Lola Green

Lola Green er en forvirret og snobbet pige, og da hun en dag finder ud af, at hendes mor er en græsk gudinde fra hendes yndlingsbog, bliver hele hendes verden vendt på hovedet. Dog finder hun nye venner på et sted kaldet halvblodslejren, og endelig ser det hele ud til at blive godt. Men, hun indser dog hurtigt at det er svært at leve som halvblods. Uhyre der prøver at slå en ihjel, skræmmende teenagere og en satyr med forkærlighed for tv-serien "Friends" var ikke lige det hun havde forventet af sommerferien.

4Likes
1Kommentarer
230Visninger
AA

1. Jeg gifter mig (næsten) med Percy Jackson

Denne historie skal forstille at forgå mellem "Percy Jackson" og "Olympens Helte"

Først og fremmest. Hejsa. Ja altså, jeg er Lola. Såååå, øhm... Tjaaa... Lad os bare starte.

Det var tirsdag, første uge i sommerferien, og jeg sad ud i vores have med min nye bog i mit skød. "Percy Jackson" var seriøst den bedste bog nogensinde. Eller, "Harry Potter" er jo slet ikke skidt heller. Uhh, eller "Ringenes Herre"! Undskyld, tilbage til virkeligheden. 

Nå men, jeg havde tygget mig igennem de første tre bøger på to uger, og jeg var som forelsket. Seriøst, hvis jeg bare var liiidt ældre, var jeg klar til at gifte mig med Percy. Midt i min planlægning af vores undervands bryllup, hørte jeg min far råbe efter mig. Seriøst!? Jeg ignorerede ham, og læste videre. "LOLA!?" Jeg himlede med øjnene. "Ja ja, jeg kommer nu far!" mumlede jeg, og lukkede bogen. Så langsomt som muligt gik jeg over græsplænen og ind i skyggen. 

"Hvad er der nu far?" Spurgte jeg utålmodigt, og kiggede på ham med mit mest teenage agtige blik. "Jeg ville bare høre om du kan lide din nye bog?" sagde han, og smilede stort. Okay, jeg ved godt at der ikke findes dumme spørgsmål, men det der var altså dumt. "Øhh, nej jeg hader den, for jeg taler jo slet ikke om andet. Hvad tror du selv?" Sagde jeg sarkastisk, og strøg en hånd gennem mit røde hår.

Ja, jeg ved det, jeg lyder som et forfærdeligt barn, og for at være helt ærlig, så tror jeg også jeg er det. Ellers er jeg bare en helt normal teenager, hvilket nu også lyder meget realistisk. Min far rømmede sig, og så på mig med det der "Åh-nej-min-datter-er-blevet-voksen"-blik. Jeg hader det blik. "Lola, kan vi lige snakke et øjeblik?" Min far lød alvorlig. Men, alvorlige fædre er vel ikke ligeså vigtige som magiske lækre drenge vel?

"Fint." sagde jeg, drejede om på hælen, og gik ud i solen igen. Farvel far, goddag verdens bedste bog. Bag mig kunne jeg høre min far råbe efter mig, men jeg var ligeglad. Jag satte mig i græsset, fandt min bog frem igen, bladrede om på side 63, og læste videre. Jeg kunne høre skridt bag mig. Okay far, du bliver altså nødt til at tage dig sammen! "Lad mig være i fred far!" sagde jeg, men han svarede ikke. Mærkeligt. "Gå nu...!" Jeg nåede ikke at sige mere, da en eller andet holdt mig for munden og øjnene. Jeg prøvede at vriste mig fri, men vekommende var alt for stærk. Jeg fik et bind for øjnene, og et eller andet proppet i munden. Drømte jeg? Jeg fandt aldrig ud af det, for mine hænder blev bundet bag min ryg. Jeg blev løftet op, og så pludselig blev alt sort.

Da jeg vågnede, lå jeg i en seng, og ved min side sad den heste fyr. Eller det var ikke bare en tilfældig heste fyr. Det var DEN heste fyr. Nemlig. Chiron fra min bog sad der. Seriøst, dette måtte være en drøm. Jeg nev mig selv i armen, men nej det var ikke en drøm. "Hej Lola. Jeg er Chiron. Velkommen til Halvblodslejren. Jeg vil gerne undskylde for måden vi fik bragt der her hen, men Mike synes nogle gange det er sjovt at bortføre halvblods piger." sagde han med et smil på læben. " Det okay tror jeg..."sagde jeg, og rystede på hovedet. Hvad skete der lige? Først i det øjeblik gik det op for mig at jeg var havnet i min bog. Og så gik jeg i panik.

Jeg skreg, hoppede op ad sengen, tog mig til hovedet, for derefter at falde til jorden og begynde at græde. Hvad var der galt med mig? "Rolig nu." sagde Chiron, og gik - eller hvad det nu hedder med heste - hen til mig. Jeg var i chok. Var denne verden rent faktisk virkelig? Nej, det var jo ren fantasi. Eller var det? Jeg måtte være blevet skør. "Jeg er skør." Mumlede jeg for mig selv, men Chiron havde åbenbart hørt det. "Nej, det er du ikke. Dette er skam virkelighed." Sagde han, og smilede til mig. "Helt sikkert, jeg sidder her, og snakker med en hestemand fra min yndlingsbog. Totalt virkelighed." Jeg himlede med øjnene. Selv i drømme er jeg irriterende. Jeg kunne se at Chiron skulle til at sige noget, men i det samme kom der en ind af døren.

Gæt hvem det var. Nemlig, selveste Percy Jackson kom ind. Denne gang skreg jeg endu højere. Jeg løb op, og impulsivt krammede jeg Percy. Han trak sig dog hurtigt, og kiggede undrende på mig. "Eehm, og hvem er det du er?" Spurgte han. "Lola Green. Du Percy Jackson" Sagde jeg, og smeltede væk i min egen verden. Jeg havde lige krammet Percy Jackson. "Oookay Lola, eehm, jeg tror bare at jeg eeehm går igen." sagde han flovt, hvilket jeg slet ikke lagde mærke til, da jeg var helt optaget af hans smukke øjne. Han vendte snuden mod døren og skulle til at tage i håndtaget, da døren åbnede. 

Det var der jeg mødte min nye fjende: Annabeth Chase

________________________________________

Folk og dejlige skabninger! Det var så første kapitel af Lola Green.

Undskyld for at den er kort, og ikke særlig god, men jeg håber virkelig at i vil følge med. <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...