Det sidste år

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2016
  • Opdateret: 18 apr. 2016
  • Status: Igang
Hele hendes liv har været ganske ukompliceret. Alting har været så nemt og ligetil, ingen bekymringer, hun skulle bare koncentrere sig om at nyde livet. Men en dag får Sia en forfærdelig meddelse, og alting ændrer sig øjeblikkeligt. Alt det der før var så nemt bliver lige pludselig en hel del sværere.

0Likes
0Kommentarer
40Visninger

1. 1.

Jeg har aldrig rigtigt forstået hvorfor folk så let kan sige de elsker hinanden? Jeg tænker tit på de små børn nede i 6. klasse som siger de elsker deres veninder, eller skriver det ud på facebook, for det er de åbenbart også begyndt at få, allerede i 6 .klasse. At elske nogen er noget stort. Det er ikke bare noget man lige slynger ud fordi man har lyst. Det er noget man skal mene helt inde i sig selv, og ærlig talt så tror jeg ikke på, at små børn allerede ved hvem de elsker og hvem de ikke elsker. Selv som 15 årig har jeg stadig ikke fundet ud af hvilke personer jeg elsker. Selvfølgelig elsker jeg mine forældre, og min søster. Men det er også min familie, dem er jeg tvunget til at elske. Jeg synes i hvert fald man skal bruge ordet varsomt, og gemme det til de helt specielle personer, hvor det gør ondt hvis de har ondt, og hvor man kan mærke det helt inde i hjertet at man elsker dem. 

Skoleklokken ringer, hver gang den ringer tror jeg det er brandalarmen, den lyder så hysterisk og er alt for skinger efter min mening, hvorfor skal skoleklokker altid have så skinger en lyd? Jeg får kuldegysninger, det gør jeg altid hvis jeg sidder og stirrer i lang tid. Det er tirsdag og skoledagen er endelig omme. Vi har lige haft to timers biologi, vores lærer, Thomas, var syg, så vi fik fornøjelsen af den tørreste kiks af en vikar i hele universet. Egentlig skulle vi bare læse i vores biologibog, men jeg elsker at kigge ud af vinduet og filosofere. Jeg rejser mig fra stolen, lyner min skoletaske sammen og går med hurtige skridt ud ad klasseværelset. Jeg får øje på Frederikke, hun er min bedste veninde og min store modsætning. "Sia!" Råber hun med sin lyse stemme, imens hun kommer farende hen til mig. Jeg kan fornemme på hende hun har noget at spørge mig om, for hun maser sig igennem de andre elever og skubber løs til dem for at komme igennem. "Vil du ikke med ned til iskiosken i dag?" Spørger hun en smule forpustet. Jeg tøver lidt, lige i dag har jeg ikke rigtigt lyst, men det kan jeg ikke bare sige, så jeg kommer med en lille løgn. "Det lyder hyggeligt men jeg kan ikke, vi fik en biologi aflevering for i dag til fredag, og jeg har ret travlt resten af ugen, så bliver nød til at lave den i dag". Jeg kan med det samme se at hun bliver en smule skuffet, men jeg magter det simpelthen ikke lige i dag. Min hovedpine er taget til i løbet af dagen, så at komme ned til en masse larmende mennesker nede i byen, det kan jeg ikke overskue. "Når okay, vi kan bare gøre det en anden dag så" Svarer hun og smiler et lidt kunstigt smil. "Ja lad os gøre det" bliver mit korte svar.

 Frederikke er min bedste veninde og jeg kan rigtig godt lide hende, men vi er virkelig hinandens modsætninger. Hun er meget forsigtig og tør ikke så meget. Hele hendes liv er hun blevet opdraget meget korrekt om hvad der er rigtigt og forkert, det jeg også. Men jeg bestemmer også selv nu hvor jeg er blevet ældre, mine forældre behøver ikke vide at jeg ikke lige laver lektier, eller at jeg får skældud i skolen for at komme for sent. Tit får jeg også Frederikke med på nogle ting, som hun egentlig ikke har lyst til, men bagefter er vi begge flade af grin. Hun har ikke så mange andre venner end mig, nok fordi hun kan være ret så svær at komme i kontakt med. Det er også kun mig der kender til hendes største hemmelighed. Frederikke havde for nogle år siden OCD, det vil sige tvangstanker. Så hun havde en masse rutiner hun skulle gøre hver eneste dag, og nogle af dem hver time. F.eks skulle hun rede sit lange brune hår igennem hver time, og hvis hun ikke gjorde det ville der ske noget dårligt for hendes familie. Heldigvis kom hun godt igennem det, men en gang imellem kan hun stadig falde tilbage til hendes gamle vaner, dog får hun god støtte fra sin familie, og hver anden uge snakker hun også med en psykolog. 

