Maria Sørensen - Vejen til VM - Kapitel 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2016
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Igang
Den her historie er nok mest for gymnastik-elskere, men jaer.. Jeg har aldrig skrevet før, så den er nok ikke så god, men whatever! Håber at i kan lide den <3

2Likes
0Kommentarer
288Visninger
AA

1. Forfærdelig morgen

Jeg vågner ved at mine forældre råber op om hinanden ude i køkkenet. Ikke overraskende. Mit værelse ligger lige op til køkkenet. Min dør går op, og min lillebror, Andreas, kommer grædende ind. Han må nok også være vågnet af skænderiet. Jeg gør tegn til at han skal komme hen til mig, og ligge hos mig. Det gør han så. Vi er begge ikke glade for at mor og far skændtes, men jeg er dog ikke så hårdt ramt som Andreas. Vi ligger der i cirka femten minutter, indtil klokken bliver syv. Vi går ud i køkkenet,  og der står vores forældre med ryggen til hinanden. Min far har røde knoer. Har han slået mor? Det tør jeg slet ikke tænke på. 

"Sig noget til jeres far," siger mor endeligt, men skifter dog hurtigt ansigtsudtryk til et anstrengt smil. "Vil i have noget morgenmad?" Andreas er på nippet til at bryde ud i gråd. 

"Ehhmm.. Nej tak, mor, vi er ikke rigtig sultne," lyver jeg, og går ind på mit værelse for at pakke min idrætstaske. Min idrætslærer har lovet mig at vi skal lave gymnastik i dag i idræt. Jeg glæder mig mega meget. Min veninde, Sophia, går på det samme hold som mig. Vi er blevet tilbudt at komme til VM i Firenze, men det er ikke sikkert at vi har penge nok til at tage afsted.  Jeg reder mit lange, lyse hår, og kigger mig i spejlet. Jeg ligner en helt normal fjorten-årig. Ej, hvem prøver jeg at narre? Jeg ligner en på tolv, med en skæv næse og små, skæve tænder. Jeg pakker færdigt, går ud i køkkenet, siger farvel til mor, Andreas og far, og cykler i skole. Jeg krydser fingre for, at vores hold skal til VM. Chancen er lille, men den er der. Jeg cykler hen til det store, grønne egetræ, hvor mig og Sophia møder hinanden hver morgen og følges sammen hen i skolen.

"Hej," siger jeg til Sophia, da jeg går hende i møde.

"Hej," svarer hun. "Skal vi gå op på skolen?"

"Jaer," og så begynder vi at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...