aldrig svaret. Du kan ikke bare komme stormende og slå alle du ikke kan lide. ”

”Ham kan jeg. Julie lyt nu bare til mig det var for dit eget bedste. ”

”Hvad kan være så slemt at det er okay at slå folk!? ”

Han tøver lidt før svaret kommer, ”han har voldtaget flere af pigerne på skolen. Jeg ville ikke have at du skulle blive den næste. ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...