Jeg tramper hårdt ned i pedalerne, og hver gang gør min hæl endnu mere ondt. Jeg hader når der er modvind, det er simpelthen det værste. Selvfølgelig skulle mine forældre vælge et hus 6 km fra skolen, helt ude i ingenting. 6 km lyder ikke af meget, men når der er modvind så føles det som om man cykler Tour de France. Endelig kan jeg se mit hus, og jeg cykler så hurtigt jeg overhovedet kan. Min fars bil holder udenfor, så har han nok tidligt fri fra arbejde. Det er sjældent han er hjemme før kl 17, han arbejder på et kontor, jeg ved ikke rigtigt hvad han laver, men jeg ved at han arbejder meget og kommer sent hjem. Min mor er lærer, heldigvis ikke på min skole, det havde været det værste der kunne ske, lige udover modvind. 

Jeg stiller cyklen i stativet, og går ind ad døren. "Hej Sia, har du haft en god dag?" Min mor er altid så hyper og glad, det er selvfølgelig godt at hun er glad, men i længen bliver det udmattende. "Ja fin nok" mumler jeg som svar. "Er Kassandra hjemme?" Spørger jeg, imens jeg smider mine slidte sneakers hen i hjørnet. "Nej, hun spiser ved en veninde" svarer mor. Kassandra er min storesøster, hun er 18 år og vi har det egentlig helt godt sammen. Vi bliver godt nok uvenner en gang i mellem, men jeg tror ikke at der er nogen søskende på jorden, der aldrig bliver uvenner. Jeg går op ad trapperne og ind på mit værelse. Min kat ligger på sengen, han hedder William. Jeg tror jeg var 7 år da vi fik ham. Det startede egentlig med at han gik rundt ude i vores have, jeg synes det var synd han var helt alene så jeg begyndte at give ham mad, og være sammen med ham. Mine forældre blev ret sure da de fandt ud af det, for hvis man først begynder at fodre en kat så bliver den. Så vi besluttede at tage ham til os, og nu holder jeg rigtig meget af ham. Jeg klør ham bag øret, og går hen til mit skrivebord. Facebook er altid det første jeg tjekker, og derefter laver jeg lektier. I dag har jeg dog ingen lektier for, så jeg ser bare en film. 

Til aftensmad får vi laks og kartofler, ikke lige min favorit men det er fint nok. "Hvad lavede i så i skolen i dag? spørger far interesseret. "Ikke rigtigt noget specielt, vi lavede diktat i dansk og så havde vi vikar i biologi". Det er helt fint de spørger, men når det er hver eneste dag bliver det lidt irriterende, jeg er trods alt 15 år, så de behøver vel ikke vide hvad jeg har lavet hver eneste dag. Mine forældre begyndte at snakke om noget med en ny opvaskemaskine, den vi har nu virker vist ikke så godt længere. Jeg siger tak for mad og går ind i stuen. Jeg har lige købt en ny bog, som jeg vil i gang med at læse. Jeg elsker at læse, det er virkelig mit sted hvor jeg kan fordybe mig. Nogle mennesker tænker bedst når de f.eks løber en tur, eller ser tv. Men jeg kan allerbedst bare lide at sidde med hovedet i en bog. Min far har også altid elsket at læse, så jeg har højst sandsynligt arvet det fra ham. Klokken blev omkring 22, og jeg børstede tænder og skiftede til natshorts og en slidt t-shirt. Mit hår flettede jeg, for jeg elsker at have krøller næste dag. Så gik jeg i seng, og tændte for mine stjerner. Dem har jeg haft siden jeg var lille. Det er en masse små stjerner der hænger over min seng, og når man tænder dem lyser de flot op. Jeg ligger og kigger på dem, og mine øjenlåg bliver tungere og tungere, til jeg til sidst ikke kan holde dem åbne længere, og jeg falder i en dyb søvn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...