Under fingerneglen

Dette er mit liv og min hverdag kogt ned til en lille dagbog, med forvrængede sætninger og finurlige fraser. Jeg har valgt at være anonym, da jeg gerne vil beskytte mine venner og familie. Så er det kun tilbage at sige; Velkommen til mit liv

0Likes
0Kommentarer
208Visninger
AA

6. Kapitel 6

40 dage er det siden. Siden jeg sagde til hende hvordan jeg virkelig havde det. Eller rettere sagt har det. Jeg husker det så tydeligt. Jeg husker hendes læber mod mine. Smagen af øl og smøger. Hun var fuld og det samme tvinger jeg mig selv til at tro at jeg også var, men det ved jeg jo godt jeg ikke var. Overhovedet. Jeg panikkede og skreg af hende, selvom hun blot ønskede at holde om mig. Jeg skreg ikke blot fordi jeg elskede hende, men fordi følelsen af vrede og frustration sad så dybt i mig. Jeg er ikke homofob, det er ikke derfor, men fordi jeg har følelser for en af mine tætteste veninder. Jeg har holdt hende for nar, og hun har intet vidst. Efter dette miserable sammestød, søgte hun til flaske, mens jeg søgte mod intetheden. Smerten var ved at kvæle mig.

Efter alt for mange øl og en pak smøger kunne samtale - hvis man overhovedet kunne kalde dét det - endelig fortsætte. Med ét var hun over mig som en løve der havde udset sig sit bytte. Mundvand blev udvekslet i takt med at knuden i min hals blev større og større. Var jeg i gang med at udnytte et fuldt menneske? Vi endte i samme sovepose. Filtret ind i hinanden, uden nogen intention om at give slip. 

I dagene efter blev vores frustrationer og tanker flittigt udvekslet. Hendes forvirring var lige så stor som min. Tre, to, et og så var jeg afsted. Mod hovedstaden, for endnu engang at gøre mit hjerte konfus. Dagene blev brugt på sofaen, men milkshakes, madpandekager og film i står stil. Det var som om at tiden stod stille og omverdenen forsvandt. Jeg var så naiv at tro at vi havde en chance. Det var vi, men hun er ikke villig til at tage den. Vi lever to forskellige liv. Jeg venter på dig, sagde jeg til hende. Hun svarede jeg skulle lade være. Hun ville ikke give mig falske forhåbninger, men hendes følelser for mig havde hun stadig. Så giver hun mig vel stadig forhåbninger ikk?

Jeg savner hende så forbandet meget. Jeg ville gøre alt for at vi det skulle være os to. Vores venskab går på listefødder. Vi prøver let og elegant at gide udenom det som fylder det hele. Kærlighed. Det gør ondt og det vil det altid gøre. For os to bliver det ikke.

 

Jeg elsker dig, Anna.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...