dangerous love ∞ dramione ∞ flybaby

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2016
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Igang
Hermione Granger er en ung Mugglerfødt pige, der starter på troldmandsskolen Hogwarts.
På skolen møder hun hurtigt den usympatiske, onde fjende, Draco Malfoy. Heldigvis bliver Hermione fordelt i Gryffindor, mens Draco kommer til Slytherin. Det passer hende helt fint, da ingen af dem kan fordrage hinanden... Indtil de bliver et par år ældre, og pludselig får øjnene op for hinanden.
Hvordan er det at forelske sig i sit ærkerival, og hvordan vil ens familie og ikke mindst lærere tage det?

9Likes
2Kommentarer
544Visninger
AA

2. Et falsk kys..?

                                                                                    ⚯

De tre bedste venner, Ronald Weasley, Hermione Granger og ikke mindst Harry Potter, ankom til Hogwarts i god behold... Næsten da. 
Harry var stadig en smule forslået i ansigtet, mens Hermione var blevet fornærmet flere gange af Draco på vej til troldmandsskolen. Derimod havde Ron nærmest sovet hele turen igennem, der havde ikke været meget hjælp at hente hos ham.

Den første dag i tredje skoleår på Hogwarts gik meget nemt. Hermione måtte hjælpe en masse førsteårselever, der ikke vidste, hvor de skulle befinde sig. Professor McGonagall havde haft en travl, stresset dag, og hun havde vist snerret lidt af de små irriterende unger, der tredive gange i minuttet spurgte om hjælp til, hvad de skulle gøre med dit og dat. Derfor havde Dumbledore fint spurgt Hermione, om hun ville tage sig af dem.
Desværre var der ikke særlig mange nye til Gryffindor. Fire, måske. De fleste var endt i Hufflepuff, dernæst Ravenclaw, og så havde der været seks-syv stykker i Slytherin. Dermed var Gryffindor nu det mindst bemandede hus.

Om aftenen sad Hermione, Ron og Harry i Gryffindors opholdsstue. Alle de andre fra huset havde forladt dem, de skulle ud og udforske skolen sammen med førsteårseleverne i al hemmelighed. 
Pludselig sagde Ron og Harry, at de ville besøge Hagrid. Han havde inviteret dem over på en kop té, og egentlig skulle Hermione have været med, men hun havde nogle lektier, der efter hendes mening var langt vigtigere. Derfor blev hun alene i Gryffindors opholdsstue og læste på dem.
Det troede hun i hvert fald.
Ikke lang tid efter hendes bedste venner havde forladt hende, gik døren forsigtigt op, og ind kom hendes værste fjende - Draco Malfoy.
"Hvad laver du her?!" udbrød hun vredt, og gemte sin bog væk, så han ikke stjal den. Det havde han gjort flere gange før.
"Jeg så bare, at Ron og Harry tog over til Hagrid, og så tænkte jeg... At jeg ville snige mig ind i Gryffindors opholdsstue, bare for at lave lidt rag i den, ikke? Det lyder da meget sjovt." 
Han grinte sit sædvanlige, smørrede og kække grin, som han tydeligvis havde arvet fra sin far. Lucius var i hvert fald også forbundet med det typiske Malfoy-grin. 
"Nej, forsvind, Draco. Jeg har nogle ganske vigtige lektier at læse på, og det burde du også overveje at gøre. Det ville være yderst pinligt for en Malfoy at svare forkert i Professor Snapes timer, ikke sandt?" Hun trak bogen frem igen, men som hun desværre havde forudset, rev Draco dem ud af hænderne på hende.
"Hey, lille mudderblodstøs. Du skal ikke bestemme hvad jeg skal tage mig til, og en ægte Malfoy svarer ALDRIG forkert. Men hvis du er så opsat på, at jeg ikke begår fejl, så vil jeg da lige låne din bog for en stund, og så kan vi mødes i Slytherins sovesal i nat, hvis du vil have den tilbage. Hils Harry." 
Han smilede kækt og forlod opholdsstuen inden Hermione nåede at reagere.
Hendes ansigt blev helt rødt af raseri, og hun rejste sig straks op. Hun styrtede ud af opholdsstuen, men Malfoy var væk for længst.
Så var der kun én anden mulighed. Hun løb op i spisesalen, og ved højbordet sad Albus Dumbledore.
"Professor Dumbledore! Malfoy stjal min..." var det eneste hun nåede at sige, før Dumbledore afbrød hende med en hård tone.
"Ikke nu, Mrs. Granger. Vi har travlt. Det vrimler rundt med uartige førsteårselever, og vi må få dem stoppet! Vi ordner Malfoy senere, vil du ikke nok hjælpe os med at få fat på ballademagerne nu?" spurgte han, mens hans blik flakkede stresset rundt i lokalet.
Hermione sukkede forarget og forlod spisesalen igen. Vel ville hun da ej hjælpe med at fange nogle små nye troldmænd og hekse, der bare ville have det sjovt... Hun var selv i seriøse problemer, for hun ønskede bestemt ikke at miste point fra Gryffindor i morgen, bare fordi Malfoy skulle drille lidt.
Derfor tog hun sagen i egen hånd, og løb ned i kælderen, hvor Slytherin havde deres opholdsstue.
Hun bankede forsigtigt på, og da døren blev åbnet, var det Crabbe & Goyle der stod foran hende.
"Ser man det, en artig lille mudderblodstøs. Hvad vil du dog her?" spurgte Goyle. 
Hermione kiggede dem strengt i øjnene, og forsøgte at få øje på Draco i baggrunden.
"Sagen er den, at jeres afskyelige ven stjal min bog lige før, og jeg vil rigtig gerne have den tilbage. Hvis ikke I afleverer den lige nu, skal jeg nok sørge for, at det vil få konsekvenser for jer... Jer allesammen!" sagde hun med en meget streng tone.
Draco kom til syne i baggrunden.
"Jamen hej igen, Granger. Sagen er den..." sagde han med en efterlignende stemme.
"At din bog er i flammer. Desværre, den ligger inde i vores kære brændeovn. Held og lykke med at komme ned på biblioteket, jeg hører, at alle lærerne stresser rundt for at fange førsteårseleverne. Kan du huske dengang vi selv lige var startet? Hmm, det var gode tider. Godnat!" sagde han og smækkede døren hårdt i.
Hermione stod tilbage med en følelse af afmagt, og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Lærerne kunne (eller ville, om man vil) ikke hjælpe hende, og hun var i store problemer til timen i morgen.

