Wendy's verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2016
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Det handler om en pige, som hedder Wendy. Hendes kæreste er hende utro med hendes bedste veninde. Hendes forældre skændes hele tiden, de får Wendy til at løse deres problemer. Hun stikker af hjemmefra for at bo, hos sin mormor, som altid har forstået hende, men hvad Wendy ikke er klar over er at hendes mormor har en stor hemmelighed, som kommer til ændre hele Wendy's verden.

1Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

1. Normal dag (dag 1)

Kære Dagbog

Idag var ligesom alle andre dage siden jeg fandt ud af at min ekskæreste og min eks veninde havde været sammen, imens min ekskæreste og jeg var sammen, jeg har ikke snakket med dem siden, men de bliver ved med at skrive undskyld til mig, de kommer over til mig i skolen og siger at de er så kede af det, og jeg bliver ved med at sige til dem at jeg ikke vil have noget med dem at gøre, men de lytter bare ikke til mig. Så da jeg kom hjem fra gymnasiet, spurgte jeg min forældre om jeg ikke kunne gå på et andet gymnasie, men nej, og så begyndte de at skændes, far gik ind på sit kontor og min mor gik ud i haven, som de plejer at gøre når de er sure på hinanden, og så kommer en af dem hen til mig og spørg om jeg ikke kan snakke med mor eller far, og det gør jeg så, det er oftest min mor der spørg mig om sådan noget, men når min mor er virkelig sur så er det min far der kommer hen til mig og spørg, og så fikser jeg deres problemer, men de gider aldrig at hjælpe mig med at løse mine problemer, den eneste der lytter og hjælper mig er min mormor, men for at komme hjem til hende skal man tage 4 buser.

Nogle gange har jeg bare den følelse at de ikke er mine forældre, jeg ligner slet ikke mine forældre, mine øjne er blå, en smule violet og hvide, men min mors og fars øjne er mørke grønne og brune, jeg har sort hår, mine forældre har lyst og brunt hår. Men tanken om at de ikke er mine forældre gør ondt, for det vil sige at nogen ikke ville have mig, jeg føler mig nu ikke ligefrem ønsket her hos mine forældre heller, men jeg har bare altid troet at det var sådan forældre er, men jeg er begyndt at komme i tvivl, hvad nu hvis andre forældre rent faktisk hjælper, lytter og trøste deres barn, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, tanken om at løbe hjemmefra har strejfet mig, men jeg er bange for at hvis jeg gør det vil de så overhovedet savne mig eller ville de bare glemme mig og lade som om jeg aldrig har eksisteret.

Kærlig hilsen

Wendy Clipson

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...