Math boy.

Juliet er 15 år og går i skole, hun har gået på skolen siden 2 klasse, og har et meget godt forhold til alle. Hun er en af de populære piger, hun har dog en kæreste, hans navn er Lucas, de har været sammen i 2 år, men en dag ligger hun mærke til en dreng ved navn Victor, han har gået i deres klasse så lang tid som Juliet kan huske...

2Likes
0Kommentarer
406Visninger
AA

2. Nyheden.

Efter skole mødtes jeg med Lucas ude ved hans skab. Han var næsten helt hvid i ansigtet, noget var galt.
"Luc, hvad sker der"? Jeg så hurtigt bagud der, der var en der prikker til mig. 
"Jaer"? Bag mig ser jeg en dreng, jeg mener at han går i min klasse, men om han gør aner jeg ikke.
"Du tabte noget" Jeg så på hans hånd, en ring, min ring. Jeg tog ringen og sendte ham et smil og vendte mig imod Lucas igen.
"Det er sådan, at eh... Jeg bliver nød til at gå fra dig" Og der knækkede min verden sammen.
"Hvorfor, hvad sker der" Jeg er vred, hvordan kunne han.
"Jeg elsker en anden, men..."
"En anden, hvem anden" Jeg begyndte at ligge mærke til at jeg råbte, men det er ok - ingen andre var der. Udover ham drengen fra før, han stod ved et skab lidt væk fra mig og Lucas.
"Den anden er Emilie, i det langeløb behandler hun mig meget bedre end dig" Jeg var i chok, Emilie, MIN bedsteveninde, hvordan?
"Din idiot, hvordan kunne du"! Jeg begyndte at græde, det gjorde mig intet, jeg ville bare have ham til at stoppe. 
"Dit svin, hvordan kan du ikke bare være glad på andres veje? Hvordan kan det være at jeg har elsket dig? Ha, du er så nederen, fat det nu, det er slut - vi to er aldrig mere os, du er alene jeg er med Emilie, sikke et tab, hvem har du nu? Nørden der, måske vil i være et godt par" Nu begyndte jeg virkelig at græde, jeg tørrede dog tårene af kinderne og rettede mig op.
"Ja, måske vil vi være et godt par, men dig og Emilie vil være verdens værste par. Just saying" Jeg nærmest rev min halskæde af som jeg havde fået af Lucas og smed den på jorden, og løb så væk.

Ude på parkeringspladsen holte Mille klar, jeg tørrede tårrene væk og gik smilene imod bilen.
"Hey Mille" Jeg satte mig ind i bilen og så hurtigt på hendes mave.
"Juliet, hej! Vi skal lige hurtigt ud og hente Oliver på hans arbejde, er det ok"? Jeg nikkede hurtigt, selvom at jeg hellere ville være alene med hende.
"Super, har du haft en god dag"? Jeg nikkede hurtigt, jeg ville helst ikke fortælle om det med Lucas.
"Det har været en fin dag! Hvor langt er det nu du er henne"? Jeg nikkede mod hendes mave.
"Oh, jeg havde termin for 3 dage siden, har mor ikke fortalt det"? 
"Nope, hun har ikke sagt noget, mærkeligt" Mille nikkede og  drejede ned af den vej Oliver arbejdede på.

"Hej Oliver" Mille smilede til ham, jeg satte mig om på bagsædet. Oliver var en flink fyr, men ikke en som jeg vil komme sammen med.
"Hey skat, og den kommende skat" Brh, til at brække mig over, hvordan kan man være så forelsket, Lucas og jeg snakkede aldrig om kærlighed eller noget lignende. 
"Så Juliet, glæder du dig til at blive moster"? Nå ja, moster. Hvor mange bliver lige moster som 15 årig? Ikke mange kan jeg lige sige dig, denne familie er alt for mærkelig, og det eneste jeg mangler er en fyr som vil lytte til mig og mine følelser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...