Uden dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2016
  • Opdateret: 17 apr. 2016
  • Status: Igang
|Regnen drypper alt for ensomt derude. Skriger efter nogen til at elske den| Deltager i lyrik-konkurrencen, valgmulighed 2|

3Likes
4Kommentarer
142Visninger

1. Uden dig

REGNEN ser så ENSOM ud UDEN dig.

UDEN en KLUKKENDE latter, og UDEN GRØNNE gummistøvler der ivrigt hopper i

alle VANDPYTTERNE på vejen.

UDEN lyden af din STEMME der SYNGER en regnvejrssang, der egentlig er lavet til BØRN.

Og UDEN duften af LIV du altid PÅSTOD  der opstod når regnen  DRYPPEDE.

Ja, regnen DRYPPER alt for ensomt derude. SKRIGER efter nogen til at ELSKE den.

Men den må nøjes med MINE minder,

og mine ØNSKER om alt det jeg VILLE HAVE gjort.

Hvis jeg BARE havde vist,

at det var VORES sidste gåtur

i regnen.

 

 KØKKENET er alt for RENT og PÆNT

UDEN dig stående MIDT i det, med mel og kakao i HELE ansigtet.

UDEN lugten af den ene brændte kage efter den anden.

UDEN den kæmpe opvask, VI altid havde stående,

indtil vi EN gang om MÅNEDEN tog os sammen og vaskede den op SAMMEN.

UDEN købte jordbærlagkager og uden varm pulverkakao,

UDEN køleskabet fyldt med postkort og fjollede magneter.

Det KLÆDER IKKE køkkenet at være så RENT og PÆNT.

 

STUEN ser helt ANDERLERLEDES ud UDEN dig.

UDEN alle vores MINDER stående på kommoden, og UDEN alle

dine EVENTYRBØGER  i reolen.

UDEN dig siddende foran vinduet og KIGGE ud på REGNEN med en kop the i hånden.

STUEN er ikke længere fyldt med din LÆNGSEL efter LIV.

NU er den bare FYLDT med min ensomhed

og alle DINE bøger er væk, for jeg har ALTID været typen der læste REALISME og IKKE eventyr, ikke?

 

GYNGEN står helt STILLE.

INGEN gynger i den mere.

Det var KUN DIG der gjorde det.

DU sagde at du TROEDE at du kunne FLYVE.

Det kan du i hvert fald NU.

 

KLAVERET synger ikke længere UDEN dig til at SPILLE på det.

Der er INGEN der spiller noget på det LÆNGERE.

Ikke en gang en så SIMPEL melodi som LILLE Peder Edderkop bliver spillet.

Det står der bare som en GRAVSTEN.

Et MINDESTED for dig.

For DIG ALENE.

 

DAGENE går så meget LANGSOMMRE når du ikke er her LÆNGERE.

UDEN alle dine eventyr.

OG UDEN SKYERNE på HIMLEN der sørgede for, at VI IKKE blev blændet af SOLEN.

JEG har GLEMT mine SOLBRILLER.

Men jeg GLEMMER til gengæld ALDRIG alle dine

ORD og DINE mærkværdige TANKER.

 

NÆTTERNE er NÆSTEN de VÆRSTE.

UDEN dig til at HOLDE OM når jeg har

MARERIDT om VIRKELIGHEDEN.

UDEN dine HJERTESLAG, der SVAGT KUNNE HØRES i det FJERNE.

UDEN det LYS du altid TÆNDTE inden du gik i seng,

for du VAR BANGE for at nattens MØRKE skulle komme og TAGE DIG med SIG.

ALLIGEVEL ENDTE det med, at det NU kun ER

nattens SKRIDT der SVAGT kan høres i det fjerne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...