Den underkastede.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2016
  • Opdateret: 21 jun. 2016
  • Status: Igang
Den her "dagbog" vil handle om oplevelse og tanker inde for bdsm, det hele er sket og tænkt. Har fået tilladelse af min Herre til at skrive om det og dele det med alle jer. Så god fornøjelse.

3Likes
6Kommentarer
2393Visninger
AA

5. Trist, men taknemlig.

Kære dagbog.

Jeg er rimelig forvirret, ked af det men også taknemlig.
Det hele startede med at jeg spurgte Herren om tilladelse til at lege, fordi jeg kom til og kigge på de billeder Herren har sendt mig på det seneste. Nogle virkelig hotte billeder af Herren og Herrens pik, kunne seriøst sjavle over dem. Nå, men af den grund spurgte jeg Herren om jeg måtte lege, og fik svaret nej. Ved godt Herren er til Lan, men troede ligesom jeg alligevel godt måtte uden Herren skulle se på. Det endte ikke så godt, fordi jeg stillede spørgsmålstegn ved det og skrev at den eneste grund til at jeg ikke måtte lege var fordi Herren er til Lan. Virkelig ikke smart af mig. Men så skriver Herren så at jeg har tvivlet meget på Herren her på det sidste og har haft mere "hvorfor" hatten på, hvis det ikke gik som jeg synes det skulle. Samt jeg har ridset Herrens stolthed som min Herre. 

Så nu er jeg på renden til at tudebrøle fordi det var jo slet ikke meningen, det var ikke meningen jeg ville ridse Herrens stolthed eller tvivle på Herren her på det sidste.

Det er bare så svært lige pludseligt at skulle vænne sig til at være submiss igen, det er ikke noget man vænner sig fra den ene dag til den anden. Og idét vi "leger" 24/7 men ikke er sammen, fordi vi bor fire timer fra hinanden, er altså svært. Fordi over sms kan man hurtigt glemme eller ikke blive grebet af stemningen. Vi skyper heller ikke så meget, sjældent faktisk og snakker slet ikke i mobil. Så nogle gange glemmer man bare hurtigt.
Det er ikke en undskyldning for at såre tvivl på min Herre, det er en forklaring. 

Ved udmærket godt at som submiss, så skal jeg ikke stille spørgsmålstegn ved det min Herre befalder. Jeg skal stole på min Herren tager de rigtige beslutninger, for både mig og Herren selv. Jeg skal stole fuldt ud på at min Herre ved hvad Herren laver, at min Herre passer på mig og stadig stiller krav som jeg kan overkomme.

Det har jeg ikke gjort, noget af det. Jeg har ikke stolet på min Herre eller hvilet i de ord min Herre har sagt eller skrevet til mig. Hvorfor? Fordi jeg mangler det sidste skub til at kunne affinde mig med at være submiss igen. Mangler halsbåndet som indikere at jeg tilhøre min Herre. Halsbåndet ville gøre mig bevidst om at jeg er min Herres, at det ikke står i min ret at stille spørgsmålstegn til min Herre.

Faktisk, så forguder jeg min Herre fordi Herren er så sød og tålmodig med mig. Herren har virkelig fundet sig i meget her på det sidste og jeg er bare blevet ved. Men er taknemlig for at Herren har sæt foden ned og sagt at nu er det nok.

Jeg skal være bedre til at hvile i min Herres ord, at stole fuldt ud på min Herre og ikke såre tvivl i noget.

Glæder mig til at tage i mod de velfortjente straffe jeg får af min Herre, fordi jeg ikke har opført mig ordenligt.

xoxo
Den underkastede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...