Ikke som dem(Citybois)

D/N skal starte på en ny skole, da hun lige er flyttet til Gentofte. Men D/N kommer ikke fra de samme slags samfund. Så hvad sker der når hun måder to city drenge? Vil de kunne blive venner, eller mere, når de er så forskellige?????

1Likes
2Kommentarer
982Visninger
AA

16. Perfekt pleje

Jeg lå under et meget behageligt tæppe, da solen skinnede ind fra stue vinduet. Mine øjne åbnede, og landede først på det tændte fjernsyn lidt fremme. Noget tidlig børne-tv var på, ikke rigtig noget jeg kendte. Med det samme kom jeg i tanke om den fulde fyr som kom hjem til mig i går, den samme fyr som nu lå i min seng og sov, den fyr som jeg havde haft meget drama og mange misforståelser med, den fyr jeg var vild med. WOW det er mange tanker så tidligt om morgenen.
 

Jeg rejste mig, og smed tæppet over i den anden side af sofaen. Efter gik jeg ud i køkkenet. Jeg så klokken kun var tæt på 9, så det forklarede hvorfor de andre ikke var stået op endnu. Jeg tog et glas vand, og to Panodil er, da jeg ikke vidste hvordan Anthon var når han havde tømmermænd. Jeg gik så lydløst op til mit værelse som jeg kunne, ville ikke have at de andre skulle vågne, og se Anthon sove i min seng. Jeg kom ind på mit værelse, satte glasset og Panodil ’erne på mit natbord. Selv satte jeg mig på sengekanten, for at prøve at vække den ellers livløse Anthon. Han så sød ud. Jeg ville næsten ikke vække ham. Hans blonde hår, var blevet rodet efter hans tunge søvn, hans afslappede ansigt lå halvt presset ned i puden.

Han må på en eller anden måde være kommet ned under dynen, i løbet af natten, for nu lå han trykt under den. Sikket med al hans tøj på. Jeg tog fast i hans ene skuldre, og begyndte at ryste lidt i ham.
”Anthon” Sagde jeg med en lille stemme.
Ingenting,
”Anthon” Sagde jeg lidt højere, og rystede ham lidt mere. Nu var han begyndt at røre på sig, så jeg blev ved lidt mere. Da han endelig var begyndt at vågne, stoppede jeg.
”Jeg har vand og Panodil er” Fortalte jeg ham, mens jeg var begyndt at tage fat i glasset og pillerne, for at give dem til ham. Nu åbnede han langsomt øjnene. Lidt som en vampyr, der for førstegang så direkte lys, der på sammentid forberedte sig på han nok skulle dø lige om lidt.
Med det samme hans øjne åbnede helt, så han mig med et samme. Han satte sig langsomt op, og lænede sig op af væggen. Han havde stadig alt sit tøj på, udover skoende og hans jakke han havde smidt på gulvet, nok i løbet af natten.  Han kørte han ene hånd i gennem hans hår, mens han kiggede omkring. Skulle nok lige opfange hvor han var. Da han til sidst kiggede over på mig, rakte jeg ham den lille tømmermandskur. Han tog imod den med et lille ’tak’, han slugte hurtigt pillerne, og tog næsten al vandet i en stor slurk. Efter satte han glasset tilbage på natbordet, så spurgte ham mig om noget.

”Hvad var det helt præcis jeg sagde, da jeg kom i går”?
”Du kom med en lang, men god undskyldning” Svarede jeg ham.
Han kom med et let grin, og rustede på hovedet.
”Jeg har øvet mig på en undskyldning i hele dagen i går, kan ikke fatte jeg ødelagde den” Han lænede sit hoved op af væggen og lukkede øjnene, han øjne var knyttet sammen, så pillerne var vist ikke begyndt at virke mod hans efterfest-hovedpine endnu. Jeg satte mig om på siden af ham.
”Du har ikke ødelagt noget, det var en god undskyld. Men jeg ville bare ikke snakke med dig om det mens du var så fuld” Efter så han ned på mig, og jeg så op på ham. Vores skuldre rørte hinanden, og jeg kunne mærke dynens varme fra hans krop.
”Jeg er ikke fuld længere” Han havde et lille smil på, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage.
Jeg tog fat i han hånd, hvor til hans smil bare spredte mig endnu mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...