The Save Escape ( PAUSE )

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2016
  • Opdateret: 25 jul. 2016
  • Status: Igang
Hun var i færd med at flygte, mens han var i færd med at redde hende. Tænk at alt kunne ændres bare ved et lille møde. Eller redning. Man falder ikke bare for nogen. Det mener Sofia i hvert fald. Men når noget ændre sig, ændre ens mening om det vel også? Hans arme var så dejlige og trygge, at man følte sig hjemme i hans selvskab. Hans hænder der trykkede sig imod ens hud, det var hendes flygtning.

10Likes
14Kommentarer
1594Visninger
AA

6. Where am i?

Mine øjne gled langsomt op, men klistrede sig hurtigt fast igen. Jeg tog min hånd op til panden og skulle til at sætte mig op, men jeg dunkede hoved lige op i noget virkelig hårdt. Jeg spærrede straks øjnene op, men så ikke andet en kulsort mørke, som fik mig til at fare sammen.

"Hvad så nu?" En dyb mandestemme lød, med en masse skramlen i baggrunden. Jeg kunne mærke, at vi kørte i bil, for vi bumpede op og ned, så det gik hurtigt op for mig hvor jeg var. Jeg kom hurtig i tanke om Harry. Harry, som havde forrådt mig dybt.

"Vi må bringe hende hjem til os midlertidligt." En lidt mere lys stemme havde meldt sig. Der var hvert fald to personer i bilen, uover mig.

"Hvad så med Zayn?" Hvem var Zayn? Hvad foregik der egentlig? "Han må vente," brød en tredje stemme en. Denne gang var det en genkendelig hæs stemme, som fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Han var her.

"Bare husk, det var ikke mig, der sagde det der." Den lyse stemme lød igen, og jeg undrede mig over hvem af mændene det mon var. Måske var det ikke engang mænd, men drenge. Ligesom Harry. Jeg prøvede at trække mine ben hen til mig, men stoppede straks da det gjorde ondt. Smerten skar igennem mine fødder. Noget koldt metal var lænket om mine fødder.

Jeg sukkede svagt og rømmede mig kort. Mine flugt muligheder var svære at finde. Især fordi jeg var låst inde i et baggagerum sammen med kriminelle, og bilen kørte med fuld fart. Eller jeg gik da ud fra, at de var kriminelle, nu når de bortførte mig. Jeg troede da, at det var en bortføring. Jeg mener, det var ikke lige sådan, at Harry planlagde en dejlig overraskelse. Nej, de var kriminelle. Jeg måtte tro på mig selv, og være hård i mod dem, og når bare jeg kunne øjne mit snit, ville jeg tage chancen og stikke af. Selvfølgelig var det hårdt bare, at tænke sådan om Harry, men hvad skulle jeg ellers tænke. At han var en eller anden kærlighedsgud. Ej, det troede jeg ikke, men jeg måtte indrømme, at jeg godt kunne lide ham.

Jeg gav et endnu et irriteret suk fra mig. Måske et lidt for højt et, for der blev helt stille oppe foran, hvor de før havde snakket videre, mens jeg havde været begravet i mørke og tanker, der fløj rundt inden i mig. Jeg holdte vejret, for ikke at give en lyd fra mig, men det endte med at jeg til sidst manglede luft og tog en dyb indånding. Jeg bandede inde i mig selv af mine fejltagelser.

"Hørte i det?" Den lyse stemme lød, mens jeg mærkede farten sænkede sig. Årh, jeg havde afbrudt dem. Det var lige det jeg ikke ville. "Jeg går lige ud og tjekker," sagde Harry. Jeg kunne høre, at det var Harry. Hans stemme var så hæs og dyb, at mit hjerte hamrede løs.

Bilen stoppede, og jeg gik i stå. Jeg måtte gøre et eller andet. De skulle ikke tro, at jeg havde hørt dem. De skulle ikke vide, at jeg var vågnet!

Jeg pressede mine øjenlåg mod hinanden og vendte mig om på den anden side, så jeg kiggede ind i væggen. Jeg vidste, at han var på vej hen til mig, og bilen var stoppet, så det kunne ikke vare længe, før baggagedøren blev åbnet. Og ligesom jeg tænkte det, blev døren fyret op. Hvorfor det var med så meget kraft, hvidste jeg virkelig ikke, men han havde nok forventet et lidt andet syn, end det han så.

Jeg lukkede mine øjenlåg normalt, og vendte mig lidt uroligt om, så han kunne se mit ansigt. Min facade, som jeg satte op, var virkelig på kanten til at ryge af. Jeg var så rædselslagen for, at han havde regnet mig ud, men han sukkede dog, og jeg kunne lidt efter mærke hans ånde mod mine læber. Jeg havde forfærdeligt meget lyst til, at spærre mine øjenelåg op og se ind i hans smukke grønne øjne, men jeg måtte holde fokus og holde masken.

