Under fingerneglen

Dette er mit liv og min hverdag kogt ned til en lille dagbog, med forvrængede sætninger og finurlige fraser. Jeg har valgt at være anonym, da jeg gerne vil beskytte mine venner og familie. Så er det kun tilbage at sige; Velkommen til mit liv

0Likes
0Kommentarer
202Visninger
AA

4. Kapitel 4

Spørgsmålene kører rundt i hovedet på mig. Er der noget galt med mig? Er jeg for nærtagende? eller er jeg bare latterlig. Disse ord kører i en uendelig rutsjebane i mit hovede. Jeg er lige nu på efterskole. Jeg elsker min roomie virkelig højt, men hun krænker mig verbalt. Hun snakker konstant grimt til mig. Hun kalder mig dum. ubrugelig. sløsede. Jeg ved at jeg ikke er nogle af de ting, men når man får det at vide dagligt, så må der jo være noget om sagen.

Hun har det svært det ved jeg godt. Men bare fordi hun har det skidt, får hun så automatisk retten til at tale sådan til mig?

For så ville hele verden være en stor fuckfinger. Jeg er bange for hende. Bange for at hun endnu en gang vil sige noget grimt til mig, eller have det så dårligt at jeg ikke må være på værelset. Eller bange for at hun rent faktisk har en god dag, hvor hun er total hensynsløs og ikke tager hensyn til andre end hendes egen behov.

Jeg har faktisk konfronteret hende med problemet. Det endte med at jeg fik et angstanfald og fik 3 kilometer ude i en skov uden sko, i nylonstrømper, på en kold februars dag. Jeg sagde til hende at hendes ord gjorde mig fortræd og skræmte mig. Hun fortalte mig blot at jeg skulle tage mig sammen og lade vær med at være så pisse nærtagende. Men det kan jeg ikke. Når jeg igennem 9 folkskoleår har fået at vide af både lærer og elever, at jeg uintelligent og dovne. At jeg bare var nærtagende og overreagerende. Så jeg endte med at storme ud af værelset. Og hvad gjorde hun. Jo, hun gik så men bare hen til hendes venner og sagde "nøj, hvor har jeg det dårligt!" Det er nok hendes mest brugte sætning i den tid jeg har kendt hende. Men hvis man får det bedre af konstant fortælle andre hvor skidt man har det, så burde jeg gøre det lidt oftere.

Jeg føler ikke at det burde være sådan, at jeg være gang ender med at sidde ude på toilettet og står tude, fordi hun taler ned til mig hele tiden. Jeg ved hun er ekspert i at bagtale, for jeg har set hvordan hun snakker om andre - også hendes bedste venner. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun siger om mig når jeg ikke hører det..

 

Dette er ikke for at svine min roomie til eller noget, for jeg holder ufattelig meget af hende. Men når hun ikke vil lytte til hvad jeg siger, så må i jo gøre det.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...