 

Biblioteket var lukket, da hun forsøgte at skaffe en ny bog dernede. Inden hun så sig om var alt lyset slukket, og hun kunne pludselig mærke en hånd på hendes hofte.
"Hej, Granger..." hviskede stemmen forsigtigt.
Hun trak sig hurtigt væk og greb en lommelygte på hylden ved siden af hende.
Foran hende stod en høj, blond skikkelse. Malfoy. Hun gik fuldstændig i chok og anede ikke, hvad han lavede.
"Jeg har din bog lige her." Han smilede kækt og en smule frækt, da han rakte hende bogen. Hun åndede lettet op, men hun var stadig en smuuule skræmt, fordi Hogwarts' slemmeste fyr stod lige foran hende.
Hvad skulle hun dog gøre? Hvorfor stod han der, og hvad ville Harry og Ron ikke sige, hvis de fandt ud af det?
"Forsvind, tak.." sagde hun vredt og forsøgte at skubbe ham væk, men han stod fast som en mur.
"Jeg bliver lige her..." sagde han og tvang lommelygten ud af hendes hånd. Det blev helt mørkt igen, og langsomt trykkede han sine læber mod hendes. 
Hun stod som forstenet, men hun følte ikke at der var andre muligheder end at kysse med. Hun lukkede øjnene.. Hun nød det overraskende meget, og sommerfuglene strømmede frem i hendes mave.
Efter et godt stykke tid åbnede hun øjnene, men hvem hun så var ikke længere Draco... Det var derimod hendes bedste vens storebror, Fred Weasley.
Han stod med et voldsomt grin, og Hermione var chokeret. 
Lyset var igen tændt, og hun kunne bare se fryden i Freds øjne. 
"Hvad har du gang i?!" spurgte hun forarget.
Fred grinte stadig. "Jeg vidste, at du kunne lide Malfoy! Jeg forvandlede mig til ham for at se hvordan du ville reagere, hvis han pludselig kyssede dig... Og du så da ikke ud til at gøre noget ved det." 
Han fortsatte med at grine mens Hermione forlod ham vredt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...