Hans læber strejfede mine og han pustede mig let i hovedet. Han gjorde det med vilje. Ja, han gjorde. Jeg havde så meget lyst til at presse mine læber mod hans, og føle hans læber mod mine, men jeg kunne ikke overgive mig. Det måtte jeg ikke. Jeg måtte ikke vise min svaghed over ham. Selvom den var stor. Utrolig stor.

Han trak sig væk igen, så lyset brændte mod mine øjenlåg, hvorimod der var lidt mørkere før, fordi Harry dækkede for solen.

Det var meget lettere. Nu var jeg lidt mere afslappet og lettet. Han gjorde mig så nervøs, men jeg tænkte lidt for langt, for ét sekund efter mærkede jeg for første gang hans bløde læber mod mine. Denne gang kunne jeg ikke mere. Jeg måtte se ind i hans svævende øjne. Hans smil, som han sikkert havde plantet om sine bløde læber, og hans perfekte krøllede hår, som fint omringede hans let markerede ansigt, og det gjorde jeg. Jeg åbnede mine øjne, så hurtigt jeg kunne, og kiggede ind i nogle mørkegrønne øjne, med et snert af drilleri.

Jeg var faldet i fælden, men jeg kunne ikke holde det ud længere. Den måde han havde strejfet mine læber på og hans utrolige tilfredstillende duft, som han altdi bar med sig. Jeg kunne ikke mere, jeg måtte bare se!

Han udviklede kysset, hvilket kom bag på mig. Den måde han kyssede på, var helt ubetinget fantastisk. Jeg skulle dog ikke have åbnet min mund af forskrækkelse, for han tog sin chance og lod sin tunge komme ind. Han følte faktisk på min tunge, men på en måde var det dejligt at mærke. Endelig at kysse med den dreng, jeg havde tænkt på så meget. Men nu skulle vi ikke glemme hvad han havde gang i med mig, så jeg trak mig hurtigt fra ham, hvilket han kun smillede smørret af. Jeg var flov. Jeg havde virkelig overgivet mig.

"Jeg vidste det. Du sov ikke," sagde han drillende. Okay, nu var jeg virkelig flov, og jeg mærkede også mine kinder blive alt for røde. "Årh, og du rødmer også," grinede han. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og vendte mig om på ryggen væk fra ham. Nu ville jeg ikke kigge ham i øjnene. Han ville se min flovhed, og det skulle han ikke have lov til. Han havde set hvor desparet jeg var, eller var jeg virkelig så desparet? Jeg vidste det ikke. Jeg kunne bare ikke modstå trangen til at kigge. Det gik så hurtigt, at jeg ikke havde tænkt mig om.

Han tog blidt fat i mine skuldre og trak mig om igen, så han kunne se mine røde kinder. Jeg prøvede, at vende mig om igen, men hans greb strammede sig kun af den grund.

"Please, Harry. Bare glem det." Min stemme knækkede og lød så ynkelig og magtesløst omkring ham. Før var det okay, men nu var det bare irriterende. Han skulle ikke se mig sådan. Jeg ville have haft, at den skulle lyde selvsikker, men ordene var bare blæst ud uden, at jeg havde været klar. "Du kyssede da med," hviskede han mod mit ansigt. Igen mærkede jeg varmen stige i mine kinder, så jeg vred mig en smule i hans greb.

"Har jeg nogensinde nævnt, at jeg elsker, når du rødmer?" Tonen i hans stemme, var ikke til at tage fejl af. Han morede sig helt klart med mig, og hvordan jeg reagerede. Det var irriterende. "Et par gange, tror jeg nok," Hviskede jeg tilbage, dog med en lidt mere rystende stemme end ham.

Han trak sig væk, mens jeg kiggede længselsfuldt op på ham. Min krop rystede. Af kulde måske, men også af undren. Kysset med ham, havde været det bedste indtil videre, og jeg hadede at indrømme det, men jeg havde nydt det lidt for meget.

Med et smil om læben, forsvandt Harry væk fra min synsvidde, og lidt efter hørte jeg et brag. Med et chok, sprang jeg så langt væk jeg kunne, fra den nu lukkede baggagedør. Det var ikke fordi han tog hensyn til mig og mine dårlige reflekser.

Jeg fortrød, at jeg havde gjort det. Kysset med. Det var ikke meningen, og nu sendte jeg nogle forkerte signaler ud til Harry. Det var tydeligt at se, at Harry morede sig med mig. Han legede sikkert bare med mig og mine dumme følelser. Jeg blev nød til at stoppe, og sætte en stopper for det. Det kunne ikke ske igen.

 

~

 

Hej igen. Håber i kunne lide kapitlet. Jeg orkede ikke lige at rette det, for i skulle da have kapitlet med det samme. ;-P  

Tror i Harry har det ligesom Sofia, eller leger han bare med hende. Smid gerne en kommentar med jeres meninger. Det ville gøre mig mega glad. <3

Knus C. :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...