PRIVAT - MÅ IKKE ÅBNES

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2016
  • Opdateret: 22 apr. 2016
  • Status: Igang
Jeg gemmer alle mine dybeste hemmeligheder i denne bog. Ingen må åbne den. Jeg hedder Mary Higgins, jeg har ADHD, jeg er sindsyg og jeg er psykiater - hvor galt kan det gå på min nye skole? Efter at have boet på børnehjem uden én eneste ven, må man jo prøve noget nyt.

1Likes
0Kommentarer
163Visninger
AA

1. 13. oktober 2006

Kære Dagbog.

Idag startede jeg på min nye skole. Det med at få venner gik ikke godt. Tværtimod. Alle havde vidst fået min fortid at vide. Det kunne jeg mærke. Sådan noget kan jeg bare mærke. Den måde, de kiggede på mig da jeg kom ind i klassen. Den måde, de rykkede væk fra mig, da jeg satte med. Den måde, de altid stoppede med at snakke da jeg kom ind i klassen. De hader mig allerede. Alle hader mig og min fortid. Jeg hader derimod min fremtid. Men jeg håber, at den i det mindste ikke bliver så dårlig som min fortid. Min fortid var forfærdelig. Jeg taler ikke meget om den. Jeg vil glemme den. Men jeg glemmer den aldrig. Jeg bliver aldrig glad igen. Ligemeget hvor meget jeg prøver at glemme, vil jeg altid huske det. Ligemeget hvor meget jeg har slået mig og bliver syet, vil jeg altid have ar. Jeg har cuttet, spist piller og jeg har prøvet alt. Intet vil dræbe mig. Ingen vil slå mig. Ingen vil komme tæt på mig. Selv hvis jeg spørger, løber de skrigende væk. Mine forældre er døde. De døde i en brand for flere år siden. Efter det, fik jeg depressioner. Jeg endte på børnehjem, hvor jeg brugte al tiden til at tænke på hvordan jeg nogensinde skulle komme ud derfra. Den dag var kommet. Jeg blev adopteret da jeg kom hjem fra skole. Det gjorde ikke just min dag bedre. Hun hedder Camille, og hun er okay sød, men hun virker meget fraværende når vi spiser. Hun er sikkert bekymret over hvor mange problemer jeg vil give hende..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...